Samfundet bør respektere, at der ligger stor viden bag godkendelsen af blandt andet glyphosat, det aktive stof i round-up, mener professor ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen.
Der er kommet fornyet debat om brugen af glyphosat i Danmark, efter at et borgerforslag om at forbyde stoffet til brug i blandt andet private haver, har fået de nødvendige 50.000 underskrifter til at blive debatteret i Folketinget.
Miljøminister Lea Wermelin har sagt, at hun vil arbejde for, at stoffet bliver taget ud af brug hos private, blandt andet efter, at stoffet er kommet under mistanke for at være kræftfremkaldeldende.
Det har blandt andet kastet en række store erstatninger af sig i amerikanske retssager. Men herhjemme advarer Nina Cedergreen, der er professor ved Københavns Universitets Institut for Plante-og Miljøvidenskab, mod at lade mavefornemmelser påvirke den offentlige opinion i sagen. For det er ikke på skrømt, at stoffet i sin tid blev godkendt, og i flere ombæringer har fået forlænget sin godkendelse.
Vi forlanger en hel masse data, inden vi godkender midler, og vi har skrappe regler for, hvilke midler vi på den baggrund vil godkende. Her har vi et produkt, der lever op til vores skrappe krav. Skal vi så forbyde det alligevel? Hvor efterlader det vores vidensbaserede lovgivning og vores principper, hvis vi bare kan forbyde hvad som helst på baggrund af indicier, skriver hun i en mail ifølge videnskab.dk.
- Hvorfor skal jeg fortsætte med at lave videnskab og prøve at vurdere, hvilke kemikalier der udgør en risiko, og hvilke der ikke gør, hvis samfundet ikke er villig til at respektere den viden, vi skaber, lyder det retorisk fra professoren med henvisning til den løbende debat om, hvorvidt Danmark bør forbyde Roundup.