Henrik Bertelsen er formand for Familielandbruget Sydvest, og er samtidig en af de landmænd, der er med i et projekt omkring udtagning af lavbundsarealer. Projektet kaldet lavbundsprojekt Vejen Mose omfatter i alt 140 hektar, og er støttet af EU´s landdistriktsprogram.

Forleden kunne minister for fødevareminister Rasmus Prehn, (S), så se, hvordan udtagning af lavbundsjord kan se ud i praksis, og samtidig få gennemgået de udfordringer og muligheder, som ikke bare Henrik Bertelsen, men hele Familielandbruget i det syd- og sønderjyske samt Fyn, ser i udtagning af lavbundsarealer.

Det var Landbrugsrådgivning Syd, samt foreningerne bag – Sønderjysk Familielandbrug, Familielandbruget Sydvest, Fyns Familielandbrug samt Familielandbruget LRS-Vejle, der havde inviteret ministeren til en rundvisning og snak om lavbundsjorder.

Blandt de øvrige emner var omfordelingsstøtte, moderniseringsstøtte og bruttoarealmodellen.

Prioritering af natur

Henrik Bertelsen glæder sig især over det natur-potentiale, som lavbundsjord-projektet giver på han areal. Og netop natur mener han bør have stort fokus i forbindelse med den generelle udtagning af lavbundsjorde rundt om i landet.

- Det ville være ærgerlig t at udtage 50.000 – 100.000 hektar landbrugsjord ud og ikke prioritere god natur. Der mangler at blive sat fokus på den gode natur, lød det fra Henrik Bertelsen, der også kom ind på de udfordringer omkring lavbundsjorde, der kan være omkring fosfor, ammoniak og ikke mindst finansiering.

- Vi vil skam meget gerne have mere natur, lød det fra Rasmus Prehn, der ikke afviste, at natur måske kunne være en større parameter omkring udtagning af landbrugsarealer.

Omkring finansieringen pegede ministeren igen på de midler regeringen har i kikkerten – blandt andet i forbindelse med omlægningen af EU-midlerne til landbruget og landdistrikterne.

Også omkring bruttoareal-modellen er der en udfordring omkring natur. Her fremlagde formand for Fyns Familielandbrug, Merete Hjorth Pedersen, den udfordring der kan være i, når en dele af en støtteberettiget markblok udvikler sig til natur og småbiotoper uden landbrugsaktivitet. For hér risikerer landmanden at blive trukket i støtten, hvis ikke de forskellige naturelementer indtegnes på et kort.

Støtte ikke kun til store landbrug

Omfordelingsstøtte var overskriften for formand i Landbrugsrådgivning Syd og Sønderjysk Landboforening, Antoni Stenger, der mener, at mange ad støtteordningerne mest er for de større landbrugsbedrifter.

- Eksempelvis er støtteordningen for miljøteknologi mest for de største producenter, konstaterer Antoni Stenger, der samtidig peger på, at ordningen sagtens kan være relevant for mindre landbrug – eksempelvis i forbindelse med bindestalde og nye maskiner til fordring af driften miljømæssigt.

Antoni Stenger foreslår, at omfordelingssatsen burde være eksempelvis 13 procent og ikke som nu fem procent.

Og Henrik Bertelsen mener, at Antoni Stenger har en både vigtig og god pointe:

- Støtteordninger har aldrig været gode til at kigge til den lille ende, men mere egnede til store projekter. Vil man have mangfoldighed i landbruget, må man se bredt.

Rasmus Prehn mener, at der kan være noget at hente for familielandbruget i det, der er lagt op til i form af, at betalingsrettigheder tages ud. Samtidig arbejdes der på et nyt IT-system, der skal være tilpasset den kommende landbrugsreform. Et system, der forventes at være bygget op i 2023.

Mindre brug vil også modernisere

Hos familielandbruget har man ikke noget imod, at der findes moderniseringsstøtte, som målretter investeringer, der sikrer et mere effektivt og klimavenligt landbrug.

Men for formand for familielandbruget LRS-Vejle, Sven-Aage Steenholdt, er det samtidig vigtigt, at man ser på det minimumskrav på cirka 300.000 kroner, der er sat for at man kan få moderniseringsstøtte. Et beløb, som han sammen med det øvrige familielandbrug, ganske enkelt er alt for højt i forhold til mange af de moderniseringsinvesteringer, som mange familiebrug foretager.

Og der er også brug for støtten – eksempelvis i forbindelse med udfasningen af bindestalde i 2027, hvor mindre kvægproducenter kunne ydes tilskud til eksempelvis opførelse af liggearealer.

Politik