Rammevilkårene skal bedres for dansk landbrug

Med en valgkamp godt skudt i gang, er der mange opgaver for de politikere, der ønsker en plads i Folketinget. Herunder at søge information inden for områder, de måske ikke har den mest personlige viden om.

Nikolaj Vang fra Danmarkdemokraterne på Nordfyn har derfor indbudt sig selv til kaffe – sammen med sin partileder Inger Støjberg – hos Lars Drescher, der er direktør for DCH International (større griseproduktion i Rumænien, red.) og uddannet agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole for at få en større forståelse for, hvad dansk landbrug kan og bidrager med.

Lars Drescher indleder kaffeaftalen med at minde om, at han fortsat er trofast Venstre-tilhænger, men at han selvfølgelig gerne vil fortælle om sine erfaringer indenfor landbrugsdrift. Herunder sin egen historie, hvor han for flere år siden valgte at drive landbrug i udlandet.

Stor udvikling

- Det er jo noget helt andet at være landmand i dag, end i min barndom, konstaterer Nikolaj Vang, der er opvokset på Samsø og gennem mange år havde fritidsjob hos en af de lokale landmænd.

- I dag er det langt mere virksomhedsledelse, og I er langt med den teknologiske udvikling. Det skal vi støtte op om, siger han og fremhæver, at det måske er udviklingen inden for de sidste 30-40 år, der kan være svær at forstå for folk, der ikke har tilknytning til landbruget.

- Man tror måske stadig, at en landmand er en, der hopper på sin Massey Ferguson, kører to gange rundt i marken, og så er det det.

- Men vi skal jo tænke på landbruget som på Novo Nordisk. Vi har jo faktisk i landbruget rigtigt meget knowhow, som kan være med til at gøre verden til et bedre sted. Det er den forståelse, det kan være svært at give folk, fordi de er et helt andet sted i billedet af landbruget, siger Nikolaj Vang.

Unik dansk knowhow

- Vi har en unik knowhow i Danmark. Og danske landmænd er dygtige. Det er jeg kun blevet bekræftet i efter, at vi har drevet landbrug i udlandet, først Canada og siden Rumænien, siger Lars Drescher, der i samarbejde med flere aktionærer valgte at drive landbrug uden for de danske grænser af to grunde.

- Vi ville hen et sted, hvor man er velkommen og hvor økonomien er bedre. Derfor købte vi tilbage i 2006 et nedlagt statsbrug i Rumænien med henblik på at drive griseproduktion. Og det har vist sig at blive en god forretning. Vi har lidt lavere omkostninger end i Danmark, og får en højere pris for grisene. Men vigtigst: Vi er velkomne. Der var og er en politisk dagsorden om at øge fødevareproduktionen og øge selvforsyningsgraden, understreger Lars Drescher.

Dansk effektivitet

Han fortæller, at landmænd i de østeuropæiske lande ikke er nær så effektive, som de danske, da der blandt andet bruges mere foder til at producere en gris.

- Det er tydeligt, når vi kan lave et kg grisekød med 2,5 kg foder pr. kg tilvækst, så skal de rumænske landmænd typisk bruge 3,5-4 kg foder. Og det foodprint, det efterlader, er jo kæmpestort i forhold til vores effektivitet.

Lars Drescher påpeger ligeledes, hvordan gyllen i rumænsk landbrug langt frem i 00’erne blev lukket ud i floden, i stedet for at blive brugt som gødning.

- Vi er derfor meget bevidste om, at vi dagligt står på skuldrene af danske landmænd og dansk knowhow. Den er i verdensklasse, og selvom jeg er passiv landmand i Danmark og måske af den grund umiddelbart kunne være ligeglad med dansk lovgivning og dansk landbrug, så forholder det sig ikke sådan.

Dansk landbrug skal gå forrest

Lars Drescher fremhæver behovet for, at dansk landbrug fortsætter med at være stærkt og til stadighed går forrest.

- Ellers går udviklingen i stå. Det er dansk landbrug, der er i verdensklasse, der skal udvikle og gøre landbruget i de andre europæiske lande bedre og klogere, understreger han.

Jager produktionen væk

Nikolaj Vang og Inger Støjberg nikker samstemmende.

- Danske landmænd producerer klimamæssigt langt bedre end landbrug i andre lande. Det, der sker, hvis vi fortsætter på den her måde politisk, er, at vi jager produktionen og måske endnu flere dygtige landmænd til andre lande, lyder det fra Inger Støjberg, der fortsætter:

- Dansk landbrug var blandt de første, der meldte sig ind i den grønne omstilling. Vi skal som politikere sørge for, at I får råderum til at arbejde videre. Det skal fortsat være muligt at drive landbrug i Danmark. Og det skal være på vilkår, der ikke forvrider konkurrenceevnen i forhold til andre europæiske lande.

Bidrager til liv i lokalsamfundene

Nikolaj Vang fremhæver landbrugets bidrag til, at de små lokalsamfund holdes i live.

