- Udvikling er mit opium
Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.
Borupgaards 570 hektar jord drives i dag i et I/S, som ejes af Flemming Fuglede Jørgensen og hans søn Peter, der i baggrunden er på vej i marken med sprøjten. Fotos: Jacob Lund-Larsen
Midt i april kom det frem, at formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har købt herregården »Christiansdal« tæt på Børglum Kloster.
Effektivt Landbrug har derfor sat landmanden stævne på en af årets sidste forårsdage for at høre, hvilke tanker han gør sig for sit landbrugs fremtid. Og for at høre, hvad visionerne er for den forening, han er formand for.
Det ny-tilkøbte gods ligger nogle få kilometer fra landmandens nuværende gård og bopæl siden 1983, »Borupgaard«, tæt ved Løkken i Vendsyssel.
Borupgaards 570 hektar jord drives i dag i et I/S, som ejes af Flemming Fuglede Jørgensen og hans søn Peter. Planen er, at 27-årige Peter skal flytte ind på Borupgaard næste år, mens BL-formanden og hustruen Annette Lorenzen sætter kurs mod Christiansdal, der har 250 hektar tilknyttet.
- Det er helt fantastisk, at vi er så heldige at have en søn, der vil overtage. Jeg tror, at næsten alle forældre ville have det sådan, konstaterer landmanden, der på 13. år også har det franske landbrug »Chateau de Villejovet« med 300 hektar agerjord og tilhørende skovarealer i det centrale Frankrig. Cirka 300 km stik syd for Paris.
Muligheder er drivkraft
At den nu 67-årige landmand skulle drive så store jordarealer lå ikke nødvendigvis i kortene. Han er nemlig opvokset på en lille ejendom, og har i sine ungdomsår ernæret sig ved blandt andet at flytte vandingsmaskiner og pløje for andre.
- Jeg skal ikke give hverken min søn eller andre »gode råd«. Men jeg tror, det er vigtigt, at man kan se muligheder. Udvikling er mit opium. Jeg kan ikke lade være. Og synes, det er vildt spændende og udfordrende at være landmand. Den lyst skal man have, tror jeg.
På landbruget ved Løkken er jorden og afgrøderne det primære. Men der snurrer også syv ældre vindmøller. Står det til gårdejeren, skal de erstattes af en række større møller. Og på den franske gård kan der måske i fremtiden stå solceller på noget af jorden.
- Det er meget tørt i området nede i Frankrig. Og der er jo dobbelt så meget sol som herhjemme. Derfor betaler de også det dobbelte pr. hektar for at stille solceller op. Vi kommer lige dernedefra her til morgen, fortæller landmanden, og tilføjer med et smil:
- Vi får skyld for så meget. Men det er da grønt, alt det vi går og laver – markerne er grønne, og vi tænker i både vindmøller og solenergi. Vi fortjener lidt mere respekt, synes jeg.
Savner respekt
Det virker til, at du hurtigt sætter dig nye mål i tilværelsen. Lidt som en sportsmand?
- Altså, det er jo det her med mulighederne. Og det er egentlig også min drivkraft som formand i Bæredygtigt Landbrug. Den forening er ekstrem vigtig for os landmænd, fordi den kæmper for, at vi som landmænd fortsat kan have muligheder i det her land.
- Gør vi ikke noget for at kæmpe for vores muligheder, så bliver vi bare dikteret vores arbejde og ender med at skulle producere økologiske madvarer til den herskende klasse. Det vil jeg ikke være med til. Og jeg synes ikke, der er den respekt omkring landbrugserhvervet, som det fortjener.
- Folk herude på landet har i generationer opbygget deres virksomheder. Det er arbejdsomme mennesker, som hellere vil sidde på en traktor end køre i fine biler og tale i telefon. Og så er det, vi sidder og ser muligheder omkring os. Muligheder, som vi skal kæmpe for. Selvfølgelig gør vi det for os selv og vores familier. Men vi gør det da også for Danmark.
- Hvis nu dansk landbrug havde en lille betydning økonomisk og kulturelt, kunne det måske være lige meget. Men se dig omkring her på egnen. Landbruget har en kæmpe betydning overalt. Det skal vi da kæmpe for.
