bannerPos

Valggyser i vente for tidligere landboformand

Asger Christensen (V) har i snart et år kørt kampagne for at komme i Europa-Parlamentet. På søndag afgøres landmandens og venstrepolitikerens skæbne.

Lasse Ege Pedersen

21-05-2019 06:45
Venstre står til at få tre-fire mandater i Europa-Parlamentet. Den tidligere mangeårige KHL-formand, Asger Christensen, der er EU-kandidat for Venstre, er formentlig lige på vippen til at blive valgt ind.

- Jeg vil blive skuffet, hvis jeg ikke får flere stemmer end sidst.

Sådan lyder det fra Asger Christensen, som må antages at være den eneste kandidat med direkte tilknytning til landbruget, som har en reel chance for at få en af Danmarks 14 pladser, når der på søndag afholdes Europa-Parlamentsvalg.

Den 61-årige mælkeproducent fra Kolding – der mellem 2000 og 2012 var formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, og desuden har bestredet en stribe andre tillidshverv inden for landbruget – stiller op for Venstre, hvor han står som nummer tre på partiets opstillingsliste.

Da han stillede op ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2014 fik han 14.709 personlige stemmer, hvilket dengang var nok til en femteplads på Venstres interne liste, hvor kun de to øverste blev valgt ind.

Denne gang spås Venstre i meningsmålingerne et noget bedre valg end for fem år siden, hvor partiet spås at få enten tre eller fire pladser. Landskendte navne som spidskandidaten Morten Løkkegaard og den tidligere forsvarsminister og L&F-direktør, Søren Gade, anses som sikre på at blive valgt ind. De øvrige kandidater, der i den brede offentlighed er mere ukendte – heriblandt Asger Christensen – skal slås om den eller de sidste pladser.

- Min mavefornemmelse er rigtig god i øjeblikket. Jeg startede valgkampen allerede ved dyrskuet i Aabenraa sidste år, så det er snart et år siden, at jeg begyndte at køre målrettet mod 26. maj i år, siger han og fortæller, at han ingen anelse har om, hvor mange møder siden da, det er blevet til, hvor han har stået og uddelt sit kampagnemateriale.

- Men når man ikke er kendt, så må man jo blive det. Min strategi har helt klart været at komme rundt og trykke så mange hænder som muligt, siger Asger Christensen.

Han fortæller, at udover arrangementer i landbruget, så har han især også brugt rigtig meget tid på at komme rundt til arrangementer i transportsektoren.

- I det sidste halve år har jeg været i stalden hver morgen, men ellers så har landbruget ellers heller ikke fyldt meget, siger han og fortæller, at det er hans søn, der styrer bedriften med 620 malkekøer lige nu.

Vil gå målrettet efter landbrugsudvalg

Skulle det ske, at han bliver valgt, så er ambitionen om, hvad han vil gå efter i Strasbourg og Bruxelles klokkeklar. Asger Christensen fortæller, at han vil gå efter en plads i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, som er hans absolutte førsteprioritet.

Udvalget spiller en stor rolle i udformningen af den næste version af EU’s Fælles Landbrugspolitik (CAP), som skal færdigforhandles i den kommende valgperiode.

- Det er et vitalt udvalg for dansk landbrug. Det er jo der, at landbrugspolitikken bliver formet, siger Asger Christensen.

Vil have forenklinger

Som så mange andre politikere før ham har ytret ønske om, så ønsker Asger Christensen at tage et opgør med det bureaukratiske system, som i dansk landbrug af mange er betegnet som et »regeltyranni«.

- Jeg har en forhåbning om, at jeg med min erhvervstilgang og sunde fornuft til det politiske kan være med til at gøre dagligdagen lettere for både dig, mig og virksomhederne.

- Der ligger lige nu 5.000 ændringsforslag til landbrugspolitikken, som det nye parlament skal tage stilling til. Det siger mig et eller andet om, at nu er det hele blevet så kompliceret, at der ikke er en bondemand, rådgiver eller jurist, som kan overskue, hvad alt det her indebærer. Står det til mig, så sætter vi os ned bag et bord og visker tavlen ren. Jeg tror, at det vil være rigtig gavnligt, at vi får en bondemand ned til at hjælpe med det, siger han.

Asger Christensen nævner, at han for eksempel gerne vil tage et opgør med de mange datoer, som man fra EU har fastsat, som danske landmænd skal huske på.

