Organisationer presser på for mere natur og skov

Danmarks Naturfredningsforening udgiver nu sammen med Dansk Vegetarisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Foreningen for Regenerativt Jordbrug, Foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, World Animal Protection og Økologisk Landsforening rapporten »Fra foder til føde II«.

Rapporten indeholder en beregning af, hvordan den danske landbrugs- og fødevareproduktion kan se ud, for at vi som land respekterer planetens naturressourcegrundlag udtrykt som planetære grænser, og for at Danmark overholder den danske klimalov, Paris-aftalen og andre bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

- Danmark er det land i Europa, hvor landbruget fylder allermest, og naturen er trængt stort set overalt. Derfor er det bydende nødvendigt, at naturen får mere plads. Vi skal forbedre vilkårene for fugle, insekter og vilde planter, blandt andet ved at skabe sammenhæng i naturen, ved at slippe køer ud på markerne, så de afgræsses, ved at lade skovarealer blive til urørt skov og ved at skære voldsomt ned på brugen af sprøjtegift og kvælstof. Hvis vi giver naturen plads, kvitterer den med det samme, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bæredygtighed i højsædet

Med de ændringer, som rapporten italesætter, vil Danmark i 2040 stå med et landbrug og en fødevareproduktion, hvor der bliver produceret mad til mindst samme antal mennesker som i dag samtidigt med, at pladsen til natur fordobles, arealet med skov bliver større og landbrugsdyrene anerkendes som levende og sansende væsner, som Dyrevelfærdsloven kræver det.

- I fremtidens landbrug skal bæredygtigheden være i højsædet, og fødevarer skabes i balance med dyrene, med naturen og med klimaet. De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

- Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur, siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

Kan hjælpe landbruget

Rapporten peger også på, at hvis vi i fællesskab sørger for at efterleve de officielle kostråd med flere planter og mindre kød, vil det hjælpe landbruget med omstillingen og bane vej for eksport af nye typer fødevarer. Til det formål er der allerede politiske initiativer på bordet som for eksempel oprettelse af Plantefonden, og »Fra foder til føde II« peger på flere mulige tiltag til omstilling af markedet. Det er i tillæg til hjælp til gældsafvikling i landbruget og erstatning for at ophøre med at dyrke jorden.

- Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget. Her er en vision for fremtiden, hvor danske landmænd kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Vi anbefaler, at Danmark nu går all-in på at udvikle et økologisk og regenerativt landbrug i verdensklasse, der i 2040 kan holde sig indenfor de planetære grænser, fremme biodiversiteten og beskytte vores drikkevand og havmiljø. Et første afgørende skridt er at indføre en klimaafgift, der kan sætte turbo på den grønne omstilling væk fra den alt for store animalske og klimabelastende produktion, som ikke er bæredygtig, siger Bjarke Møller, direktør i fra Rådet for Grøn Omstilling.

- Vi er ni grønne organisationer, der ønsker at udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Det betyder, at vi skal dyrke langt mindre foder, spise mere plantebaseret, give dyrene en helt ny og vigtig rolle samt lægge landbruget om, så det dyrkes efter økologiske principper. I den proces står vi 100 procent bag økologerne, men også alle de landmænd, der ønsker at omlægge deres landbrug, siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, og opfordrer regeringen til at få belyst de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved »Fra foder til føde II«, som kan have betydning for tempoet i den nødvendige omstilling af dansk landbrug.

»Fra foder til føde II« lægges frem nu som inspiration og debatoplæg til regeringen, der netop har indkaldt til grøn trepart på landbrugsområdet om en klimaafgift på landbruget.