Hvis erstatningen for at tage lavbundsjorde ud er mindre, end hvad man har betalt for jordene, er det et tab, landmanden må påtage sig, siger professor i havbiologi, Stiig Markager, i DR P1.
- Aftalen bygger i høj grad på frivillighed, altså forventninger om, at landbruget frivilligt vil omstille sig, hvilket er en stor bekymring for mig. Vi har en rigtig kedelig historik med at sætte ambitiøse mål på baggrund af frivillige indsatser, som ikke bliver til noget bagefter.
Sådan lød det fra politisk ordfører hos Enhedslisten, Pelle Dragsted, søndag, da han og venstrefløjspartiet forlod forhandlingerne om trepartsaftalen dagen før, at aftaleparterne kunne præsentere den endelige aftale.
Netop principperne om frivillighed i de tiltag, som landmænd bliver præsenteret for i de kommende uger, måneder og dage, har været et omdrejningspunkt, især blandt kritikere fra grønne NGO’ere.
Markager: Ikke noget frivillighedsprincip
Men er der egentlig tale om frivillige aftaler, især omkring udtagning af lavbundsjorde? Det er der ikke, hvis man spørger professor i havbiologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.
Tirsdag var professoren og debattøren med i en debatudsendelse på DR’s P1, og her gav han sit syn på spørgsmålet om frivillighed.
- Jeg mener ikke, at der er et frivillighedsprincip, fordi hvis man ikke frivilligt går ind og sælger sin jord til cirka 100.000 kroner pr. hektar, står man med noget jord, man ikke kan dyrke, og det bliver erstatningsfrit, sagde Stiig Markager og fortsatte:
- Altså de jorder, der ligger ned til åer og ud til kysten, skal ud af drift. Det er der ikke nogen tvivl om. Og hvis man ikke som lodsejer byder ind på de her ordninger, så vil man få nogle restriktioner på, hvor meget kvælstof man må tilføre marken. Det kan være, at det bliver 20-40 procent under det, man gør i dag, sagde han.
Jeg mener ikke, at der er et frivillighedsprincip
Stiig Markager, havbiolog - i DR P1
Landmænd må lide tab
Ifølge havbiologen vil trepartsaftalen betyde et indtægtstab på op mod 5.000 kroner pr. hektar, da der vil skulle leveres flere efterafgrøder og mere vedvarende græs. Og det kan gøre det urentabelt for landmænd at have større arealer.
En sådan situation kan i sagens natur sætte landmænd i en kattepine på flere måder, ikke mindst i forhold til den gæld, der er i erhvervet. Selv om der er blevet barberet ned på gælden de senere år, viste en opgørelse fra Danmarks Statustik sidste år, at landbruget alt i alt skylder 263 milliarder.
Noget af gælden er sat i jorden, men hvis den erstatning, en landmand bliver tilbudt for at udtage lavbundsjorde, ikke modsvarer gælden, vil det lede til tab. Men det er bare ærgerligt, lyder det til på Markager.
Kan ikke være samfundets problem
Ifølge havbiologen må landbruget påtage sig et tab efter, hvad han kalder fejlinvesteringer, hvis man har givet mere for jorden, end hvad man får i erstatning for udtagning af f.eks. lavbundsjorde.
- Jeg hørte også en direktør fra et landbrugskreditinstitut sige, at han havde 100 milliarder ude med pant i det her. Der må man bare sige, at han har lavet nogle dårlige investeringer ved at yde lån til noget, der ikke var det værd. Det kan ikke være samfundets problem, siger Stiig Markager i DR-udsendelsen.
Erstatningssatserne for de forskellige ordninger er ikke lagt 100 procent fast endnu. Det bliver afklaret i bekendtgørelserne for de enkelte ordninger.