For nylig fik landbrugsorganisationer kritik for at spille for lidt med de juridiske muskler. Hos Bæredygtigt Landbrug kan chefjurist Nikolaj Schulz dog fremvise en lang liste over verserende sager og mulige sager.
I sidste måned lød det fra Agerskovgruppen, at det er som om, at landbruget har lagt det juridiske våben på hylden. Kritikken var rettet både mod Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.
- Vi må jo bare erkende, at den regering, vi har fået, og specielt de partier, som den støtter sig på, der er der ikke meget hjælp at hente politisk og ad dialogens vej. Regeringen er baseret på nogle støttepartier, som ikke vil landbruget det godt.
- Og der er det bare, at vi tænker, at mon ikke landbruget skulle gribe noget mere til det juridiske våben, som vi jo nok desværre har set, er blevet lagt lidt på hylden på det seneste, sagde Jens Iversen fra Agerskovgruppen, som selv er tidligere medlem af bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug i slutningen af januar til Effektivt Landbrug.
Landbruget bør spille mere med de juridiske muskler
Hos Bæredygtigt Landbrug kan chefjurist Nikolaj Schulz dog fremvise en længere liste, der viser, at det juridiske våben bestemt ikke er lagt på hylden.
Uundgåeligt middel
Han fortæller, at det juridiske spor også fremadrettet er et helt uundgåeligt middel til at gøre op med en landbrugsregulering, som man fra Bæredygtigt Landbrugets side - især med den nye røde regering – finder alt andet end fagligt og juridisk korrekt.
- Vi har foran os adskillige kampe, der tyder på, at vi igen skal gå rettens vej.
- Vi står i en tid, hvor vi – igen – kan konstatere, at staten forsøger at tage gødningen fra landbruget. Hvor IT-ansøgninger blokeres med diffuse fejl, fordi målrettede efterafgrøder overlapper med paragraf 3, der i tidernes morgen mange steder var indtegnet med en præcision svarende til en børnetusch. Og hvor danske landmænd måler sig frem til uhyre lave udledningstal – men hvor de lave udledninger ikke afspejles i lempelser i form af mere gødning eller færre efterafgrøder. Dét er usaglig regulering – så også her påtænker vi om nødvendigt at gå rettens vej, lyder det fra Nikolaj Schulz.
Ifølge chefjuristen har det juridiske spor også givet flere resultater i de 10 år, som Bæredygtigt Landbrug har eksisteret. Han nævner her flere eksempler. Blandt andet randzonerne, hvor Bæredygtigt Landbrug hjalp landmand Povl Blak Bojer, der var anklaget af myndighederne for ikke at overholde randzoneloven. Han nævner gødningssagen, som ifølge Bæredygtigt Landbrug banede vejen for landbrugspakken, da konsekvenserne med undergødskningen blev belyst. Der har været flere stridsmål med Landbrugsstyrelsen, og så er der vandplanssagen, som lige nu ligger i Højesteret.
ege
BL’s juridske slagsmål
Fremadrettet er der følgende verserende (og mulige) retssager på dagsordenen for Bæredygtigt Landbrug, forklarer Nikolaj Schulz, chefjurist i BL:
- Stævningen mod professor Stiig Markager: Stik imod konklusionerne i de officielle Novana-rapporter om vandmiljøets tilstand påstår Aarhus-professor Stiig Markager, at der er sket en signifikant merudledning af kvælstof fra dansk landbrug.
- Vandplansagen: Her er Højesteret netop nu ved at tage stilling til, om sagen skal for EU-Domstolen, eller den skal tilbage i Landsretten.
- Peter Eliassen-sagen: Landmanden fra Thy er blevet straffet, fordi en honningurt ikke voksede frem – selv om der er bred enighed om, at han har gjort alt det rigtige ved at udså indenfor fristen, på en korrekt måde og med en rigtig blanding.
- KO på paragraf 3-arealer_ Bæredygtigt Landbrug arbejder med et udkast til stævning af Miljø- og Fødevareministeriet – der har overset lovændringer foretaget allerede tilbage i 2008/2009, da man med henvisning til fuglebeskyttelse i 2018 indførte krydsoverensstemmelse på arealerne.
- Mulig retssag om Gudenåen: Bæredygtigt Landbrug har taget initiativ til en vandløbsfaglig rapport om manglerne. Notat er undervejs.
- Carl Lyngs-sagen (om belastning af strandeng): Bæredygtigt Landbrug kører, forklarer Nikolaj Schulz, på med fuldt tryk med denne ammoniaksag, der nu er afgrænset til et spørgsmål om manglende miljøvurdering (SMV).
- Gebyrsage: Sagen køres i samarbejde med bl.a. svineproducenter, mælkeproducenter og FødevareDanmark – om ulovlige gebyrer til landbruget for statslige kontrollanter. Løbende dialog i gang med Kammeradvokaten.
- BNBO: Mange landmænd er ramt af restriktionerne på de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder. Bæredygtigt Landbrug er også her klar til – med den helt rigtige sag på det rette stadie – at sagsøge myndighederne, eventuelt i samspil med andre interessenter.
- Mulig retssag om målinger: Med Bæredygtigt Landbrugs egen formand Flemming Fuglede Jørgensen som ”case”, overvejer man at køre en sag. Hos formanden viser akkrediterede, regelmæssige målinger udført af et professionelt analysefirma igennem 2,5 år, at der udledes minimale mængder af næringsstoffer fra drænbrønden midt i marken på ”Borupgaard” sammenlignet med udledningen i de nærliggende grøfter, hvor vandet blandt andet kommer fra de omkringliggende byer.
Kilde: BL