Lodsejer vandt retssag over kommunen og slap af med §3-status

- Hvis du opdager, at kommunen har udpeget noget af din jord til §3-jord, så bør du overveje meget nøje, hvordan du griber det an, for det kan være meget afgørende for udfaldet af sagen.

Sådan lyder det fra advokat Birgitte Nygaard Christensen, Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab, som i foråret vandt en sag i retten, hvor kommunens §3-vurdering blev underkendt.

- Det kan tage flere år at få behandlet en klagesag, og i den tid der går, kan man meget vel risikere, at arealet, som det drejer sig om, udvikler sig til det §3-areal, som man gerne vil undgå.

Advokat Birgitte Nygaard Christensen, Bachmann/Partners

Advokaten forklarer til avisen, at sagen kan være afgørende for lignende sager, fordi den viser, at det nogle gange kan betale sig at indbringe kommunens afgørelse for en domstol. Naturligvis afhængig af sagens omstændigheder, men i dette tilfælde kunne det altså betale sig.

Advokaten har valgt at fortælle om sagen til avisen, fordi hun mener, det kan være værd at overveje for andre lodsejere at tage sagen i retten, hvis de står i en lignende situation.

Vindersag eller tabersag

- Hvis kommunen har udpeget et areal som §3, og man ikke er enig, så skal man naturligvis først tale med kommunen om det, men er de ikke til at rokke, så bør man overveje, om man vil gå rettens vej i stedet for at påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, siger hun.

Birgitte Nygaard Christensen medgiver, at det på den ene side kan være tillokkende at følge klagevejledningen, hvor der står, at man kan klage til Miljø- og Fødeklagenævnet. Fordelen ved det er, at det kun koster et mindre gebyr i modsætning til en retssag, som er mere omkostningstung, og som mange opfatter som bøvlet. Men på den anden side påpeger hun flere andre ulemper ved at klage til nævnet:

- Det kan tage flere år at få behandlet en klagesag, og i den tid der går, kan man meget vel risikere, at arealet, som det drejer sig om, udvikler sig til det §3-areal, som man gerne vil undgå. Ydermere er det min erfaring, at klagenævnet sjældent omgør kommunens vurdering af §3-kriterierne. Klagenævnet kommer heller ikke ud og ser på forholdene i marken, men træffer afgørelse på baggrund af kommunens observationer, og det er en klar ulempe, pointerer hun.

Second opinion er vigtig

Sagen, som Birgitte Nygaard Christensen vandt for sin klient i Retten i Holstebro, tog sin begyndelse for et par år siden, da lodsejeren opdagede, at kommunen uanmeldt havde besigtiget en græsmark og udpeget det som et §3-areal.

- Lodsejeren tog tidligt kontakt til mig, og vi havde naturligvis først en dialog med kommunen, som dog ikke var til at rokke, men som fastholdt sin afgørelse.

- Det er min erfaring, at klagenævnet sjældent omgør kommunens vurdering af §3-kriterierne. Klagenævnet kommer heller ikke ud og ser på forholdene i marken, men træffer afgørelse på baggrund af kommunens observationer, og det er en klar ulempe

Advokat Birgitte Nygaard Christensen, Bachmann/Partners

Advokaten forklarer, hvordan hun og hendes klient i første omgang valgte at få en second opinion på vurderingen af arealet. En planteavlskonsulent fra den lokale landboforening vurderede græsarealet og var ikke enig i kommunens vurdering. Derfor valgte lodsejeren at gå rettens vej.

- Den second opinion var vigtig i forhold til valget omkring at gå rettens vej, idet vi hermed mente, at vi havde en chance i retten, forklarer advokaten. Og det viste sig, at hun fik ret.

Vandt sagen

Skønsmanden, der var udpeget af retten, vurderede på den ene side, at kun dele af det areal, som kommunen havde registreret som §3-eng, opfyldte de biologiske kriterier. Skønsmanden mente dog på den anden side, at disse arealer var sammenhængende og derfor var beskyttede. Dommeren var imidlertid enig med Birgitte Nygaard Christensens klient i, at arealerne ikke kunne anses som sammenhængende, og at kriterierne for §3-beskyttelse ikke var opfyldt.

Summa summarum fik hendes klient medhold i Retten i Holstebro i marts måned i år, og dommen blev ikke anket.

- Hvis retten havde fastholdt kommunens vurdering af en §3-status, havde det haft store konsekvenser for min klient, idet han så ikke længere ville kunne bruge marken til afgræsning, siger Birgitte Nygaard Christensen, som understreger, hvor vigtig rettens medhold var for hendes klient og hvor glad klienten er for, at dommen gik hans vej.

- Men dommen er også vigtig i forhold til fremtidig retspraksis, vurderer advokaten, som påpeger, at retspraksis angående »sammenhængende« arealer i naturbeskyttelseslovens forstand er yderst sparsom.

Vigtig for fremtidige sager

- Dommen viser altså, at det formentlig bedst kan betale sig at gå rettens vej i andre sager, hvor der - ligesom i dette tilfælde - ikke viser sig at være fagligt belæg for kommunens udpegning af et område som §3, konstaterer Birgitte Nygaard Christensen.

Advokaten fortæller, at lodsejer i dette tilfælde var en fritidslandmand, som brugte arealet som afgræsning til sine heste, men at det ikke gør sagen mindre betydende.

- Det kunne jo lige så godt have drejet sig om for eksempel en mælkeproducent, hvor det var et større areal, som pludselig ikke kunne bruges til slæt og afgræsning, hvis kommunens afgørelse stod til troende, hvilket jo ville være katastrofalt for mælkeproducentens mulighed for at drive sin virksomhed.

- Det gælder altså om at være vågen overfor kommunernes udpegning af §3-arealer, som jo ofte sker i al stilhed, og hvor man opdager det ved en tilfældighed, men hvor det kan have så store konsekvenser, at det kan være overvejelsen værd at gå rettens vej, påpeger hun.