Klimakampen blev ført ind i Folketinget
Et borgerforslag om en ny klimapolitik blev tirsdag debatteret i Folketinget. Det er dog ikke sandsynligt, at forslaget bliver til noget trods konstruktive udmeldinger.
Tirsdag var der førstebehandling af borgerforslaget om en ny klimalov i Folketinget. Arkivfoto
Danmark skal have en ny klimalov for at gøre mere ved klimaudfordringerne. Det er tanken bag et borgerforslag, der på 14 dage fik de nødvendige 50.000 underskrifter og derfor tirsdag blev debatteret i Folketinget.
I forslaget, der skal hjælpe Danmark med at leve op til målene i Paris-erklæringen om mindre temperaturudsving på jordkloden, er en af ideerne, at klimahensyn skal integreres i andre politiker. Det betyder blandt andet, at der skal sættes delmål for udledningen af drivhusgasser fra landbruget.
Forud for debatten erklærer klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sig positiv overfor en række af de seks forslag, som klimaloven indeholder.
- En lang række af de ting, som er i borgerforslaget, kan vi bakke varmt op om. Blandt andet, at Danmark skal øge sit bidrag om at nå Paris-aftalens mål. Det er derfor, at vi har sat et mål om, at vi i Danmark i 2050 skal være klimaneutrale, siger Lars Christian Lilleholt til Berlingske.
Han tilføjer overfor avisen, at regeringen vil fremsætte et forslag til en ny klimalov, hvis blå blok stadig er ved magten efter det kommende folketingsvalg, og at man her vil lade sig inspirere af de forslag, der er i klimaudspillet, som er udarbejdet af 11 miljø- og udviklingsorganisationer.
Tvivlsom opbakning
Men trods udmeldingerne fra Lilleholt er det langt fra givet, at forslaget kan få flertal i Folketinget. Det skriver tidligere klimaminister Martin Lidegaard (R) i en kommentar til forslaget, som Altinget.dk bragte tirsdag.
Ifølge den tidligere minister skyldes det især, at beregninger om klimapåvirkning skal gennemføres af Klimarådet, og at der skal afsættes fem milliarder kroner om året til at modvirke udviklingen på klimaområdet.
- Dette er utvivlsomt den del af forslaget, der gør mest ondt på regeringen og dens parlamentariske grundlag, skriver Martin Lidegaard.
Han, og den overvejende del af rød blok, er positive overfor forslaget.
- Det flugter med vores egen opfattelse af, at der skal ske meget mere på klimaområdet, det skal ske hurtigere, vi skal sikre fremdrift, og vi skal sikre et uafhængigt klimaråd, siger energiordfører hos Socialdemokratiet, Jens Joel til Ritzau.
Den nuværende klimalov stammer tilbage fra 2014, og af den fremgår det, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050.
