Nordjysk landmand råber op: - Fleksible efterafgrøderegler er overhovedet ikke fleksible

At kalde de nye fleksible regler for efterafgrøder for fleksible, nærmer sig falsk varebetegnelse.

Det synes at være konklusionen, når man hører flere landmænds beretninger om, hvordan de har kæmpet for at så efterafgrøderne inden fristen 20. august. At det er den dato, der er valgt, skyldes, at det er der, man har vurderet, at efterafgrøderne senest skal være sået for at have den største effekt, når det kommer til at samle kvælstof op fra markerne.

Når man ikke at så inden 20. august, så er det dog fra i år noget lettere at få udsat fristen og så efterafgrøderne senere. Det medfører dog så også træk i gødningskvoten. Trækket er på mellem 17 kg/N pr. hektar og op til 72 kg/N pr. hektar afhængig af, hvor forsinket man bliver.

Og netop udsigten til den »straf« gør, at blandt andre den nordjyske landmand Bjarne Klitgaard mener, at de nye fleksible regler er alt andet end fleksible. Ved sin gård i Hjallerup, hvorfra han også driver en svineproduktion, nåede han i frygt for kvotetrækket kun med nød at næppe at så efterafgrøderne inden 20. august.

Og han nåede det kun ved at flytte rundt i sin markplan. De arealer, som han har brugt til at så efterafgrøder i, var arealer, han havde planlagt at så vintersæd i.

- Jeg har nu fået låst nogle andre muligheder for at optimere mit sædskifte.

- Det her giver en masse følgeskader hos os i form af dårlig markplanlægning. Det er ikke rimeligt. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der snart kommer et oprør nedefra på grund af det her, siger Bjarne Klitgaard, og tilføjer:

- Vi skal simpelthen have forklaret de høje herrer ovre i København, at verden er anderledes i Nordjylland end på Lolland.

Altid sent på den

For Bjarne Klitgaard er fristen 20. august ekstra frustrerende, for som det har været tilfældet i flere år i træk nu, er han og hans nordjyske kolleger slet ikke færdige med at høste.

Bjarne Klitgaard fortæller, at han stadig mangler tre lange høstdage for at være færdig for i år.

- Vi har altså helt andre udfordringer med vejret her, end de for eksempel har nede på Lolland, hvor de måske har været færdige i en uge nu. De har nogle helt andre betingelser for at nå fristerne, siger han, og fortæller, at han også mener, at reglerne er skadelige over for det gode landmandsskab.

- Som landmænd gør vi jo tingene på de tidspunkter, hvor det er mest optimalt at gøre dem. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal have alle de datoer. Vi sår efterafgrøderne lige så snart, at vi har marken klar til det. Om det så er den 15. eller 25. august. De skal nok få de efterafgrøder, siger Bjarne Klitgaard.

Ønsker flere virkemidler

Landmanden efterlyser i samme ombæring også flere virkemidler ud over efterafgrøderne. Især tidlig såning af vintersæd mener han ville kunne gøre gavn i et område som Nordjylland.  Jo tidligere vintersæden sås, jo mere kvælstof optager den i løbet af efteråret, og dermed reducerer tidlig såning udvaskningen på samme måde som efterafgrøder

Virkemidlet findes allerede i dag. Fire hektar tidligt sået vintersæd kan i dag erstatte en hektar efterafgrøder, men den faktor skal justeres ned, før den bliver rigtig interessant, fortæller Bjarne Klitgaard.

Den skal gerne ned, så to hektar vintersæd kan erstatte en hektar, mener han.

Forstår frustration

Fra Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at han til fulde forstår sine planteavlskollegers frustration.

- Vi så gerne, at kommer man lidt for sent, så kan man for eksempel få mulighed for at sige, at i stedet for at etablere 20 hektar, så etablerer jeg 25 hektar. Men det kan du ikke. Det er et meget rigidt og fastlåst system. Det er slet ikke fleksibelt, som man ellers nu kalder systemet.

- Det her med, at man bare trækker i kvoten, og ikke kan så måske fem eller ti procent flere efterafgrøder, mener jeg er en fejl i systemet, siger Torben Hansen.

Han er helt enig i, at der er brug for mange flere virkemidler, som også kan komme de nordjyske landmænd, der altid har problemer med 20. august-fristen, til gavn.

- Danmark er så forskelligt. For otte dage siden hørte jeg fra en landmand, der ikke kunne pløje, fordi det var så tørt. Og så kan du samme dag tale med nord- eller sønderjyder, som nærmest ikke har høstet en kerne. På Lolland taler man så med en landmand, som fortæller, at de har været færdig længe.

- Derfor skal der jo meget, meget større fleksibilitet ind i systemet og rigtig mange virkemidler i værktøjskassen, siger Torben Hansen.

Så frustrerende

Netop en ændring af omregningsfaktoren til tidlig såning af vintersæd, som Bjarne Klitagaard efterlyser, har Torben Hansen også arbejdet for længe.

Han er enig i, at det ville være et virkemiddel, som nordjyske planteavlere ville kunne nyde godt af.

- Er der noget, nordjyderne ved, så er det, at der skal bare noget i jorden lige så snart, der er høstet. Derfor er det også så frustrerende, at vi stadig kører med den her faktor en til fire. Den omregningsfaktor er helt hen i skoven. Den burde jo faktisk være tættere på »en til en« end »en til to«, siger Torben Hansen.

Han fortæller, at man nu står med tre-fire års forsøgsresultater, som viser, at tidligt sået vintersæd er på niveau med efterafgrøder, når det kommer til at samle kvælstof op fra marken.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35