Kamp på ord: Giver det mening med permanent ekstensivering?

»Vores bedste råd til danske landmænd i forhold til denne ordning er: Nej, bare nej«.

Den udmelding stod at læse i et debatindlæg i Effektivt Landbrug i sidste uge.

Afsenderne var Nikolaj Schultz og Andreas Therge Sørensen, der er henholdsvis jurist og faglig specialist, og det, de råder landmændene til, er at sige nej til at søge fra tilskudsordningen om permanent ekstensivering, hvor man tager landbrugsjord permanent ud af drift.

Landbrugsstyrelsen har åbnet for ansøgninger, og det kører frem til slutningen af oktober måned. Men der er en række betingelser tilknyttet ordningen, og det har medført kritik af de to BL-fagpersoner.

- Den landmand, der indgår i ordningen om permanent ekstensivering, er for eksempel forpligtet til at deltage i fremtidige klima- eller vandprojekter, og i øvrigt uden yderligere erstatning, skriver de to læserbrevsskribenter, og fortsætter:

Det er juridisk set meget problematisk, at der tinglyses en servitut, der forpligter ejendomsejeren til at deltage i fremtidige projekter, hvis omfang og karakter ikke er præciseret på tidspunktet for tinglysningen.

Denne form for servitut rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed og ejendomsrettens ukrænkelighed, som er beskyttet af både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), særligt når der ikke er fastlagt en erstatning på tidspunktet for indgrebet, lyder det i indlægget.

- Landbruget kan levere

Men den skepsis, der bliver udtrykt i debatindlægget, vækker bestemt ikke gehør alle steder. Hos landboforeningen Fjordland vækker ordningen på flere måder ligefrem begejstring, for her mener man, at der vil være mange arealer, der er relevante at tage ud, ikke kun til gavn for klima og miljø, men også for landbrugene.

- Med denne udtagningsordning får landbruget mulighed for at levere på mindst tre dagsordener samtidig. Det giver mulighed for reduktion af klimapåvirkningen, kvælstofudledningen, og samtidig øger det biodiversiteten, siger Anna Worm, der er afdelingsleder for Miljø, Natur og Klima hos Fjordland.

I en pressemeddelelse lyder det fra Fjordland, at de arealer, der er mest værd i kroner og øre faktisk ikke har så stor betydning i forhold til en klimaindsats. Det skyldes blandt andet, at de gode dyrkningsarealer vil kræve en årelang og ofte meget stor indsats for at kunne udvikle en god biodiversitet.

- Ordningen er oplagt at søge på arealer, som i forvejen er svære at holde rentable og opdyrkelige, da der er et sammenfald mellem disse arealer og arealer, der understøtter udvikling af en god biodiversitet, siger Anna Worm og fortsætter:

- Derfor er det en god mulighed for at begrænse et økonomisk tab på sin jord, som samtidig er et skridt i den rigtige retning i forhold til de ønsker, der er med en grøn omstilling, siger hun.

Ordningen er oplagt at søge på arealer, som i forvejen er svære at holde rentable og opdyrkelige

Anna Worm, afdelingsleder, Miljø, Natur og Klima, Fjordland

Gradueret tilskud

Den ordning, der er åbnet, betyder, at arealer, der var anmeldt som omdriftsareal i referenceperioden 2021-2023, vil være berettiget til et tilskud på 82.500 kroner pr. hektar. For permanente græsarealer vil tilskuddet være 35.500 kroner pr. hektar. Det er vigtigt at bemærke, at tilskud kun kan søges for ejede arealer, ikke forpagtede.

Ordningen giver desuden mulighed for at udtage arealer, som ellers ville være i risikozonen for at falde ind under naturbeskyttelseslovens paragraf 3, forklarer Jakob T. Nikolajsen, teamleder for Planter hos Fjordland.

Han forklarer, at der på almindelig god dyrkningsjord er bedre alternativer at bruge jorden til end at tage jorden permanent ud af drift. Til gengæld vil der være mange andre og især mindre arealer, hvor det giver mening at søge om permanent ekstensivering.

- Giver god mening

Det gælder især landbrugsjord, der kan være svært at holde opdyrket rent praktisk, eller braklagte arealer, som er besværlige at slå. Desuden vil der være en del våde arealer, der er vanskeligt dyrkbare, som i fremtiden formentlig vil blive endnu sværere at opdyrke, forklarer han.

- Ordningen giver god mening både i økonomisk øjemed og i forhold til miljøet, hvis man eksempelvis ser på våde områder – det kunne være omkring vandløb eller lignende – hvor det er svært at opdyrke jorden, siger Jakob T. Nikolajsen

- I fremtiden ser vi ind i, at det kan blive endnu sværere at dyrke disse områder. Derfor er det både en fordel for jordbesidderen og miljøet, at der er kommet en ordning som denne, siger han og fortsætter:

- Det er desuden en oplagt mulighed for at få en reel økonomisk værdi ud af en gruppe arealer, som risikerer at falde ind under paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven. Har man arealer, der er på vej til at vokse ind i natur, så giver det god mening – både i forhold til økonomi og for naturen – selv at træffe beslutningen og lade arealet indgå i en ordning, der et godt stykke af vejen ligner §3-beskyttelsen, lyder det fra Jakob T. Nikolajsen.

Kalder det en god ordning

Foruden den økonomiske værdi, man kan hente ud af jorden ved at søge ordningen, gør planterådgiveren også opmærksom på, at jorden kan få en rekreativ værdi og måske endda øge salgspotentialet for ens ejendom.

Det er ifølge rådgiveren dog en god idé, at man får grundig rådgivning i forhold til de økonomiske og især skattemæssige aspekter ved at tage jorden ud permanent.

For hvorvidt ordningen er en god idé, afhænger af individuelle forhold hos den enkelte. Beregningen af den reelle økonomi ved ordningen kræver, at både tilskud, beskatning og ejendomsværdi skal gøres op.

- Det er faktisk meget ligetil at søge ordningen, og for rigtig mange jordbesiddere vil det give god mening. Jeg vil dog anbefale, at man får lavet en beregning på økonomien omkring det at søge permanent ekstensivering, inden man sender sin ansøgning ind, slutter Jakob T. Nikolajsen.

Ordningen om permanent ekstensivering er en del af det danske landdistriktsprogram og er medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Tidligere i år afholdt Landbrugsstyrelsen et webinar om ordningen. Det kan ses eller genses på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.