Makværk fra Aarhus Universitet

Vi har nu i over 30 år fundet os i modelberegninger, fejlberegninger, ufaglige skrivebordstiltag og tåbelige restriktioner. Skal landbruget blive ved at finde sig i dette længere? Nok er mere end nok!

Man får gang på gang nævnt, at efterafgrøderne fjerner så meget kvælstof, og de modvirker, at jorden ellers er sort. Nej, det er lige omvendt - landmanden ønsker grønne marker hele året, men efterafgrøder tvinger os til at have sorte marker om vinteren, skriver Knud Jeppesen i sit læserbrev. Arkivfoto Knud Jeppesen, landmand, Jelling. Vandføringsvægtet koncentration af totalkvælstof (øverst) og nitrat (nederst). Kilde: Novana-rapport.

Knud Jeppesens noter: »Loop 2 er Gislum syd for Aars, hvor der er rigtig høj husdyrtæthed gennem alle år: Nitrat-N koncentration på cirka 5-6 mg/l. 
Loop 3 er Ejer Bavnehøj, hvor der også er en høj husdyrtæthed igennem alle år: Nitrat-N koncentration på cirka 3 -4 mg/l. Inden udløb til kystvandet fratrækkes retention på 20-30 procent – altså en fjerdedel omsættes i vandløbet«.

Station 302 og 307. Kilde: Udkast til Novana-rapport

Af Knud Jeppesen, landmand, Tørringvej 30, Sandvad, 7300 Jelling

Der er snart så mange versioner og fejlberetninger fra Aarhus Universitet (AU), at jeg som landmand må tage mig til hovedet og tænke – hvorfor har disse mennesker så meget magt i forhold til den måde, landmandsfamilier skal drive deres virksomhed og forsøge at leve af det.

Dette er ikke et angreb på forskere og deres indsats generelt – der er masser af forskere og universitetsmiljøer, der laver en stor indsats. Min kritik går udelukkende på de ting, der påvirker den landbrugsrelaterede del, og derved er kraftigt medvirkende til, hvordan jeg og andre »tvinges« til at drive landbrug og har en meget stor indflydelse på vores økonomiske udkomme.

Og værst af alt er de mange usaglige og ufaglige »skrivebordstiltag«, vi udsættes for.

Opbakning fra minister

Weekendavisen havde 30. juli en artikel om spildevandshåndteringen i Danmark. Jeg har her fremført en del tal fra kommunernes Puls-data om deres overløb af spildevand til naturen. Journalisten forsøger at verificere mine tal, og han spørger forsker Stiig Markager fra AU, om de er retvisende.

Markager kom med et professorsvar: »Selv hvis hans tal er rigtige…«.

Jamen, kan manden da ikke engang regne dem efter, det tror jeg da nemt, at en gymnasieelev kunne – det er bare at bruge en pivottabel i et Excel-regneark.

For øvrigt har miljøministeren regnet dem efter (MOF nr. 191) og udtalt, at: »Det er dog stadig utilfredsstillende, at der kan påvises så relativt store fejl, som Knud Jeppesens notat indikerer«. Så er de vel ligesom godkendt!

Havbiolog udtaler sig om grise

Det mest overraskende i artiklen i Weekendavisen er dog, at AU-professoren, hvis fagområde er havene og ikke vandløb og landbrug, pålægger landbruget skylden for det dårlige vandmiljø ved at sige:

»Der fødes 30 millioner grise i Danmark om året, som efter syv måneder vejer 100 kilo, og at deres lort spredes urenset og afgiftsfrit på markerne som gødning og forurener vores vandløb«.

Så AU mener, at det er grisegylle, der spredes »urenset«, og ender i vandløbene, der er årsag til dårligt vandmiljø?

Magen til tåbelig udtalelse skal man lede længe efter. Vi gøder vore marker efter meget nøje fastsatte kvoter, og om N eller P kommer fra røven på en gris, ko, høne eller fra handelsgødning eller fra de naturligt forekommende næringsstoffer i jorden, er da komplet ligegyldigt, når og hvis der udledes overskud til vandløb.

