bannerPos

Gods har droppet ploven: - Fagligt er det vildt spændende

- Jeg evaluerer det hele om tre år. Men det ser lovende ud. Vi bruger mindre tid og dermed arbejdstimer, og vi bruger mindre brændstof. Vi har reduceret maskinparken, og så håber jeg, vi kan holde de samme udbytter. Men i princippet giver systemet råd til, at jeg kan høste mindre, pointerer David Peter Friderichsen. Foto: Niels Damsgaard Hansen

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
11-05-2019 18:00
På Gammelgaard Gods på Lolland er David Peter Friderichsen i gang med sine første år som pløjefri planteavler. Indtil videre tegner det lovende, vurderer han.

Klimahensyn. Nemhed. Mindre tid i marken. Færre maskin- og brændstofomkostninger. Bedre økonomi. Og en rigtig god faglig udfordring.

Godsejer David Peter Friderichsen, Gammelgaard Gods i Søllested på Lolland, er en af de landmænd, der inden for de seneste år har droppet pløjningen til fordel for dyrkningsprincipperne i conservation agriculture (CA).

Siden 2011 har han snittet halmen på sine marker, og han pløjede sidste gang i 2015. Landmanden har etableret sin vinterhvede pløjefrit de seneste 5-6 år.

Fra efteråret 2018 er al hveden sået direkte. Alle afgrøder er siden dette forår sået med en 12 meter Horsch Avatar-direkte såmaskine. Samlet har Gammelgaard Gods sået 450 hektar med såmaskinen i dette forår, idet man også har et såsamarbejde med en anden landmand, ligesom man har kørt lidt maskinstation med såmaskinen.

Et maskinstationsarbejde som David Peter Friderichsen gerne udvider med sin 12 meter bredde Horsch Avatar.

- Fagligt er det vildt spændende. Jeg har fortsat min første CA-høst til gode, og jeg evaluerer det hele om tre år. Men det ser lovende ud. Vi bruger mindre tid og dermed arbejdstimer, og vi bruger mindre brændstof. Vi har reduceret maskinparken, og så håber jeg, vi kan holde de samme udbytter. Men i princippet giver CA-systemet råd til, at jeg kan høste mindre, pointerer David Peter Friderichsen.


Stigende omkostninger

Landmanden fra Lolland dyrker selv cirka 350 hektar jord på sin bedrift. Og han føler sig tvunget til at reagere på et omkostningsniveau, som bare stiger og stiger, forklarer han.

- Jeg vil ikke trampe rundt i samme spor og ende samme sted. Det er fedt at prøve noget nyt. Og jeg kan se, der er mere liv i marken nu, siger David Peter Friderichsen.

Han understreger dog også, at der intet galt er med at pløje.

- Det er jo en helt sikker og velkendt etablering. Pløjefri dyrkning er jo sådan set heller ikke noget nyt. Det er det bare for mig og andre danske landmænd, og jeg synes, der er mange positive ting ved metoden.- Eksempelvis er et stort plantedække efter høst med til at holde på fugtigheden, hvilket vi tydeligt så sidste efterår. Så jo, det ser lovende ud, understreger David Peter Friderichsen.

Leverer individuelle løsninger til hver landmand

Kør med maskinerne året rundt, men betal leasingydelserne i oktober, november og december, når likviditeten på bedriften har det bedst, lyder et tilbud.

Sen sprøjtning i vårsæd til forebyggelse af aks- og strånedknækning

Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Svampesprøjtning har også effekt mod aks- og strånedknækning.

Intensivt landbrug er vejen frem for klimaet

Hvis man lod os gødske mere, kunne dansk landbrug alene løse den danske del af klimaopgaven, mener skribenten.

Tilsagn om tilskud til jordfordeling

Klarlæg allerede nu, om der kan være grundlag for en jordfordeling, inden der åbnes for ansøgninger til en ny tilskudsordning, lyder rådet fra Søren Nørgaard Sørensen, advokat og partner, HjulmandKaptain.

Hvor tjener man pengene i sit markbrug?

Når man kender sine omkostninger og arbejder med sine nøgletal, stiger interessen for bedriften og evnen til forandringer. - Man tjener derfor typisk mere ved at deltage i et DB2-tjek, påpeger maskinkonsulent Christian Rabølle, VKST.
Side 1 af 1542 (30839 artikler)Prev1234567154015411542Next