Det bliver en stor opgave at få enderne til at mødes i de 23 lokale treparter, der er under opbygning.
Inden udgangen af januar måned skal det endelige setup for arbejdet i den grønne trepart ligge på plads. Og det bliver et stort puslespil, når man i de 23 lokale treparter skal lave den største arealomlægning af Danmark i 200 år.
I de lokale treparter skal repræsentanter fra kommunerne sammen med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, lokale landboforeninger samt andre interessenter finde ud af, hvordan de hver især skal nå deres del af målene om at lægge alt i alt 390.000 hektar landbrugsjord om til skov og natur, og sænke udledninger af kvælstof med 13.780 tons om året.
Scenarie 1 i den grønne trepart gemmer på en gulerod
Og der er ingen tvivl om, at man får travlt i de lokale treparter. Og der er ingen garanti for, at det bliver et let stykke arbejde i treparterne. Det fortalte Marie Østergaard, chefkonsulent for Vand og Natur i Landbrug & Fødevarer på årets plantekongres for nylig.
- Kommunerne skal have lavet de her planer og skal nå i mål. Hvad nu, hvis de synes, det skal løses med en masse skov, og landbruget vil have nogle minivådområder? Hvem har egentlig ansvaret for at blive enige der, sagde hun og fortsatte:
- Og hvad er DN's rolle i det? De har ikke myndighedsansvaret, og de ejer heller ikke jorden, men jeg tænker nok, at de har noget at sige. Så der er en masse spørgsmål her. Jeg har ikke svarene, men jeg kan sige, at de skal findes her i årets første måneder, lød det fra Marie Østergaard.
Et blankt stykke papir
Hos kommunerne erkender socialdemokraten Johannes Lyndsfryd, der er formand for KL’s klima- og miljøudvalg, at det ikke bliver en ren skovtur at finde de rette løsninger.
Han siger til DR Nyheder, at man står med »et blankt stykke papir«.
- Jeg tror ikke, det er umuligt. Men den er svær, og vi kommer til at skulle stå på tæer for at kunne løse den opgave, siger han, men fortsætter:
- Jeg er helt sikker på, at vi har vedtaget omlægningsplaner i alle landets 98 kommuner ved årets udløb.
Kan sende opgaven videre
Men i yderste fald kan det vise sig at være nødvendigt for de lokale treparter at sende opgaven videre i det system, der er opbygget i forbindelse med implementeringen af trepartsaftalen.
- Jeg har ikke en løsning på, hvordan man gør det her. Og der vil også være steder, hvor det bliver så svært, at man bliver nødt til at løfte opgaven op over den lokale trepart, og hvor man nationalt må se på, hvordan man skal løse det her. Fordi der er grænser for, hvad man kan med arealomlægningen, lød det fra Marie Østergaard på plantekongressen.
De 23 lokale treparter skal være med til at gennemføre udtagningen af lavbundsjorde. Arkivfoto: Erik Hansen23 lokale treparter
De 23 lokale treparter er delt op geografisk med deltagelse af kommuner, landboforeninger, DN samt andre lokale interessenter.
1. Nordlige Kattegat, Skagerrak
2. Limfjorden
3. Mariager Fjord
4. Nissum Fjord
5. Randers Fjord
6. Djursland
7. Århus Bugt
8. Ringkøbing Fjord
9. Horsens Fjord
10. Vadehavet
11. Lillebælt/Jylland
12 Lillebælt/Fyn
13. Odense Fjord
14. Storebælt
15. Det Sydfynske Øhav
16. Kalundborg
17. Isefjord og Roskilde Fjord
18. Øresund
19. Køge Bugt
20. Smålandsfarvandet
21. Østersøen
22. Bornholm
23. Vidå-Kruså
Sådan er de 23 lokale treparter fordelt geografisk i Danmark. Illustration: Kommunernes Landsforening