RÅDGIVNING Der er penge at hente, hvis du leverer mælk til Arla og laver deres klimatjek. Men det er en omfattende manøvre, hvor du skal besvare flere end 200 spørgsmål med oplysninger fra dine mark- og gødningsplaner, regnskaber og fra kvægdatabasen.

- Man kan godt selv finde alle oplysningerne, men det kan virke lidt uoverskueligt at søge i de mange databaser og planer. Det kan vi hjælpe med på workshoppen den 5. marts, hvor du efter et par hyggelige timer kan gå hjem med opgaven løst, siger kvægrådgiver Peter Leth Henriksen, LandboSyd.

Workshoppen finder sted på LandboSyd torsdag den 5. marts 2020 kl. 10.00-14.00. Det koster 500 kroner at deltage inklusive forplejning. Tilmelding sker via landbosyd.dk/kalender.

Har du ikke mulighed for at kigge forbi og deltage i workshoppen, tilbyder LandboSyd at samle alle tal til indtastning i nogle få ark og sørge for referencebilag for dokumentation og kontrol.

Klimatjekket indeholder 203 spørgsmål omhandlende foderforbrug, energiforbrug, gødningsforbrug, høstudbytte, data om besætningen, opbevaring og udbringning af husdyrgødning, solgte produkter (mælk, kød, afgrøder) mm. Klimatjekket bygger på det seneste hele resultat-år.

jba