- Vi skal have udledningerne mærkbart ned

Omkring 800 var med hjemme foran skærmen, da Fødevareministeriet onsdag forud for en kommende miljø- og klimaaftale for landbruget afholdt en virtuel konference med interessenter og politikere.

Allerede torsdag indleder politikerne forhandlingerne om det kommende udspil, lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), da han åbnede konferencen.

- Der bliver knald på, for vi vil den her dagsorden rigtig, rigtig meget, sagde han.

Forhandlingerne om miljø- og klimaudspillet for landbruget bliver indledt, uden regeringen forinden er kommet med eget udspil. Det udspil, man ellers havde klar i skuffen, og som skulle have været præsenteret i november, har regeringen besluttet ikke at offentliggøre.  

Vandmiljøet

Fra miljøminister Lea Wermelin (S) lød det, at en af de udfordringer, som man har, er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

- Vi skal have udledningerne mærkbart ned. Og jeg ved godt, at spørger du nogle af de landmænd, som lytter med her, så vil de sige, at vi jo har været i gang længe. Og det er rigtigt. Der er lavet planer og regulering. Vådområder ude på markerne. Så man har været optaget af, at vi skulle sætte skub i det her. Historisk er vi også nået langt, men vi er ikke i mål endnu, og det skal vi nu kigge på, sagde Lea Wermelin.

Ifølge beregninger fra Seges kræver det udtagning af 1 million hektar landbrugsjord, hvis man gør brug af Aarhus Universitets nylige anbefalinger om, hvornår man er i mål med kvælstofudledningen. Ikke overraskende har det vakt utilfredshed mange steder i landbruget.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen har tidligere udtrykt, at det kommer Venstre på ingen måde til at acceptere en aftale om.

Fra miljøministeren lød det alligevel på konferencen, at det dog er hendes håb, at de forskellige interessenter i den kommende tid »tager boksehandskerne af«.

- Det, vi godt kunne tænke os med den her proces, er, at man i virkeligheden løsner boksehandskerne en lille smule og får en proces, hvor vi lytter til hinanden. Hvis man vil give håndtryk på en aftale, så er det nemmere uden boksehandsker på. Så det håber vi også, at vi kan nå på hele spørgsmålet om kvælstof og vandplaner, sagde Lea Wermelin.

Færre husdyr

På konferencen var det dog især klimamålet for landbruget, som der var fokus på. Inden 2030 skal CO2-udledningen nedbringes med 70 procent ifølge målet, og her skal landbruget bidrage mere, er der lagt op til.

Fra Søren Søndergaard, formand for L&F, lød det, at man kan vælge to veje. Den slagne vej eller motorvejen.

- Den slagne vej er lig med mere regulering, flere datoer, vi skal efterleve, og mere fokus på regler end det gode landmandskab.

- Motorvejen indeholder derimod plads til metodefrihed, vognbaneskifte og individuelle hastigheder inden for fartgrænserne. Med en bred motorvej kan vi omstille os gennem forskning og udvikling, sagde L&F-formanden, der nævnte præcisionsteknologi, moderne stalde og udvikling af mere effektive sorter som eksempler.

Status quo ikke en mulighed

Hos Danmarks Naturfredningsforening var der hos præsident Maria Reumert Gjerding fokus på arealanvendelsen som nøglen til den grønne omstilling. Ifølge hende skal arealet, som bruges til husdyrproduktion, reduceres markant i de kommende år, og arealet, som bruges på mad til mennesker, skal fordobles i forhold til i dag.

- Vi skal turde tage nogle svære beslutninger.

- Status quo er ikke en mulighed. At blive hvor vi er, det er ikke en mulighed. Vi skal ud i nogle nye produktionssystemer, lød det fra DN-præsidenten, der taler for en omlægning af landbrugsstøtten, hvor man belønner landmænd, som for eksempel satser på ny teknologi, som er til gavn for naturen og klimaet.

Modsatte interesser

Fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) blev der i slutningen af den fire timer lange konference konkluderet, at det er tydeligt, at der er flere, der er ivrige efter at indfri noget på områder, hvor det er andre, som skal levere.

- Når man taler om, at vi skal have nedbragt den animalske produktion, så er det dem, der har klimaperspektivet, mens vi så har den unge landmand (formand for LandboUngdom, Niels Skovgaard, red.) og repræsentanten fra Fødevareforbundet NNF (formand Ole Wehlast, red.), der siger, at man skal passe lidt på, det koster arbejdspladser. Så jeg tror, at det er vigtigt, at når vi laver den her transition, så skal vi have noget tidshorisont, så man kan nå at stille om uden at ende i en gældsfælde, sagde fødevareministeren.

På konferencen var der også fokus på udtagning af lavbundsjorde. Søren Søndergaard og Maria Reumert Gjerding fremlagde blandt andet sammen deres ønske om udtagning af lavbundsjorde. 

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35