Mængden af tilførte næringsstoffer på marken er den samme, uanset hvilken type der bruges på marken. Underligt, at AU ikke ved noget sådant, og skal blande sig i, hvor mange grise vi skal have i Danmark. Hvad med køerne – udleder de så ikke urenset lort i vandløbene. Forskning på højt niveau? Døm selv.

Spildevand i stride strømme

Gad vide om AU heller ikke følger med i medierne, for der er det ene indslag efter det andet med badeforbud og advarsler om lort og bakterier i vandet. Senest i Furesøen, hvor der var så mange giftige grønalger i søen, at der kom badeforbud, og hunde kunne dø af at drikke vandet.

Der er problemer i mange andre søer og blandt andet Utterslev Mose (Kbh.) er også i meget dårlig økologisk tilstand. Der har været mange badeforbud på strandene langs Øresund - børn til sejlertræf måtte træne på land for ikke at risikere at blive syge af andres »efterladenskaber«.

Utroligt, hvis AU mener, det er landbrugets udledninger, der giver så store problemer her. Jeg kan dog oplyse, at der ikke er meget grisegylle i disse områder.

Utroværdigt materiale

AU har i samarbejde med Geus og Miljøstyrelsen (MST) udgivet en ny Novana-rapport: »Vandmiljø og Natur 2019«.

I indledningen står, at sammenfatningen er meget kort uden forbehold for usikkerheder, og ikke kan bruges i en beslutningsproces. Men når der så står at: »Formålet med sammenfatningen er at orientere Folketingets Miljø-og Fødevareudvalg (MOF)«, er det da svært at tro, at det ikke indgår i beslutningsprocessen.

Man skal da være meget optimist, hvis man tror, medlemmerne af MOF bruger tid på at læse de enkelte delrapporter for at se forbehold og fejl. Og journalister gør da slet ikke.

Altså sender man en rapport til folketingsmedlemmer, som ikke må bruges, fordi der så mange fejl og mangler i den. Hvorfor ikke indrømme, at man ikke kan levere et troværdigt materiale?

Stribevis af fejl

Og ganske rigtigt - den første del af sammenfatningen bruges til at fortælle om alle de fejl, der har været de sidste mange år, og om der er rettet, eller tallene bare er udeladt grundet fejl. 10 gange er nævnt fejl, analysefejl eller ikke korrigeret med mere

Og selv nedbørsmængden for de sidste mange år er man stadig uenig med DMI om er rigtig – efter to års »diskussion«. I øvrigt er tal og tekst så kompliceret opstillet, at man kan have sin tvivl, om der er nogen, der læser og forstår det. Og en masse gentagelser af de samme ting.

Skrot nu alle de indviklede og fejlbehæftede modelberegnede rapporter om dit og dat, og begynd forfra med noget der kan bruges af både politikere og »almindelige« mennesker, som bygger på målinger og sund fornuft!

Lav i 30 år

Men jeg kan dog se, at koncentrationsmålingerne i vandløbene fra landbrugsområder har været konstant lave i 30 år, og falder i takt med at jorden udpines for næringsstoffer.

Mærkeligt, at der ikke bare er et lyst hoved imellem, der tænker, at det måske er andre ting end dansk landbrugs kvælstof, der forårsager iltsvind, når nu der stadig er iltsvind i vandmiljøet trods de mange tiltag, som stort set ingen virkning har haft.

Og basisline fra år 1900, som alle rapporter tidligere blev holdt op imod, er heller ikke rettet til en ny startlinje. Måske fordi den »gamle« viste, at der blev udledt flere næringsstoffer i år 1900 end nu. Uden iltsvind – for dengang blev toilettet tømt i køkkenhaven og ikke i havet.

Men tænk, vi har ikke politikere, der er saglige og modige nok til at sige, at så er tingene jo løst for landbruget. Hvad skulle alle de stakkels forskere, som er aflønnet af de samme politikere, så lave?

