Yderligere to års uvished: Fuldstændig uklart hvem der kan få erstatning af §3-forbud
Under samråd med miljøminister Lea Wermelin (S) lød det, at landmænd må vente til juli 2022, før de kan få svar på, hvorvidt de hører til dem, der er særligt hårdt ramt af forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning på §3-arealer, så de kan få erstatning eller dispensation.
Miljøminister Lea Wermelin fortæller, at først om to år kan landmænd finde ud af, om de er berettiget af erstatning på grund af §3-forbud. Foto: ft.dk
Der er som udgangspunkt ingen erstatning til de landmænd, der bliver ramt af forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge §3-arealer. Men ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) så vil en landmand, der rammes særlig hårdt, godt kunne få ekspropriationserstatning eller dispensation. Det har ministeren gentaget flere gange i den seneste tid.
Men hvordan definitionen så er til, hvornår man er særlig hårdt ramt, det kan de 9.000 lodsejere, som bliver berørt af forbuddene, fortsat ikke få noget som helst svar på.
Miljøminister Lea Wermelin ville under et åbent samråd onsdag i Foketinget på ingen måde blive konkret, og sagde i stedet, at landmænd, der mener, de er særlig hårdt ramt, må vente på, at loven er trådt i kraft, før det kan ske.
Loven træder først i kraft 1. juli 2022, hvis den, som alt tyder på, snart bliver vedtaget af et rødt flertal i Folketinget.
- Nu har man to år til at forsøge at omstille sig til loven træder i kraft, og kan man ikke det som landmand, og man bliver atypisk hårdt ramt, så kan man søge om ekspropriation eller dispensation, lød det fra Lea Wermelin.
På ingen måde være konkret
Selv landmænd som 29-årige Christian Østergaard Nielsen fra Tarphage vest for Varde, som Effektivt Landbrug også omtalte tirsdag, og som driver en produktion med 500 slagtekalve og 120 stude årligt, og som har 50 ud af sine 150 hektar beliggende i et §3-beskyttet område, ville ministeren give svar på, om hun mener, at landmænd som ham skal være berettiget til erstatning eller ej.
Christian Østergaard Nielsen havde kort forinden samrådet også haft foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, og blev flere gange bragt på banen fra de forskellige ordførere i blå blok under samrådet.
Fra miljøministeren lød det, at det vil komme an på en konkret vurdering hver gang, at der skal tages stilling til, hvorvidt en landmand er særlig hårdt ramt.
- I denne konkrete vurdering kan der indgå forskellige elementer. Eksempelvis det berørte §3-beskyttede areal, andelen af den enkelte bedrift og de økonomiske konsekvenser for bedriften. Der kan ikke på forhånd angives et eller flere kriterier i form af arealstørrelse, procentsats, tabsomfang eller andet, der kan bruges til at fastlægge, hvornår der foreligger ekspropriation, sagde Lea Wermelin.
Embedsmandsvurdering
Først tredje gang hun blev spurgt ind til det under samrådet om hvem, der skal foretage den vurdering, lød det fra ministeren, at det skal være embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet, der skal lave den vurdering. Da hun blev spurgt konkret ind til eksemplet med Christian Østergaard Nielsen, og om ministeren mener, at en landmand som ham hører til gruppen af særligt hårdt ramte landmænd, lød det:
- I forhold til den konkrete landmand, så kender jeg jo af gode grunde ikke hans historie, og jeg kan forstå, at han har været på besøg her i udvalget, så den historie må I selvfølgelig gerne dele med mig. Men det vil komme an på en konkret vurdering, og jeg kan som minister selvfølgelig ikke sidde at sagsbehandle her, sagde ministeren.
Under samrådet fastholdt ministeren, at det erhvervsøkonomiske tab for forbuddet samlet for landbruget er på 40 millioner kroner årligt. Selve værditabet, som Miljøministeriet i 2014 opgjorde til cirka 1,2 milliarder kroner, kom ministeren ikke meget ind på. L&F har vurderet værditabet til 1,8 milliarder kroner. Fra ministeren blev der argumenteret med, at 14 grønne organisationer for nylig har været ude at vise deres opbakning til lovforslaget, og at 7.000 ud af de 9.000 lodsejere, der bliver berørt, kun har arealer under fem hektar.
