Nu starter spillet om at holde landbruget fri for CO2-afgifter

Drivhusgasudledning bør beskattes.

Sådan har det lydt i årevis fra Klimarådet, når de i sine årlige rapporter har givet skiftende regeringer råd til, hvordan man i Danmark nedbringer udledningen af CO2. Skiftende regeringer har afvist det, men med den klimaaftale, der blev indgået natten til mandag af et særdeles bredt flertal i Folketinget, ser der nu ud til at ske noget.

Partierne er nemlig blevet enige om, at de efter sommerferien skal forhandle om en grøn skattereform.

I aftaleteksten fremgår det, at der inden de forhandlinger er enighed om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den ambitiøse målsætning om 70 procents reduktion inden 2030. Det skal dog ske under under hensyntagen til »bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft,« lyder det i aftaleteksten.

Eksperter peger på landbruget

Hos Klimarådet har man i sine anbefalinger hidtil peget specifikt på, at landbruget skal betale afgift på sin CO2-udledning. Det skete også i marts i år. Det har man gjort selvom landbruget i dag er en særlig branche, hvor det ikke er muligt at måle udledningen fra den enkelte bedrift.

I den nye klimaftale har partierne dog nu afsat fem millioner kroner til udviklingen af et klimaregnskab på bedriftsniveau, som kan bidrage til bedre regulering af landbrugets drivhusgasudledninger.

Stærkt kritiske

Hos Landbrug & Fødevarer har man ind til videre talt dunder mod en CO2-afgift til landbruget. Adm. direktør i L&F, Anne Arhnung, er da også stadigvæk kritisk. Hun fortæller, at Landbrug & Fødevarer dog er klar til at samarbejde om en grøn afbalanceret skattereform, men det er bydende nødvendigt, at skattereformen kommer til at understøtte udviklingen af de danske produktionserhverv, herunder landbrugs- og fødevareerhvervet.

- Det modsatte vil være det værste for det globale klima og det danske samfund.

-Vi er stærkt kritiske overfor indførelsen af en CO2-afgift gældende alle klimagasser, fordi vi står med nogle helt særlige udfordringer med biologiske og naturgivne forhold, der vanskeligt kan omstilles og slet ikke hurtigt. Du kan omstille de fleste industriproduktioner fra fossil til el, men det er vanskeligt at omstille en ko til el, siger Anne Ahrnung.

Hun forklarer, at dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden.

- Derfor vil det ikke give mening at indføre en så høj CO2-afgift, at vi bliver nødsaget til at afvikle vores produktion – det vil både koste arbejdspladser, på samfundsøkonomien, og på den globale klimakonto, siger Anne Ahrnung.

Fra Kjartan Poulsen, formand for LDM, lyder det, at en CO2-afgift på landbruget er den helt forkerte vej at gå.

- Regeringen har selv tidligere sagt, at de ikke vil den vej, så jeg håber, at den holdning stadig gælder. Jeg håber på, at man kun sætter CO2-afgifter på noget, som reelt er målbart, siger Kjartan Poulsen, der mener, at man er flere år fra endnu at have et instrument til at måle klimagasudledningen ned på bedriftsniveau.

Og selv hvis det en dag bliver muligt at måle udledningerne ned på bedriftsniveau, så lyder det fra Kjartan Poulsen, at han mener, at det bliver svært at gøre det retfærdigt.

- Så skal jeg betale, hvis solen skinner, det regner og så videre. Alt sådan noget har jo betydning for tallene. Det har jeg meget svært ved at se det retfærdige i, siger Kjartan Poulsen.

Glæde hos DN

Mens der er bekymring i landbruget over udsigten til efterårets forhandlinger om CO2-afgift, så er der anderledes tilfredshed hos præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

- Det er rigtig gode nyheder for klimaet, at det mest omkostningseffektive klimaværktøj vi har – nemlig en CO2-afgift - nu kommer i spil, for det er nødvendigt, hvis vi skal have en realistisk chance for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, siger hun i en pressemeddelelse.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35