Samme mængde N i 10 år

Omkring det meget debatterede emne om landbrugets udledning af overskydende kvælstof til vandmiljøet er der også et afsnit i rapporten:

»Kvælstoftilførslen fra land til havet har overordnet set været på samme niveau de seneste cirka 10 år, men med en forholdsvis lav tilførsel i 2018 efterfulgt af en høj tilførsel i 2019, et mønster der vurderes især at kunne tilskrives de specielle vejrforhold i disse to år og de afledte effekter på landbruget. Det er endnu for tidligt at vurdere den samlede effekt af det øgede forbrug af kvælstof og de kompenserende efterafgrøder, der blev muliggjort med Fødevare-og landbrugspakken i 2015«.

Altså, at der er udledt den samme mængde N i de sidste 10 år, og det er for tidligt at vurdere effekten af landbrugspakken i 2015!

Det med landbrugspakkens »sorte« effekt er der nu ellers en del politikere, NGO’ere og andre, der har »kloget« sig vældigt på og malet en vis herre på væggen og tilskyndet til en masse nye restriktioner.

Dette viser så endnu engang, hvor uvidende de »kloge og bedrevidende« er. Og det er grotesk, at de er med til at bestemme, hvordan jeg »fagligt« skal dyrke mit landbrug. Sæt jer ind i viden, eller lad vær med at blande jer med jeres manipulerende »bedrevidenhed«!

Påstand om 11 år stigninger

Men i fagbladet Ingeniøren har en AU-professor udtalt, at N-udledningen er stigende de sidste 11 år:

Men siden 2020-planerne blev forfattet for godt 11 år siden, er vandmiljøets tilstand kun blevet forværret, forklarer professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Stiig Markager.

»Kvælstofudledningerne svinger meget år for år alt efter, hvor meget det regner. Men hvis vi korrigerer for det, så har de været stigende siden 2011. Ser vi på de seneste beregninger, som er 2019-tallene, som var meget, meget høje, så er udledningerne nu steget på 1.377 ton om året siden 2011. Vi udleder mere og mere, og det går pænt hurtigt den forkerte vej,« siger han.

Hvad mener AU egentligt?

Hallo – altså hvad mener AU egentligt? Er der en stigning eller er der ikke? Er det noget, AU-forskerne skal stemme om – eller hvad? Tænk sig, at alle os i landbruget reguleres efter sådan noget »uredelig forskning«. Ikke så mærkeligt at politikere snakker i øst og handler i vest.

Og sørme om ikke AU-professoren mener, at en tredjedel af vores gode landbrugsjord er gammel mosejord – altså lavbundsjord, der skal tages ud af drift.

»For alt jord, hvor der er mere end 2 procent kulstof, er gammel mosejord, hvor jorden har været våd. Og når jorden har været våd, bliver den iltfri, og så nedbrydes gamle planterester ikke, og så ophobes de i jorden. Den mekanisme er alle mulige steder. Anlægger vi det perspektiv, så har vi masser lavbundsjord – måske en tredjedel af vores landbrugsareal«.

Hvor har AU nogle undersøgelser, der viser dette? At der skulle have været mose i en 1/3 af Danmark – tror da marinebiologen ser vand overalt. Han har i hvert fald ikke været ude i det virkelige landbrug, og set hvad der er under mulden. Grotesk.

Stort set intet nitrat-tab fra landbruget

Og en anden ny rapport – »Landovervågningsoplande 2018« udgivet af AU for »at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger«.

Det er heri, man beretter fra de såkaldte Loop-målinger, hvor man blandt andet har sat sugeceller ned i jorden på seks forskellige lokaliteter rundt i landet, så man kan undersøge landbrugets gødningsanvendelse og tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Og på disse lokaliteter har man også målinger taget direkte i vandløbet i disse seks intensivt dyrkede landbrugsområder uden tilførsel fra spildevandsanlæg. Som det ses i graferne her på siden er der stort set ikke tab af nitrat fra landbruget.

