Ny pulje for jordfordeling er blandt andet interessant i Løgstør

I denne uge har Miljø- og Fødevareministeriet åbnet for ansøgninger til en ny pulje til erhvervsrettet jordfordeling. Tilskuddet er fastsat til 3.500 kroner pr. omfordelt hektar, og man kan søge om tilskud, når fem eller flere landmænd går sammen og omfordeler et areal, der er mindst 100 hektar.

Puljen er en del af den tørkepakke, som blev aftalt sidste år mellem den daværende VLAK-regering, De Radikale og Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. En pakke, der havde til formål – ikke mindst økonomisk – at gøre landbruget mere robust til at modstå ekstreme vejrsituationer, som den man så i sommeren 2018.

En af de landmænd, der, i et projekt sammen med flere landmænd i sit nærområde, nu vil sende en ansøgning ind under den nye ordning til jordfordeling, er Réne Lund Hansen fra Løgstør.

- Vi har allerede tidligere gennemført et par jordfordelinger herude. Og dem har vi så ved hjælp af en landinspektør nu indsendt som en ansøgning. Der er et stort potentiale herude, siger landmanden, der også er formand for planteavlsudvalget i Agri Nord.

Han forklarer, at der i området omkring Nørrekær Enge, som det drejer sig om, og som ligger lige syd for Limfjorden, tidligere i firserne blev gennemført nogle større jordfordelinger. Strukturudviklingen i landbruget siden den tid, hvor flere gårde er blevet købt sammen, har dog igen øget behovet for jordfordeling, da landmændenes marker ligger meget spredt. Siden dengang er der også gennemført et par jordfordelinger.

Det er i alt 8-10 landmænd, det drejer sig om, fortæller René Lund Hansen, og landmændene har allerede over flere omgange fordelt jorden mere hensigtsmæssigt imellem sig.

- Men vi kan se, at der er en logik i at få flyttet noget jord. Det, som dog kan hæmme os i den her ordning, det er det krav, der er om, at jordfordelingen skal føre til en besparelse på kørsel, så køreafstanden til markerne i gennemsnit reduceres med mindst 750 meter.

- Vi flytter nemlig ikke jorden ret meget rundt, fordi det her er en stor mosaik, hvor vi bare samler nogle klumper. Men vi ser et meget stort potentiale med, at i stedet for at have ti marker med to hektar i, så kan vi få en mark med 20-25 hektar i, siger René Lund Hansen.

Han forklarer, at nu sender han og kollegerne i området en ansøgning, som bliver behandlet på lige vilkår med alle andre ansøgere.

Fantastisk ordning

- Jeg synes, at den her ordning er helt fantastisk. Vi kan jo se, at det i gennemsnit koster omkring en krone pr. kilometer pr. hektar, vi er ude ved vores marker. Kan vi få nogle af dem rykket lidt tættere på, så er det jo en fordel, siger René Lund Hansen.

Han forklarer, at mange af de marker, som landmændene i området omkring Nørrekær Enge allerede har rykket sammen, er slætgræsmarker til deres malkekøer.

- Vi har fået et enkelt stykke derude med 50 hektar, hvor vi førhen havde seks stykker med nogle forskellige hektarer i. Jeg tror, at vi har taget i hvert fald en time til halvanden time af i forhold til hver eneste gang, at vi har skullet snitte græs. Og vi tager altså fem slæt pr. år, siger han og forklarer, at det altså er en økonomisk besparelse, der kan mærkes.

- Lad os sige, at vi sparer halvanden time pr. gang fem gange om året. Det er 7,5 time. De maskiner dér kører koster måske 6.000 kroner i timen. Det er altså noget, der batter.

- Men udover det økonomiske, så er der jo også en miljøgevinst. Det hæver jo vores kapacitet betragteligt. Og dermed har vi også en mindre udledning, når maskinerne kører kortere tid. Så jordfordeling skal vi bare have noget mere af, siger René Lund Hansen.

Ren win-win

At jordfordelingen kom med i Tørkepakken sidste år skyldes ikke mindst et ønske fra Socialdemokratiet. Den nye socialdemokratiske fødevareminister, Mogens Jensen, er da også tilfreds.

- Det er både en gevinst for landmændene, som skal køre færre kilometer og kan få en mere effektiv hverdag, og for andre bilister på landevejene, når spredte marker bliver byttet til jorde, som ligger samlet og tættere på gården. Nu er vi klar til at give landmanden en økonomisk håndsrækning, så flere forhåbentlig får lyst til at bytte jorde. Det er en win-win-situation, sagde han tidligere på ugen i en pressemeddelelse.

Her åbnede han også for, at jordfordeling også skal bringes i spil på andre måder. Eksempelvis ved at staten går ind og opkøber lavbundsjorde, så de ikke længere bruges til produktion, men i stedet kan give plads til mere natur. Det er sådan en ordning, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab før valget også foreslog etableret, men som der altså endnu ikke er fundet penge til.