Utålmodig minister ser tilbage på et hæsblæsende år

Hvordan synes du, dit første år som minister er gået?

- Det første år er gået hurtigt. Det er svært at sige, hvad man forventer, men jeg havde i hvert fald ikke forventet, at det var gået så stærkt. Den ene dag har taget den anden, og der er mange opgaver.

- Vi er kommet igennem med flere af de ting, vi havde på vores regeringsprogram, blandt andet med minkerstatninger. Vi skal også gøre en hel masse for regelforenkling, og det har vi også fået sat i gang. Vi har fået en masse henvendelser fra landmænd, organisationer og andre, der arbejder med de her ting.

- Vi har også gjort en hel del i forhold til vores landbrugsaftale, som vi er ved at implementere. Vi har blandt andet lagt op til at gøre noget i forhold til generationsskifte, så de unge, der står klar, får nogle bedre muligheder i den kommende tid.

- Vi har også fået færdiggjort vores dyrevelfærdsudspil, som vi længe har arbejdet på.

Hvad har dine største udfordringer som minister været?

- Jeg er nok et lidt utålmodigt menneske, når det kommer til stykket, og det kan være en udfordring. Der er mange processer, man skal igennem, inden man kommer frem til målstregen – eksempelvis med dyrevelfærd. Der er mange, der har nogle ting på hjertet, så der er rigtig mange overvejelser.

- Det er nok den største udfordring på det personlige plan, at jeg er utålmodig anlagt i forhold til tingenes hastighed. Når det er sagt, er det klart, at der også ligger nogle politiske udfordringer.

- Diskussionen om CO2-afgiften fylder selvfølgelig rigtig meget, ligesom selvfølgelig alt det omkring kvælstof og miljøindsatser i almindelighed. Det gælder om at finde den rigtige balance – både med udvikling af erhvervet og hensynet til klimaet.

Du har tidligere givet udtryk for, at du ville arbejde for, at det skal være lettere at være landmand i Danmark. Hvordan synes du, at det går med det?

- Det kan landmændene nok bedst svare på. Når jeg på et tidspunkt ikke længere er minister, håber jeg, man kan sige, at vi er kommet tættere på det gode landmandskab. Der kommer dog hele tiden ting frem, som man skal forholde sig til, og som kan trække i den anden retning for landmændene. Vi har nogle regler, der går direkte imod hinanden og ikke skaber det rigtige incitament for at landmændene synes, det giver mening ude i marken.

- Det skal mere handle om faglig vurdering fremfor rigide regler. Det er i hvert fald det, jeg føler, vi allerede er i fuld gang med. Vi har også fået fjernet nogle af de første datoer, og vi begynder at nærme os flere resultater, men tingene tager altså tid.

Har du har du fået foretaget den oprydning i junglen af regler, herunder alt det, der kaldes »datotyranni«, som du havde håbet på?

- Vi er ikke nået så langt, som jeg havde håbet. Det er meget tidskrævende, da det er meget komplicerede regler. Der er jo altid en årsag til, hvorfor reglen er blevet indført i sin tid, og der er også tilfælde, hvor reglerne går i modstrid med andre. Det kræver et stort arbejde at få hul på bylden, men vi har fået lavet et setup, hvor man kan melde ind, og så kigger vi på det.

- Vi er kommet et godt stykke af vejen, og jeg forventer, at vi næste år kommer til at se nogle resultater af det arbejde, der er gjort.

Du er selv gårdejer og kender landbruget særdeles godt. Hvilken betydning har det haft i dit ministerarbejde?

- Det har blandt andet den betydning, at jeg også kan se tingene fra landmændenes side, når jeg taler med dygtige folk i embedsværket.

- Jeg fornemmer, hvordan forskellige ting bliver modtaget, og hvordan tingene virker ude i den såkaldte virkelige verden. Det betyder også, at jeg kan stille nogle spørgsmål og kan udfordre nogle af de faglige konklusioner, man kommer frem til. Det synes jeg er vigtigt.

- Det er klart, at landbruget er inde i en omstillingstid og vil være det i de kommende mange år. Det skaber noget utryghed og noget usikkerhed, som man for eksempel oplever omkring vandplanerne.

- Vores regeringsgrundlag er dog ganske tydeligt. Vi skal udvikle erhvervet, vi skal ikke afvikle erhvervet. Vi skal sikre vores konkurrenceevne, så vi sikrer vores arbejdspladser i erhvervet.

Hvordan synes du, fremtiden for dansk landbrug ser ud?

- Jeg vælger at være positiv og optimist. Jeg noterer mig, at der er en markant fremgang af unge mennesker, der går på landbrugsskolerne. Jeg tror, det er over 20 procent ekstra i de seneste to år. Der er tilmed flere, som søger ind, der ikke kommer fra landmandsfamilier, og disse faktorer fortæller mig, der er en fremtid for landbruget.

- Vi har nogle generationer med fokus på grøn omstilling. De er ikke så bange for at gå ind i nye ting og foretage investeringer, hvis rammerne gør det muligt. Hvis vi har fokus på det, tror jeg, vi kan lykkes med det meget store generationsskifte, landbruget står overfor inden for de næste otte til ti år.

- Der er i hvert fald nogle rigtig gode perspektiver. Vi har verdens dygtigste landmænd, og vi har også klimatisk nogle af de bedste forhold at dyrke fødevarer på i Danmark. Når man samtidig tænker på, at der kommer flere og flere mennesker i verden, der skal have fødevarer, og klimaet har det slemt, er det oplagt at producere stadig flere fødevarer i Danmark, hvor vi jo har et lavt klimaaftryk.

Hvad er her og nu de største udfordringer for dansk landbrug? Og hvad kan der gøres for at hjælpe landmændene?

- På den korte bane er det en udfordring, at vi får lavet en CO2-afgift på en måde, så vi bevarer konkurrenceevnen og dermed også de mange jobs i erhvervet. Pengene skal således tilbage til erhvervet og investeres klogt.

- Der er også en udfordring i, at der ikke må blive for meget bøvl og bureaukrati omkring for eksempel den grønne omstilling. Det kan medføre, at mange løber sur i det og ikke gider være med til det længere. Gode tiltag, der rent faktisk kan lade sig gøre, skal være let tilgængeligt at arbejde med.

- Jeg vil her glæde mig over, den enorme interesse landmændene har vist for blandt andet lavbundsprojekter. Der er søgt for over 400 millioner kroner, og vi havde kun forventet, eller i hvert fald afsat, midler til 50 millioner kroner.

- Landmænd er meget handlingsorienterede. Når landmænd går ind i noget, vil de også gerne relativt hurtigt se nogle resultater, som giver ekstra interesse og motivation.

Hvordan har ministerposten påvirket hverdagen – både for dig selv og for din familie?

- Jeg er så privilegeret, at jeg hver dag bliver hentet derhjemme af nogle friske unge mennesker, der kører bil for mig og kører mig hjem igen til aften. Det er nemt og bekvemt, og jeg kan nu arbejde, selvom vi for eksempel holder i en bilkø.

- Arbejdsdagene er blevet betydeligt længere, men heldigvis har jeg en rigtig god opbakning hjemmefra. Det er en chance, man kun får én gang i livet, så den har jeg selvfølgelig taget imod. Man kan ikke rigtigt forberede sig på den slags. Man får et telefonopkald og er så faktisk i gang allerede dagen efter.