- Det er en anden vigtig problematik, hvor landmændene og deres familier også bidrager. Vi skal have liv i landzonerne. Der skal ske noget, og det skal være attraktivt at flytte hertil. Det bliver det ved, at der er et lokalsamfund, der vil hinanden og er synlige. Og her er landmanden vigtig, da han færdes der hver dag, understreger Nikolaj Vang.

Lars Drescher samstemmer, at landbruget er et meget synligt erhverv.

- Du møder en traktor, du lugter gyllen. Derfor er vi som erhverv også meget eksponeret. Jeg tror egentlig, at landbruget bærer en stor del af skylden for, at man er i defensiven.

- I mange år var vi jo fejlfrie. Og det er klart, at det gider folk ikke at høre på i længden, for selvfølgelig er der noget, der kan gøres bedre. Det er der alle steder. Jeg tror noget af det prædikat, som vi har fået i Danmark, har vi selv været ude om.

Morgen, middag og aften

Inger Støjberg afbryder og fastslår, at hun ikke synes, at dansk landbrug har et dårligt prædikat.

- Man er da i hvert fald glad for landbruget tre gange i døgnet. Morgen, middag og aften, smiler hun.

- For erhvervet er det vigtigt, at der bliver ført en politik, hvor man kan have et stort og sundt landbrug. Et der følger med tiden, og et der udvikler sig og er med til at løse de dagsordener, der er oppe i tiden, lyder det fra Lars Drescher.

I dag producerer danske landmænd i udlandet, ifølge Lars Drescher, svarende til ca. 30 procent af de grise, der produceres i Danmark.

- Det antal grise, der er i produktion på baggrund af dansk genetik, er enormt. Det er jo lidt en skam, hvis vi fremover kun sælger den knowhow, vi allerede har, og genetikken. Vi er nødt til at have basen i orden. Ellers er der jo ikke noget tilbage i Danmark. Så skrumper det jo lige så stille, dels til at blive for lille en base til at fastholde det forspring, vi har i dag og dels så er produktionsformen på sigt også væk, siger Lars Drescher.

Lempeligere fortolkning af regler

Nikolaj Vang efterspørger vejledning til at se, hvor hurdlerne er i forhold til at beholde det forspring, dansk landbrug har.

- Hvor er det, at vi skal have fokus? Vi kan godt have nogle ideer, men det er ofte i detaljen, at djævlen sidder.

- Der er lande der – til trods for EU – har nogle lempeligere fortolkninger af regelsættet. Både i forhold til udnyttelsen af næringsstoffer og i blandt andet brugen af medicin, og dyrevelfærd. Her er tilgangen noget mere lemfældig end i Danmark, vurderer Lars Drescher. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke taler for ringere miljø eller dyrevelfærd, tværtimod, men vilkårene bør være ens, følger Lars Drescher op.

- Men det betyder vel blot, at danske landmænd har været dygtigere end de andre landmænd i Europa. At man trods de benspænd og forringede rammevilkår i forhold til andre landes landmænd alligevel kan producere bedst og billigt, siger Inger Støjberg.

Producerer klimamæssigt bedst

- Det vi skal er at gøre rammevilkårene bedre for danske landmænd. Forhåbentlig kan en ny blå regering have sit fokus, så det lykkes både at producere og være stolte af det, siger hun og fortsætter.

- At danske landmænd producerer klimamæssigt bedre end alle andre steder gør jo, at det er vigtigt, at vi har landmænd herhjemme i stedet for at jage produktionen til udlandet, fastslår Inger Støjberg.

- Grundlæggende er der en fuldstændig forskruet forventning fra nogle partier, en holdning om, at hvis man gør det surt nok for danske landmænd at producere herhjemme, så holder vi op med at spise kød og drikke mælk. Men det gør vi simpelthen ikke.

- Dermed får vi flyttet produktionen til nogle lande, hvor man kan producere med et større klimaaftryk end herhjemme, og det er jo fuldstændigt skørt og ufatteligt egoistisk at se på det på den måde.

- Vi bliver nødt til at understøtte dansk landbrug, så man kan producere herhjemme og så dem, der ønsker at producere i udlandet, tager den teknologi og viden med sig, der er i Danmark, og dermed hæver niveauet i Europa.

Dansk landbrug er en del af den grønne omstilling

- Vi kommer ikke uden om den grønne omstilling. Vi er en del af det, og det er jo tåbeligt at presse den del af landbrugserhvervet, der er bæredygtighedsmæssigt mest effektiv. Hvorfor ikke tage den knowhow og udvikle den og bruge den - også i udlandet? spørger Lars Drescher.

- Dansk landbrug har helt sikkert bevist, at de vil være en del af den grønne omstilling. Det er vi ikke i tvivl om, fastslår Inger Støjberg.

- Vi ser med stor bekymring på dem, der arbejder med en CO2-afgift, påpeger Nikolaj Vang.

- Det vil give ulige konkurrencevilkår i forhold til udlandet.