Miljøminister: Faglig – ikke politisk – beslutning at droppe år 1900 som referenceår
Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at regeringen blot følger anbefalingerne fra Aarhus Universitet, når man i Danmark – modsat andre lande – vælger at se bort fra år 1900 som referenceår i vandområdeplanerne.
Miljøminister Lea Wermelin (S) var onsdag i samråd om kvælstof, og især beslutningen om at se bort fra år 1900 som referenceåret for den gode økologiske tilstand i vandmiljøet.
- Vi baserer os på den nyeste faglige vurdering. Vi har ingen politiske aktier i den beslutning.
Sådan lød det fra miljøminister Lea Wermelin (S), da hun onsdag eftermiddag over for oppositionen forsvarede beslutningen om at droppe år 1900 som referenceår i vandplanerne under et kvælstofsamråd på Christiansborg, hvor også fødevareminister Mogens Jensen (S) var med.
I andre lande, blandt andet Sverige og Tyskland, regner man ellers fortsat med år 1900 som referenceåret for den gode økologiske tilstand, men det gør man altså ikke længere i Danmark efter anbefaling for nylig fra forskere på Aarhus Universitet, som i et projekt har set nærmere på, hvad udledningen af kvælstof var i år 1900.
Fra miljøministeren lød det, at blå blok i stedet burde rette deres spørgsmål til forskerne og ikke til hende. Noget, de får mulighed for 2. juni, når forskerne stiller op til en teknisk gennemgang på Christiansborg.
Blevet klogere
- I forhold til år 1900 så er det en faglig vurdering. Det er ikke et politisk spørgsmål. Projektet blev sat i gang af den tidligere regering. Jeg går ud fra, at det var fordi, man gerne ville blive klogere.
- Vi har jo et mål om en god økologisk tilstand, og her er det ikke så meget et spørgsmål om et årstal, men for en tilstand. Det var det, som man ville blive klogere på i det projekt, som er gennemført, og det er man så også blevet.
- Aarhus Universitet er kommet med sin vurdering, og her viser det sig, at år 1900 ikke er referencetilstand, og det må vi jo så politisk tage til efterretning. I hvert fald hvis vi vil basere os på et godt fagligt grundlag, sagde Lea Wermelin under samrådet.
Til Venstres Erling Bonnesen lød det fra ministeren, at han burde spørge sin egen partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, der er tidligere miljø- og fødevareminister, hvorfor 1900-tals-projektet skulle gennemføres.
- Det har jeg lidt vanskeligt ved at vide ud fra et politisk synspunkt, hvorfor man mente, at det var vigtigt, sagde hun.
Bekræftede landbrugskritik
Det projekt, som miljøministeren henviser til, er et projekt, hvor forskere fra DCA ved Aarhus Universitet har set nærmere på, hvad udledningen var i år 1900. Ud fra de data, man har om ålegræssets udbredelse dengang for 120 år siden, har man i årevis ment, at året skulle være referenceåret for den gode økologiske tilstand i vandområdeplanerne..
Vurderingen har været, at vandmiljøet i 1900 var næsten upåvirket af menneskelig aktivitet, og det var den tilstand, som vandområdeplanenerne skulle føre os tilbage til.
Fra landbruget stillede man sig dog i mange år særdeles kritisk over for den udledning, som Aarhus Universitet mente, at der var i år 1900. Man mente, at udledningen var markant højere, end man regnede med fra Aarhus Universitet.
Noget, man altså fik bekræftet i det nye projekt. I projektet kom man frem til, at udledningen i år 1900 var på 66 procent af niveauet i dag. Tidligere har Aarhus Universitet regnet med, at udledningen i 1900 kun var på 25 procent af niveauet i dag. Holder man dermed fast i år 1900 for referenceåret for den gode økologiske tilstand, så vil der ikke være behov for at reducere udledningen af kvælstof så meget, som det er tilfældet nu.
Resultaterne af projektet fra DCA ved Aarhus Universitet gjorde dog også, at forskere fra DCE ved Aarhus Universitet, der står for de kvælstofmodeller, man bruger til at udregne vandområdernes målbelastning, også anbefalede i et notat, at man nu ser bort fra år 1900 som referenceåret.
Afviser kritik
Fra politikerne i blå blok lød det under samrådet, at det er mærkværdigt, at man pludselig ikke længere kan bruge år 1900 som referenceåret, når nye tal nu ellers vil ændre på, hvor meget kvælstof de enkelte vandområder kan tåle.
Fra Dansk Folkepartis Lise Bech blev forskernes anbefaling omkring år 1900 blandt andet kaldt for »lidt kreativ«, og ministeren blev spurgt ind til, om hun vil tage initiativ til at få andre end Aarhus Universitet til at se på beregningerne af kvælstofudledningerne.
- Det er lidt kreativt, at fordi det ikke lige passer ind i dagsordenen, så flytter vi lige lidt der og laver lidt om på det. Vi fifler lige lidt med tingene, sagde Lise Bech.
Det var noget, miljøministeren tog meget anstød af.
- Skal jeg virkelig forstå det sådan, at ordføreren fra Dansk Folkeparti sidder og siger, at forskerne fra Aarhus Universitet fifler med tingene. Det må stå for ordførerens egen regning. Jeg synes, at det er dybt problematisk, hvis man med det spørgsmål insinuerer, at danske forskere skulle have en eller anden politisk holdning til det forskningsprojekt, som er lavet.
- Man skal virkelig passe meget på at sige, at forskerne skulle have en eller anden motivation for at være kreativ omkring de projekter, som man laver. Det vil jeg gerne tage afstand fra, sagde Lea Wermelin.
Den er ikke længere
Fra fødevareminister Mogens Jensen blev det under samrådet til 1900-tals-problematikken fremført, at den nuværende opposition burde tage det svar, som nu er kommet fra Aarhus Universitet, for gode varer. Især fordi, at det var det forrige blå flertal, der selv bad om at få sat projektet i gang.
- Man kunne sige »okay, vi har fået svar på det spørgsmål, som vi har stillet. Man kan ikke bruge år 1900 som reference. Der skal findes et andet«. Jeg synes sådan set ikke, at den er længere, sagde Mogens Jensen.