Brug dog målte tal

Og indholdet i disse målinger er under grænseværdien for drikkevand. Hvordan pokker kan det så nå at blive et stort kvælstofproblem, når vandet kommer ud i fjorden. Den modelberegning, der foretages, burde da tage udgangspunkt i de målte tal og så beregne landbrugets tal.

Disse målte tal bruges åbenbart slet ikke i alle de modelberegninger, der viser 3-4 gange højere udledning! Sådan har man gjort i 30 år? Brug dog disse tal og omvend »bevisbyrden« - så må resten jo komme fra det øvrige samfund.

Men når man i modellerne inddrager de målestationer, der er opstillet nedstrøms efter renseanlæg, og kommunerne indberetter voldsom store fejltal, ja så må det være dem, der får modelberegningerne op i det »røde felt«. Flere steder i rapporten står der, at der ikke kan foretages målinger i sugecellerne fra juni til september, fordi de er udtørret. Altså lige der, hvor vi har iltsvind i havmiljøet. Noget vi som praktiske landmænd har vidst og påtalt i mange år.

Efterafgrøder giver sorte marker

Og så får man gang på gang nævnt, at det er fordi, efterafgrøderne fjerner så meget kvælstof, og de modvirker, at jorden ellers er sort. Nej, det er lige omvendt - landmanden ønsker grønne marker hele året, men efterafgrøder tvinger os til at have sorte marker om vinteren. Grotesk, at AU ikke ved det.

Deres forsøg er sået efter vårbyg – men i praksis sår vi dem efter vinterafgrøder for at kunne lave sædskifte, og der indregnes ikke, at vi fuldstændig unødvendig skal behandle marken to gange. Og kun høste en afgrøde.

De efterafgrøder, jeg og andre har haft i området heromkring de sidste par år, har i hvert fald ikke fjernet noget som helst kvælstof. Intet. For der har ikke været noget at hente. Og i en tidligere rapport står da også: »at det afhænger meget af udviklingen af efterafgrøde og afgrøde i vækstsæsonen, og derfor er modelberegninger svært, så vi har skønnet, at de fjerner 25 kg N/ha«.

»Skønnet«. Så forstår jeg da bedre de tåbelige krav. Fjern nu de tåbelige skrivebordsberegnede efterafgrøder en gang for alle!

Tvivlsomme sugeceller

I øvrigt kan man da godt sætte spørgsmålstegn ved placering af disse sugeceller. En masse af dem står/har stået i forageren ud mod vejen, »så de var nemme at servicere«. Som det ses af fotoet her på siden, er der placeret sugeceller i en kile til en forager. Jamen, det kan da ikke bruges til noget som helst. Enhver kan da se, at der vil være overgødskning sådan et sted! Flere punkter ligger i køresporet. Igen - ingen sund fornuft!

Gad nok se den virksomhed i Danmark, der ville bruge et sådant »konsulentfirma« til at vejlede sig med så mange fejl, så lidt faglig indsigt og så mange manipulerende og politiske udtalelser. Især hvis de også skulle betale på forhånd, uden de vidste om det kan bruges til noget som helst.

Og de ville da aldrig nøjes med at spørge kun et firma, især da ikke med den lave »Trustpilot«-score. Og når talrige målinger hos landmænd, Loop-målinger, kolleger der ikke kan få minivådområder godkendt, fordi der ikke er noget N at fjerne, ja alle tal viser, at der stort set ikke kommer kvælstof ud af vores dyrkningsflade, jamen hvorfor skal vi så reguleres efter disse gammeldags »forskerberegningsmodeller«, hvor man også indregner mængderne af næringsstoffer fra spildevand.

Ufaglig og usaglig regulering

Tænk sig, vi er et helt erhverv, der reguleres både ufagligt og usagligt med store økonomiske følger efter sådan noget makværk.

Vi har nu i over 30 år fundet os i disse modelberegninger, fejlberegninger, ufaglige skrivebordstiltag og tåbelige restriktioner.

Så kære politikere - tag jer nu sammen og lad os få noget sund fornuft ind i den måde, vi reguleres på. Skal landbruget blive ved at finde sig i dette længere? Nok er mere end nok!

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også