Lovforslag tvinger landmand ud på økonomisk skråplan
Kommende forbud mod at gødske på §3-arealer får meget alvorlige konsekvenser for Thy-landmanden Jens Bangsgaard, der står til at miste 170.000 kroner årligt på driften og 1,7 millioner kroner i værditab.
I november 2014 viste Jens Bangsgaard daværende miljøminister Kirsten Brosbøll (S) rundt på sin bedrift for at fortælle om konsekvenserne af §3-sprøjteforbuddet. Nu 5,5 år efter prøver han overbevise mijøminister Lea Wermelin. Arkivfoto: LandboThy
Rettelse 14.5.2020: Oprindeligt stod der i denne artikel, at det var LandboThy, der havde lavet de økonomiske konsevkensberegninger for Jens Bangsgaard. Det er retteligt Landbo Limfjord. Fejlen er rettet.
Onsdag i denne uge forsøger Thy-landmand Jens Bangsgaard sammen med viceformand i L&F, Lone Andersen, igen at råbe politikerne op og få dem til at indse, hvad konsekvenserne bliver af det sprøjte,- gødsknings- og omlægningsforbud, som der lige nu er ved at blive vedtaget i Folketinget.
De to har sammen bedt om foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg, som i disse coronatider kommer til at foregå virtuelt. Med sig medbringer de beregninger, som viser, at især forbuddet mod at gødske kommer til at koste dyrt for Jens Bangsgaard, som driver i alt 70 hektar, hvor af 19 hektar er registreret som eng efter naturbeskyttelseslovens §3, og som altså er en del af de i alt cirka 37.000 hektar, som forbuddene får betydning for.
Der er tale om lavtliggende engarealer, som udelukkende bliver brugt til afgræsning af Jens Bangsgaards 100 malkekøer, som i sommerhalvåret stort set lever af det græs, der bliver avlet i engen.
Med forbuddet om at gødske vil der ikke længere vil være tilstrækkelig foderværdi i græsset på engene til at Jens Bangsgaard kan opretholde mælkeydelsen hos sine køer.
Forpligtet til at have dyr på græs
Adgangen til udearealer for køerne er afgørende for landmandens produktion, da han er forpligtet til at have dyrene gående ude på grund af sin aftale om at levere mælk til Arla, som bliver mærket med dyrevelfærdsmærket med to hjerter.
På arealerne gøder han i dag lovligt med 150 kilo 24-7 handelsgødning pr. hektar. Det gør han for at sikre, at kørerne kan hente nok foder i engen til at sikre tilstrækkelig mælkeproduktion. Samtidig indgår engarealerne i hans harmoniareal på bedriften. At han ikke længere vil kunne tælle de 19 hektar engarealer med i sit harmoniareal betyder også, at han skal ud at finde andre udspredningsarealer, hvilket ifølge Jens Bangsgaard ikke er let i det område, som han bor
I et brev, som Jens Bangsgaard har skrevet til både miljøminister Lea Wermelin (S) samt politikerne i miljø- og fødevareudvalget forud for onsdagens foretræde lyder det, at beregninger, som landmandens landboforening Landbo Limfjord har lavet viser, at tabet på driften alene bliver på 170.000.
Dertil skal også lægges et massivt tab på jordværdien, som ifølge landboforeningens beregninger vil falde fra 120.000 kroner til 30.000 kroner pr. hektar. De 30.000 kroner svarer ifølge Landbo Limfjord til de priser, som der bliver givet i naturgenopretningsprojekter med oversvømmede arealer, hvor landmænd afhænder arealer, og får mulighed for at genkøbe dele af arealer efter gennemførsel af projekterne og med tilsvarende dyrkningsmæssige restriktioner.
L&F har vurderet, at værditabet for dansk landbrug bliver på cirka 1,8 milliarder kroner samlet.
Under førstebehandlingen af lovforslaget 24. april i Folketinget lød det fra miljøministeren, at de situationer, hvor en landmand rammes særlig hårdt, er der mulighed for at få ekspropriationserstatning eller dispensation.
Ønsker ikke særbehandling
Til Effektivt Landbrug fortæller Jens Bangsgaard, at han ikke ved om han er kvalificeret under »landmænd der er ramt særligt hårdt«.
- Sådan som der er lagt op til det, så er der jo ingen erstatning lige nu, siger han.
I november 2014 op til den daværende SR-regering første gang var ved at vedtage et sprøjte- og gødskningsforbud havde Jens Bangsgaard besøg af daværende miljøminister Kirsten Brobsøll (S), hvor han også forklarede om konsekvenserne. Dengang flyttede det ingenting. Og forbuddene blev vedtaget - dog for kun at blive fjernet kort efter af den senere V-regering, der tog over i 2015.
Den nuværende miljøminster Lea Wermelin (S) har ind til videre også stået stejlt på §3-forbuddene. Jens Bangsgaard fortæller, at han dog er nødt til at forsøge at påvirke sagen, da den har så store konsekvenser, som den har.
- Det er møghamrende træls at skulle bruge så lang tid på det her. Snakke med den ene og den anden, skrive breve og så videre. Jeg har brugt så mange timer bare den seneste måned på at bearbejde det her. Men at sætte sig med hænderne i skødet, det kommer der jo heller intet ud af, siger han.
Han fortæller, at i de år der gik med Venstreledede regeringer mellem 2011 og 2015, der forsøgte han forgæves hos sin kommune at få arealerne pillet ud af §3-beskyttelsen. Han fortæller, at det på ingen måde er kommet bag på ham, at den nuværende regering har ville genindføre §3-forbuddene.
- Det her handler ikke om, at jeg ønsker særbehandling, men det her rammer altså så hårdt, at vi er ude at snakke om, hvorvidt vi overhovedet kan blive ved med at eksistere, siger Jens Bangsgaard.
