I dag vil lodsejere, der har ønske om at tilplante landbrugsarealer med træer, tænke over, hvilke formål skoven skal tjene. Men én ting er sikkert – den, der planter, skal leve længe for at få fuldt gavn og glæde af sin skov. Når et træ plantes, plantes det for fremtiden.
Af Eja Lund, rådgiver med speciale i klima og vandmiljø
Der bliver fældet store flotte egetræer rundt om i landet. Store flotte ege, der er plantet for måske 200 år siden – og som nu blandt andet skal bruges til at genopbygge Børsen. Måske blev træerne plantet med det formål at dyrke fremtidens tømmer. Men at det ligefrem blev genopbygningen af Børsen, træerne skulle anvendes til, kunne de, der plantede træerne, selvfølgelig ikke vide. De ville måske have været stolte, hvis de havde vidst det.
I dag vil lodsejere, der har ønske om at tilplante landbrugsarealer med træer, tænke over, hvilke formål skoven skal tjene. Men én ting er sikkert – den, der planter, skal leve længe for at få fuldt gavn og glæde af sin skov. Når et træ plantes, plantes det for fremtiden.
Opfylder reduktionsmål
Er der så ingen øjeblikkelige gevinster ved at plante skov?
Jo, at udtage landbrugsjord og tilplante med skov kan ses som et middel til at opfylde land- og skovbrugssektorens reduktionsmål for udledning af klimagasser.
I trepartsaftalen fra 2024 står der, at aftalen indeholder indsatser og initiativer, der understøtter indfrielse af Danmarks 2030-klimamål og lægger sporene frem mod regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045. At plante en skov med tilskud fra den kommende ordning om privat skovrejsning vil på den måde medvirke til at opnå reduktionsmålene for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030.
Altså; dem, der lægger areal til de nye skove, tager én for holdet. For hele landbrugssektoren.
Effekten handler om placering af skov
Klimaeffekten i form af binding af kulstof i træerne vil være der, uanset hvor træerne plantes, mens andre effekter af at omlægge landbrugsjorden afhænger af, hvor træerne plantes.
Det giver den bedste udnyttelse af arealet, hvis skoven placeres, hvor den også kan være med til at beskytte drikkevandet. Beskyttelse af drikkevandet kan kun ske de steder, hvor der er drikkevand at beskytte. Så her er det på forhånd givet, hvor der opnås den bedste udnyttelse af det areal, hvor skoven plantes. Der er eksempler på, at vandforsyningsselskaberne, der indvinder drikkevand fra disse områder, ønsker at give lodsejerne et tilbud på at omlægge driften af arealerne. Dette sammenfald mellem beskyttelsen af drikkevandet og ønsker om plante skov kan give en bedre økonomi, der kan lette beslutningen om at omlægge landbrugsarealer til skov.
Lavere kvælstofudledning til kystvandene
En anden effekt af at omlægge landbrugsjord og plante skov er en kvælstofeffekt i form af lavere kvælstofudledning til kystvandene. Og en reduktion af kvælstofudledningen skal der til for, at Danmark kan opfylde Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand.
Kystvandene har hver især et mål for, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres. Det er derfor forskelligt, hvor meget landbrugsjord der skal omlægges for at opnå kravet om god økologisk tilstand. De områder, hvor der ikke udtages tilstrækkeligt landbrugsjord til at opfylde kravet, skal den resterende reduktion af kvælstofudledningen findes på marken.
I hårdt ramte kystvande skal der tages arealer ud og for eksempel tilplantes med skov for, at der bliver mulighed for i fremtiden at dyrke jorden. Over de næste 25 år skal der plantes nye træer på 250.000 hektar, der i dag er landbrugsjord.
Nogen skal lægge landbrugsareal til
Men hvordan ligger landet så, hvis den lodsejer, der ønsker at plante skov, ikke har de arealer, hvor effekten på kystvandet er størst? De nye ordninger til privat skovrejsning vil sandsynligvis tage højde for dette, så der kun er tilskud til de arealer, hvor det giver størst effekt i kystvandet. Følges denne tankegang, bliver det ikke muligt for alle at anvende skov som virkemiddel.
Den, der lægger jord til den nye skov, kommer til at tage endnu én for holdet. Selvom de måske ikke selv kommer til at opleve skovens fulde potentiale, efterlader de et vigtigt bidrag til klimaet, naturen og samfundet.
De kan tænke på de mennesker, der i fremtiden går en tur gennem disse skove, og på børnene, der klatrer i træerne. Skoven bliver en del af historien, ligesom egetræerne, der nu bruges til genopbygningen af Børsen.
Skovplantning er en investering
At plante skov er en investering i en bedre verden med renere fjorde, mere bæredygtigt byggeri og rent drikkevand som en del af arven.
Måske vil fremtidens generationer ikke kende navnene på dem, der plantede skoven. Men de vil mærke effekten i deres hverdag.