Landbrug og Fødevarer, Danske Minkavlere og professor i forfatningsret mener alle, at der ikke kan herske tvivl om, at minkavlerne i hele Danmark har krav på ekspropriation.
Den danske minkbranche er presset til det yderste, og besætninger i hele landet skal slå alle deres mink ihjel – sunde som raske – samt avlsdyr.
En aktion, der kan betyde enden på hele erhvervet. Derfor har regeringen lovet, at en række hjælpepakker er på vej til den pressede branche.
Det mener en række aktører ikke er tilstrækkeligt – de kræver fuld erstatning.
Især fra Danske Minkavleres formand Tage Pedersen lyder der et noget kontant svar.
- Vi skal ikke have hjælpepakker. Det, man laver, er en de facto lukning af erhvervet, så vi skal have en ekspropriation. Når man lukker noget med magt, så må man betale for det. Det her erhverv vil ikke genopstå, siger han til Berlingske og fortsætter:
- Men det, regeringen gør, er ikke det samme som at lukke en natklub i fire måneder og så give dem lønkompensation. Når natklubben åbner igen, kommer kunderne, hvis den er god nok. Men minkene kommer ikke igen. Vi var i Danmark førende med avlsdyr. Dem kan vi ikke købe andre steder.
L&F-sympati
På Slotsholmen i København kimer telefonerne med fortvivlede minkfarmere, der ser hele deres livsværk gå op i røg. En situation som direktøren i Landbrug og Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, sympatiserer med minkavlerne om.
Ifølge direktøren arbejdes der på alle planer for at sikre fuld erstatning til minkavlerne. Det bliver dyrt, fortæller han, men med regeringens beslutning er der ikke noget alternativ.
- Folketinget, og særligt regeringen, skal anerkende, at der er tale om en ekspropriation, for det er reelt set myndighederne, der nu går ind og overtager kontrollen – og de facto nedlægger – de privatejede minkfarme, siger Flemming Nør-Pedersen.
Direktøren mener, at med onsdagens pressemøde har man åbnet et nyt kapitel. Han står ved, at det at nedlægge minkavlen i Danmark er et meget voldsomt skridt. For minkavlerne er det et regulært mareridt, og man river tæppet væk under avlernes tilværelse.
- Folkesundheden kommer først. Det er ingen uenig i. Der er familier og hele områder af Danmark, som lige nu mærker konsekvenserne på uhørt brutal vis, og som bliver efterladt på et oprørt hav uden en redningskrans. Det kan godt være, at minkfarmene ligger langt fra Christiansborg, men vores prioritet lige nu er at gøre opmærksom på konsekvenserne, så de står lysende klart for de folkevalgte, lyder det fra Flemming Nør-Pedersen.
En dyr erstatning
Hos Seges har man på nuværende tidspunkt ikke lavet endelige beregninger på, hvor mange penge en fuld erstatning til minkerhvervet vil koste. Men erhvervøkonimisk chef i Seges, Klaus Kaiser, er ikke i tvivl om, at det bliver en dyr misere.
- Tager man alle omkostninger med, er der næppe tvivl om, at det er et tocifret milliardbeløb. Her gælder det, hvis landmændene skal kompenseres fuldt ud med fuld erstatning på produktionstab og udstyr. Lægges omkostningerne på ved at afvikle erhvervet, så vil det uden tvivl løbe op i et tocifret milliardbeløb, fortæller han.
Grundloven bakker op
Det er ikke kun fra Landbrug og Fødevarer, at de danske minkavlere får medvind. Faktisk har de lovmæssigt krav på fuld erstatning.
Denne vurdering kommer fra Frederik Waage, dr. jur. og professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
- Minkavlerne har krav på fuldstændig erstatning ifølge grundlovens paragraf 73 om ekspropriation. Det er ikke tilstrækkeligt med hjælpepakker, der afbøder de helt kortsigtede tab, udtaler Frederik Waage til Finans og fortsætter.
- Der er tale om et indgreb rettet mod en afgrænset gruppe af borgere, som fratages deres levebrød ved, at man afliver såvel syge som raske dyr samt alle avlsdyr. Man ødelægger dermed minkavlernes mulighed for at bedrive deres erhverv i lang tid fremover.
Ekspropriation
Aflivningerne falder dermed ind under grundlovens paragraf 73 om ekspropriation. Ifølge Frederik Waage betyder det, at minkavlerne skal have en erstatning, der stiller dem som om, deres mink ikke var blevet aflivet.
Derfor skal erstatningen fastsættes individuelt for hver enkelt bedrift ved at vurdere værdien af produktionsanlægget og indtjeningspotentialet i en årrække fremover.
victor@agrinews.dk
telefon +45 23 74 12 37
Grundlovens § 73
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
Kommentar:
Stk. 1. Denne paragraf beskytter folks ejendom. Beskyttelsen omfatter alle ejere – danskere såvel som udlændinge, selskaber såvel som privatpersoner. Ordet ejendom skal forstås i meget bred forstand. Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens. F.eks. beskytter § 73 et krav på løn og pension, man selv har sparet op. Man har retten til de ting, man har købt og ejer. Det gælder også, hvis man f.eks. har købt et hus eller et stykke jord.
Men det kan ske, at stat eller kommune har brug for folks ejendom. Hvis der f.eks. skal anlægges en offentlig vej, bliver projektet ikke standset, fordi en grundejer ikke vil sælge sin jord. I sådan en situation kan stat og kommune overtage folks ejendom og give erstatning i stedet. Man kalder det at ekspropriere folks ejendom. Det kan imidlertid ikke ske uden videre. Projektet skal komme samfundet til gode. Der skal vedtages en lov, som giver tilladelse til ekspropriationen. Og der skal gives fuld erstatning for den ejendom, stat eller kommune overtager.
Stk. 2. Det kan være svært at komme igennem med en lov om ekspropriation. Hvis en tredjedel, dvs. 60 medlemmer af Folketinget, er imod en lov om ekspropriation, kan de kræve, at den skal udskydes til efter næste folketingsvalg. Og så skal det nye Folketing stemme om loven. Dette krav fra mindretallet skal komme, inden der er gået tre hverdage. Tidsfristen regnes fra den dag, loven er blevet vedtaget.
Stk. 3. Bestemmelsen om, at ekspropriation kun kan finde sted mod fuldstændig erstatning, er det vigtigste element i grundlovens beskyttelse af ejendomsretten. Men det er ikke altid let at afgøre, hvad der er ‘fuldstændig erstatning’. Derfor giver stk. 3 mulighed for, at man kan gå til domstolene for at få prøvet sin sag. Domstolene kan både tage stilling til, om ekspropriationen er lovlig, og om erstatningen f.eks. er stor nok. Hvis Folketinget ønsker det, kan man oprette en særlig domstol til at tage sig af den slags sager. Det er nu ikke sket.
V-formand klar til at bruge milliarder på ekspropriation