Ellemann forsvarer landbrugets særstatus i dyrevelfærdslov

Nye eller ændrede krav til dyrs opholdsrum og opholdsarealer vil ikke på samme måde som for landbruget kunne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser for dyreværnsorganisationer.

Sådan lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et skriftligt svar i Folketinget til Enhedslistens Søren Egge Rasmussen. Enhedsliste-politikeren har krævet svar på, hvordan det kan være, at dyreværnsorganisationer ikke får samme rettigheder som landbrugets organisationer i den nye dyrevelfærdslov.

I den nye lov er tilføjet en paragraf som siger, at miljø- og fødevareministeren skal drøfte det med landbrugets organisationer – såfremt der ikke er tale om internationale krav – når der skal fastsættes regler om udformning og indretning af opholdsarealer og opholdsrum til dyr, herunder om plads, støj, lys og lysprogrammer, staldklima og så videre.

Drøftelserne skal foregå på et tidligt stadie, før man har formuleret reglerne.

Utilfredshed hos dyreværnsorganisation

Fra især Dyrenes Beskyttelse – og ordførerne i rød blok – har der lydt stor utilfredshed med, at landbruget skal inddrages så tidligt processen. Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør inddragelsen af landbrugets organisationer foregå på lige fod med andre interesseorganisationer, herunder dyrevelfærdsorganisationer.

Fra Jakob Ellemann-Jensen lyder det i et svar, at dyreværnsorganisationer nok skal blive hørt i forbindelse med ny lovgivning.

- Dyreværnsorganisationerne og andre interessenter vil – ligesom i dag – også fremover få lejlighed til at udtale sig i forbindelse med høring om forslag til ny eller ændret lovgivning.

- Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at det er almindelig praksis i Miljø - og Fødevareministeriet, at ny lovgivning i relevant omfang fastsættes i dialog med interessenterne, herunder såvel erhvervs- som dyrevelfærdsorganisationer. Dette ændres der ikke på med lovforslaget, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Faktisk en svækkelse

At landbruget får særstatus til at blive hørt tidligt i processen, skal også ses i lyset af, at der med den nye dyrevelfærdslov bliver ophævet regler, der siger, at nye særligt indgribende regler på dyrevelfærdsområdet – som ikke beror på internationale forpligtigelser – de skal behandles i Folketinget.

Det så man blandt ved vedtagelsen af Lov om hold af Malkekvæg, som blev behandlet i Folketinget og som indeholdt en lang række nye krav til staldene. Under vedtagelsen af den nye lov skulle Folketinget tage hensyn til de erhvervsøkonomiske konsekvenser af de regler, som de vedtog.

Med den nye dyrevelfærdslov vil sådan en lov ikke længere skulle behandles i Folketinget. Sådanne regler vil ministeren, såfremt den nye dyrevelfærdslov bliver vedtaget, kunne fastsætte via bekendtgørelser. Det vil altså sige, at landbruget med den nye lov faktisk også mister en særstatus, som det har i dag.

- Når eventuel ny eller ændret lovgivning kan have en stor økonomisk betydning for et helt erhverv, synes jeg, at det er helt naturligt, at de fortsat skal have lov til at blive hørt tidligt i lovgivningsprocessen, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Under al kritik

I en pressemeddelelse, som blev sendt ud torsdag, raser Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis dog stadig over lovændringen.

- I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik, siger Britta Riis.

Lille plaster på såret

For to uger siden lød det fra veterinærpolitisk chef, Per Olsen, i Landbrug & Fødevarer, at man herfra faktisk også er kritisk over for lovændringen. I modsætning til Dyrenes Beskyttelse så mener man dog, at landbruget med den nye lov bliver stillet dårligere end i dag, når det kommer til at få indflydelse på ny indgribende lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

- Man er ved at fjerne paragraf 4, stk. 2 fra Dyreværnsloven. Det var en paragraf, der sikrede, at meget indgribende forslag kom i Folketinget. Vi har påpeget det som en meget alvorlig svækkelse, at den paragraf bliver fjernet, sagde Per Olsen.

Han fortæller, at det at sikre i lovgivningen, at landbrugets organisationer nu i stedet bliver hørt tidligt i processen, hvis der skal laves regler, der er meget indgribende over for landbruget, kun er det mindste, man kan gøre.

- Det er kun rimeligt, at landbruget får den her mulighed for at blive hørt som et lille plaster på såret, sagde Per Olsen, der også pointerede, at der jo på ingen måde er garanti for, at den siddende miljø- og fødevareminister så også vil lytte til de bekymringer, som landbruget eventuelt måtte komme med i en meget tidlig høring.