Folketingsvalg 1. november 2022: Hvad vil du gøre for dansk landbrug?

Landbrug

Hvad vil du gøre for dansk landbrug?

Jeg vil fjerne de bureaukratiske barrierer, som forhindrer nye, grønne klimaløsninger i at komme ud og leve.

Danske landmænd udviser stor vilje og har høje ambitioner, når det gælder den grønne omstilling. Vores landbrugs- og fødevaresektor er blandt de mest innovative i verden. Derfor er det afgørende, at de nye klimaløsninger, som erhvervet udvikler, kommer ud at leve – og ikke strander i bureaukrati.

Et eksempel herpå er fodertilsætningsstoffet Bovaer, som vurderes at kunne reducere en kos metanudledning 20-30 procent. Bovaer er blevet godkendt i EU, men processen er forsinket i Danmark og forventes tidligst at starte i 2023. Det samme gælder for eksempel udtagning af lavbundsjorder. Også her går det alt for langsomt fra regeringens side.

Hvad er den største trussel for dansk landbrug?

Et af valgkampens mest omdiskuterede temaer er den grønne omstilling af landbruget – og indførelsen af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer som et led heri. Intentionen er at skabe incitament til at omstille til mere klimaeffektiv produktion, men det skal gøres på en klog måde.

Der er nedsat en ekspertgruppe, som undersøger muligheder og konsekvenser ved en CO2-afgift på landbruget. De forventes at aflægge rapport herom i starten af 2023, og vi bør fra politisk hold afvente ekspertgruppens rapport. Uanset udfaldet af ekspertgruppens rapport, er det afgørende, at en eventuel afgift sammensættes på en måde, som reelt hjælper alle dele af landbruget.

Hvad er den største mulighed for dansk landbrug?

Danmark har en enestående mulighed for at bidrage til den grønne omstilling på globalt plan ved at forske i, udvikle og eksportere vores grønne klimaløsninger. Vi er så lille et land, så det er primært her, vi kan gøre en reel forskel.

Et godt eksempel på en forhåbentlig dansk styrkeposition er vores udvikling af pyrolyseteknologien, som har potentiale til at løse en stor del af landbrugets og transportsektorens klimaudfordringer. I første omgang i Danmark – på længere sigt kan teknologien være en klimaløsning i mange andre lande og blive et nyt, stort dansk forretningsområde.

Hvor ser du dansk landbrug om ti år?

Om ti år er Danmark verdens grønneste landbrugsland med en stærk og klimaeffektiv produktion og en fortsat stor eksport. Vi er nået i mål med vores klimamålsætninger og har fortsat et landbrug i rivende udvikling, som bidrager med fødevarer såvel som teknologiske løsninger – og samtidig skaber liv og arbejdspladser på tværs af hele Danmark.

Landliv

Hvordan bedres livet på landet for landboeren?

Vi skal skabe nye og bedre muligheder for at bo og leve i hele Danmark. En vækstfremmende erhvervspolitik for de erhverv, som fylder meget på landet, er en af forudsætningerne for at skabe levedygtige, spirende landdistrikter, hvor folk har lyst til at bosætte sig.

Ser du udfordringer i relationen land/by?

Der er ingen tvivl om, at der er forskel på livet på landet sammenlignet med i de større byer. Dette kommer blandt andet helt konkret til udtryk ved, at beboere i Danmark land- og yderkommuner for eksempel er mere bekymrede for de stigende energipriser end storbyboere. Dét alene fortæller noget om, at virkeligheden og hverdagen ser forskellig ud afhængigt af, hvor i landet man bor.

Skal mulighed for tilflytning til landzoner styrkes – og ifald hvordan?

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, igangsatte vi danmarkshistoriens største udflytning og etablering af samlet set cirka 8.000 statslige arbejdspladser.

Venstre ønsker fortsat, at statslige institutioner og myndigheder skal være fordelt i hele landet og tættere på borgere og virksomheder. De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.

Venstre foreslår at udvidelse af eksisterende eller oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placeres uden for hovedstadsområdet, medmindre helt særlige grunde taler imod.

Venstre vil – på baggrund af erfaringerne fra de første to udflytningsbølger – foretage en analyse, der viser potentiale ved placering af fremtidige statslige arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet.

Det er Venstres ambition, at 5.000 statslige arbejdspladser frem mod 2030 placeres udenfor hovedstadsområdet. En del af disse arbejdspladser vil være knyttet til styrkelsen af Forsvaret, og til bemandingen af nye skattecentre rundtomkring i landet.