Både fødevareminister Jacob Jensen og minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, er begejstrede for den grønne trepartsaftale. Begge var indlægsholdere ved stor nytårskur hos Spiras
Spørgsmålene fra salen var kritiske, men hos de to gæstetalere ved Spiras nytårskur forleden i Agerskov var der ingen tvivl: - Den grønne trepartsaftale kan blive en fordel for dansk landbrug, var budskabet til de 620 tilmeldte gæster til nytårskuren.
Og de to gæstetalere var ikke hvem som helst. Det var nemlig både den grønne treparts egen minister, Jeppe Bruus, (S), og fødevareminister Jacob Jensen, (V), der sammen med formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, alle var på scenen med indlæg i forbindelse med nytårskuren, der blev holdt for en fyldt Agerskovhal.
- Dansk landbrug er i top, og det er også sådan man ser på det i udlandet, og jeg ser et enormt innovativt landbrug, der vil fremtiden, konstaterede Jacob Jensen, der sammen med ministerkollegaen Jeppe Bruus, begge gav udtryk for, at den grønne trepartsaftale kan være en fordel i den sammenhæng, da den skaber ro om erhvervet mange år frem i tiden.
Den danske model
Både Jacob Jensen og Jeppe Bruus lagde ikke skjul på, at de ser den grønne trepartsaftale som en både banebrydende og historisk aftale.
- Man kan tale om den danske model med den grønne trepart, sagde Jacob Jensen, der samtidig fremhævede den tillid, som aftalen også bygger på omkring landbruget.
- Der er ting, der kan og skal gøres bedre fremadrettet. Tillid er en utrolig vigtig valuta i dansk landbrug, uddybede han.
Også Jeppe Bruus ser yderst positivt på den grønne trepartsaftale.
- Det er en af de største demokratiøvelser i vor tid – et stort demokratisk projekt, konstaterede ministeren, der samtidig havde stor ros til både de deltagende partier i aftalen, og de mange parter – herunder Landbrug & Fødevarer – der har siddet med ved bordet under forhandlingerne til den endelige aftale, der siden blev vedtaget med et flertal i folketinget.
Et stærkt landbrug
Formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, var som nævnt også blandt indlægsholderne i forbindelse med nytårskuren.
Han hæftede sig især ved den stærke position som han mener, at dansk landbrug står i.
- Dansk landbrug står stærkt. Fødevareklyngen havde en eksport på over 200 milliarder kroner i 2024, og landbruget har nedbragt gælden yderligere, konstaterede han.
Søren Søndergaard noterede sig samtidig, at en urolig verden er det der bekymrer ham mest lige nu – også i relation til landbruget.
- Det bekymrer mig virkelig, at Europa kan stå overfor en truende handelskrig med stigende priser og hele den geopolitiske situation. Det kræver et stærkt Europa, konstaterede Søren Søndergaard, der til gengæld også ser lyspunkter.
- Der kommer mange gode toner fra den nye EU-Kommission, og vi skal passe på det indre marked, sagde Søren Søndergaard.
Han kom også ind på den grønne trepartsaftale, som han mener er landet et godt sted, set ud fra hvad den kunne være blevet.
- Det var utrygt sidste år, hvor der blev talt om afgift på 750 kroner pr. tons CO2, og hvor alle produktionsgrene stod til at blive ramt hårdt. Der var mange trusler for et år siden, men vi står et meget bedre sted nu, fastslog Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard er især glad for det bundfradrag, der er med i den endelige aftale, men understregede samtidig, at man fra Landbrug & Fødevarer fortsat vil følge udviklingen tæt omkring aftalen og de virkninger, den vil få for landbruget.
- Vi står et langt bedre sted nu, men vi er ikke i mål og vi slipper den ikke hér, fastslog Søren Søndergaard, der vurderer at vandplaner i relation til EU´s vandrammedirektiv for 2027-mål, vil komme til at fylde meget i landbruget i år.
Bekymring og kritik
I forbindelse med nytårskuren var der efter hvert indlæg mulighed for at stille spørgsmål til både Jacob Jensen, Jeppe Bruus og Søren Søndergaard.
Og her var det alt fra lange sagsbehandlingstider, efterafgrødekrav og afvanding, og vand og havmiljø generelt.
Blandt andet omkring problematikken omkring Østersøen, hvor det fra salen blev påpeget, at udledningen fra landene omkring den, måske kunne have betydning for det iltsvind, som man har konstateret i de danske farvande – ikke mindst i flere fjorde.
En påstand, Jeppe Bruus dog afviste.
- For betyder det at vi skal holde igen indtil Rusland er med? – Og vi har taget højde for de andre lande i beregningerne også. Vi er i gang med Tyskland og Sverige, lød det fra ministeren, der heller ikke gav meget for den melding fra Sverige i flere danske medier om, at landet ikke skulle være interesseret i samme linje som Danmark på området.
- Så ringer man til Sverigesdemokraterne (svensk politisk parti, red.) der siger at »det kan I glemme«. Det kunne man nok også finde en dansk politiker, der ville sige. Nogle synes vi er for uambitiøse, andre at vi er det modsatte, fastslog Jeppe Bruus, der i øvrigt kunne fortælle, at han allerede i næste uge drager til Berlin, for at snakke om emnet, og høre hvordan de tyske delstater griber problematikken an.