Klimamærker på fødevarer bliver del af efterårets klimaforhandlinger
De Konservative tager klimamærker på fødevarer med ind til efterårets klimaforhandlinger. Flere partier er positive. Hos L&F er man også positive over for idéen, såfremt mærket ikke kun bliver et nationalt mærke.
Kan man lave et fælleseuropæisk klimamærke på fødevarer, så er det en god idé, mener man hos L&F.
Danske fødevarer skal klimamærkes, så man kan se, hvilket aftryk de sætter på klimaet. Sådan lyder det fra De Konservative, der nu genoptager en årelang debat om klimamærkede fødevarer. Den konservative klima- og miljøordfører Mette Abildgaard fortæller til TV 2, at hun til de kommende klimaforhandlinger efter sommerferien tager klimamærket med ind til forhandlingsbordet.
- Det er jo ikke nogen ny tanke. Tidligere er det blevet droppet, fordi det var for besværligt. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi bare giver op, så vi må forsøge et vejledende system, som måske ikke er helt præcist, siger klima- og miljøordfører for de konservative, Mette Abildgaard, til TV 2.
Den daværende VLAK-regering præsenterede i 2018 idéen om et klimamærke, men idéen blev droppet igen i foråret 2019, da en række aktører fra detailhandlen og fødevarebranchen var skeptisk. De mente, at mærket var meget kompliceret at indføre.
Flere partier er dog positive over for et klimamærke på fødevarer forud for efterårets klimaforhandlinger. Over for TV2 erklærer både Enhedslisten og Venstre sig klar til at se på det. Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, fortæller, at en form for mærkningsordning for fødevarer kan være ét blandt flere værktøjer, der er værd at overveje i indsatsen for mere klimavenlig kost.
Skal gøres ordentligt
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det, at klimaærkning er et interessant forslag, men det skal gøres på en ordentlig og fagligt funderet måde. Og som minimum på europæisk niveau. Danske landmænd har længe brystet sig med at være blandt de mest klimaeffektive i verden, så det kan ligefrem blive en fordel for danske producenter.
Særdeles vigtigt er det dog, forklarer miljøchef Anette Christiansen til Effektivt Landbrug, at man får gjort det ordentligt, hvis man indfører et klimamærke, så forbrugerne får en retvisende information, når de står i deres dagligvarebutikker.
- Det er en interessant idé, og ja, det er ikke første gang, man taler om det. I EU taler man også om at lave et bæredygtighedsmærke i sin Farm-to-Fork-strategi, siger hun.
Hun forklarer, at det som gør det så kompliceret at lave et klimamærke på fødevarer er, at man også er nødt til at tage hensyn til ernæring og sundhed i sådan et mærke. Det kan for eksempel ikke nytte noget, at man får lavet et mærke, hvor cola for eksempel fremstår bedre at vælge frem for mælk. Det giver ikke ernæringsmæssigt mening. Mærket skal med andre ord være retvisende.
- Men der kan sagtens være fordele for danske landmænd med et klimamærke på fødevarer. Vi ved, at de hører til mest klimaeffektive.
- Det er dog særdeles vigtigt, at sådan et mærke bliver indført på fælles europæisk plan. Det nytter ikke noget, at du kan tage til Tyskland og have et mærke, og så i Danmark har man et andet mærke. Inden for bæredygtighed findes der i dag allerede rigtig mange mærker i Europa. Nogle er private, nogle er nationale, og andre er mærker fra enkelte virksomheder. Det er en jungle, som EU-Kommissionen også prøver at rydde op i og ensarte, siger hun og forklarer, at EU-Kommissionen på et tidspunkt har opgjort, at der i EU findes over 450 miljømærker.
- Men gør man det på en ensartet måde, så kan du jo godt lave noget, hvor man kan gå ind at se, hvem der er mest klimaeffektive, og hvor man sammenligner en gulerod produceret i Danmark med en gulerod produceret i Tyskland, siger Anette Christiansen.
