Af advokat Anders Stoltenberg, Advokat (H), partner, Sønderby Legal.

Prisen på stål er steget 60 procent, træ er blevet cirka 20 procent dyrere og prisstigningerne på brændstof bliver vi dagligt mindet om. Det er derfor blevet meget dyrere at bygge det sidste års tid, end vi var vant til tidligere.

Spørgsmålet er herefter om disse prisstigninger kan få indflydelse på aftaler, der er indgået på grundlag af en fast pris eller om entreprenøren/håndværkeren kan forhøje prisen på det aftalte byggearbejde.

Først og fremmest er det værd at huske: Der er stort set aftalefrihed indenfor byggeriet, i hvert fald når bygherren ikke er almindelig forbruger, men erhvervsdrivende. Derfor skal man altid starte med at tjekke aftalen – entreprisekontrakten – og de tilhørende bilag og vilkår for at se, hvad der er aftalt i det konkrete tilfælde. Det er jo muligt, at entreprenøren har været forudseende og har medtaget et vilkår, der giver mulighed for at sende prisstigninger på materialer videre til bygherren, men hvis der er givet et tilbud med en fast pris og intet andet er aftalt, så er prisen som udgangspunkt fast og fastlagt ved aftalen.

Ved mange mindre entrepriser findes ofte ingen egentlig aftale. Hvis det er aftalt, at der arbejdes i regning, så er det dagsprisen på materialerne, der afgør prisen. Man gør derfor klogt i at sikre sig en fast pris inden arbejdet går i gang.

De fleste større entrepriser aftales som oftest på grundlag af helt gængse standardvilkår, som regel AB 18, der er en forkortelse for ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed”. AB 18 er ikke gældende, medmindre parterne aftale det, og det står også parterne frit for at aftale, at kun dele af AB 18 skal benyttes eller at aftale individuelle ændringer i AB 18’s vilkår.

Når AB 18 er gældende, så er det udgangspunktet, at entreprisesummen ligger fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (den såkaldte fastprisperiode). Prisstigninger i denne periode er derfor normalt entreprenørens risiko. For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det bygge- eller anlægsomkostningsindeks, der er aftalt, eller som – i mangel af aftale – må anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgøres efter ændringen i indekset fra 6 måneder efter tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der anses for at være midten af den periode, hvori de berørte arbejder er udført. Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.

Der er dog en særlig mulighed for at entreprenøren kan kræve kompensation for ekstraordinære prisstigninger på materialer eller brændstof, hvis de betingelser, der fremgår af AB 18, § 35, er opfyldt.