- Vi har vel 142 datoer, som vi skal huske. Det er der jo ikke en kæft, der kan huske, siger han.

Vil tale bruttoareal frem for nettoareal

Et andet konkret eksempel på, hvor han mener, at der kan laves en regelforenkling, når det kommer til landbrugspolitikken i EU, er omkring hektarstøtten. I dag opererer man med nettoareal, når det skal gøres op, hvad landmanden kan få udbetalt.

- Her vil jeg gerne arbejde for, at vi siger bruttoareal i stedet. Så ville du også kunne fjerne halvdelen af kontrollanterne. Som det er lige nu, så skal bondemanden jo pløje helt ud til asfaltkanten bare for at være sikker på, at han ikke bliver trukket i støtten.

- Men jeg er sikker på, at både naturen og biodiversiteten ville få en større andel, hvis støtten blev baseret på bruttoareal frem for nettoareal.

- Altså i dag, når jeg sidder og laver hektaransøgning, så sidder vi og regner ned til 0,01 hektar. Vor herre har givet os vores jord, og den skal vi passe på, men vi behøver da ikke gå helt derned i 0,01, siger Asger Christensen.

Af andre ting som Asger Christensen fortæller, at han vil arbejde for, kan nævnes forædlingsteknikken Crispr, som i den kommende tid skal debatteres på EU-plan. Crispr er en helt speciel genteknologi, der gør det muligt meget præcist at klippe uønskede gener ud og sætte nye gener ind, og mange inden for planteavlen ser her et stort potentiale.

Derudover fortæller han, at han vil arbejde for, at flest muligt af midlerne i den søjle som indeholder landmændenes direkte støtte, bliver der, og ikke bliver sendt over i den søjle, som indeholder Landdistriktsprogrammet.

Asger Christensen

  • 61 år
  • Selvstændig landmand siden 1982
  • Driver 400 hektar og 620 malkekøer på Nørupgaard ved Kolding
  • Gift og har fire voksne børn
  • Medlem af Kolding Byråd for Venstre (2013 – ) (p.t. orlov)
  • Formand for Kolding Herreds Landbrugsforening (2000-2012)
  • Repræsentant i Arla siden 2007 og repræsentant i Danish Crown siden 1998
  • Formand for Kødbranchens Fællesråd (2007-2010)
  • Stillede også op til EP-valget i 2014, men kom ikke ind.

 

Flere kandidater med baggrund i landbruget

Selvom Asger Christensen formentlig er den kandidat med baggrund i landbruget, der p.t. står med de bedste kort til rent faktisk at blive valgt ind i Europa-Parlamentet, så er han langt fra den eneste »landbrugskandidat« på stemmesedlen.

Med fare for at have overset nogle har Effektivt Landbrug på partiernes kandidatlister fundet følgende kandidater:

Hos Liberal Alliance stiller Bo Ritterbusch, der er svineproducent i Mariagerfjord op. Et stykke nede på listen hos Enhedslisten finder man økologisk landmand og pædagog Rasmus Vestergaard Madsen. Hos Folkebevægelsen mod EU finder man Niels Jørgen Bæk Paulsen, der er landmand i Sønderjylland. Fra Alternativet er der civilingeniør Esben Ingerslev, der i sin fritid passer et økologisk landbrug og en økologisk gårdbutik i Helsinge med sin familie.

Derudover kan fra Venstre også nævnes journalist Erik Poulsen, der i årevis har beskæftiget sig med landbruget, og som på det seneste har markeret sig som ulvedebattør, og så er der selvfølgelig Søren Gade, der i lidt over to år var administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Bestiller fabriksny Hoegild vertikalblander for anden gang

Sønderjysk bedrift med 400 årskøer investerer i en fabriksny Hoegild vertikalblander på 32 kubikmeter. Den erstatter en fire år gammel blander, der er helt magen til og har blandet 25 tons fuldfoder om dagen.

Genopbygget fuldfoderblander kører fint efter fem år

En genopbygget Hoegild Edition vertikalblander holder lige så godt som en fabriksny, viser fem års erfaring hos vestjysk mælkeproducent med 300 årskøer.

Angreb af meldrøjer i forskellige rugsorter

I et forsøg med kunstig smitte af meldrøjer i rug var der i år færrest angreb i de afprøvede KWS-sorter.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.
Side 1 af 1607 (32132 artikler)Prev1234567160516061607Next