19 store landbrug går sammen mod ny kvælstofregulering

Der er i alt 19 underskrivere på et høringssvar, der onsdag blev sendt til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). I høringssvaret protesterer underskriverne over den foreslåede udledningsbaserede markregulering for 2027.

Blandt underskriverne er en række større landbrugsvirksomheder og godser samt Landøkonomisk Selskab og et advokatfirma. Et typisk kendetegn for flere af de store landbrug i gruppen er, at de dyrker flere tusinde hektar.

I høringssvaret sættes kraftigt spørgsmålstegn ved, om den valgte danske model er tilstrækkelig dokumenteret, proportional og retssikker.

Det handler ikke om målene i sig selv. Det handler om den proces og den retssikkerhedsposition, som landmændene bliver sat i, for den er nemlig ikke rimelig

Ruben Wagenvoort, jurist med speciale i EU-ret

Manglende proportionalitet

- Vi anerkender Danmarks forpligtelse til at forbedre vandmiljøet og efterleve EU's miljølovgivning. Vores kritik er ikke rettet mod miljømålet, men mod spørgsmålet om, hvorvidt netop den foreslåede danske model er tilstrækkeligt dokumenteret, retssikker og rimelig i sine konsekvenser, fremgår det af høringssvaret.

Et centralt kritikpunkt er proportionalitetsprincippet.

Ruben Wagenvoort, der er uddannet jurist med speciale i EU-ret fra Holland, har formuleret høringssvaret på vegne af de 19 underskrivere og bemærker, at EU-retten fastsætter bindende miljømål, men i vidt omfang overlader valget af konkrete virkemidler til de enkelte EU-lande – herunder Danmark.

I den forbindelse fastslår han, at myndighederne skal kunne dokumentere, at den valgte regulering er egnet, nødvendig og ikke går videre end nødvendigt, og her mener han, at det i den grad halter for den danske kvælstofregulering.

Retssikkerheden halter

Retssikkerheden er ifølge Ruben Wagenvoort et andet centralt problem ved den nye regulering. Kritikken går ikke kun på miljømålene, men også på måden, reglerne bliver gennemført på.

- Det handler ikke om målene i sig selv. Det handler om den proces og den retssikkerhedsposition, som landmændene bliver sat i, for den er nemlig ikke rimelig, foreslår han.

I høringssvaret kritiseres desuden tidsplanen. Høringsfristen er 27. august 2026, mens de konkrete udledningsgrænser først skal offentliggøres senest 1. december, en måned før reglerne efter planen træder i kraft.

Derfor anmoder underskriverne blandt andet om en supplerende høring og en realistisk overgangsperiode.