Anni Matthiesen har fået opstillet en foderplads og et kamera på hendes egen bopæl i samarbejde med Mårhundebanden Øst. Hvorfor? For at bekæmpe den invasive mårhund. Tiltaget er et af flere, der er taget fra politisk side for at bekæmpe mårhunden. 

Mårhunde kan sprede sig med stor fart, og da det er et altædende invasiv dyr, der spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr, æg og fugle, har de stor negativ påvirkning for dyrelivet. Hvis mårhunden får lov til at sprede sig endnu mere, kan den i værste fald udrydde vores beskyttede og truede dyr. 

Alene i Jylland findes der flere tusinde mårhunde. Mårhundebanden Øst fik sidste år nedlagt 146 mårhunde og derfor er det altafgørende, at flere gør som de – altså går aktiv ind i kampen. En mårhund får typisk 11 unger om året, og da de lever meget skjult, kan det være vanskeligt at følge med i, hvor meget de breder sig.

- Mårhunde er en invasiv art og derfor uønsket i Danmark. Den er ødelæggende for vores dyreliv, og de hører ikke til i den danske natur. Jeg har i lang tid arbejdet for, at kontrollere den invasive art, så den ikke spreder sig, og derfor har jeg spurgt Mårhundebanden Øst om hjælp til opsætning af foderplads og kamera, så jeg kan bidrage til at regulere den invasive art på egen adresse. Jeg har selv været med til at presse på hos ministeren og det glæder mig at der nu er afsat en statslig pulje til hjælp til udstyr til mårhundebanderne – så de på denne måde lettere kan bekæmpe mårhundene, udtaler naturordfører Anni Matthiesen (V).

Tiltaget med foderpladser og kameraer er blot et af flere tiltag, der er taget vest for Storebælt for at få bugt med mårhunden. I november måned blev der sat en GPS-mærket judasmårhund ud på Fyn, der skal være med til at opspore andre mårhunde og på den måde afsløre dens skjulesteder. 

 

Politik