Peter Buhl har et ambivalent forhold til EU’s landbrugsstøtte, som han kalder noget bureaukratisk skrammel – men som han alligevel er tvunget til at søge.
Det danske formandskab – og ikke mindst den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) – høstede anerkendelse fra nær og fjern, da EU for godt og vel 20 år siden forhandlede sig frem til en aftale med 10 nye medlemslande om optagelse i det europæiske fællesskab.
Men måske fejlede Fogh og Co. dengang på især ét punkt. I hvert fald hvis man spørger den 62-årige landmand Peter Buhl:
- I stedet for også at gøre de nye, østeuropæiske medlemsstater afhængige af støtten – for det er jo det, man har gjort gennem årene – burde man set i bakspejlet have benyttet udvidelsen til at nedtrappe støtten her i vest. Det havde været en oplagt lejlighed til og mulighed for at komme støtten til livs fremfor at lade endnu flere være bundet af den, siger han under rundturen på Hvilestedgaard.
Uforudsigeligt og stadig nogenlunde frit erhverv
Vi befinder os lige midt imellem landsbyerne Skærup, Pjedsted og Herslev i det lettere kuperede område mellem Fredericia og Vejle.
Her dyrker Peter Buhl og hans enlige medarbejder 320 hektar raps, hestebønner og frøgræs af forskellig slags, ligesom han udlejer en ejendom til slagtesvin og i øvrigt ejer 24 hektar blandet løvskov. Naboskabet med den noget større Follerupgaard drevet af den driftige Kring-familie er fortrinligt: Det uformelle samarbejde betyder blandt andet, at Peter Buhl for eksempel indimellem assisterer med afpudsning af frøgræs eller selv får hjælp med høsten.
- Jeg kan stadig lide at være landmand. Det er fortsat et nogenlunde frit erhverv, hvor tingene hele tiden forandrer sig, siger han.
To dårlige høstår i træk
Bedriften på Follerupvej 111 med de fortrinsvis røde murstensbygninger (maskinhuset består dog af stålplader) nyder godt af den under normale forhold dyrkningssikre, lerholdige jord i Østjylland. Ligesom de nærliggende købstæders gentagne byudvidelser har været med til at garantere til stadighed ret høje priser på den lokale landbrugsjord.
Den gode jord har dog ikke kunnet forhindre nu to dårlige høstår i træk. I 2024 var vårbyg-udbyttet det halve af normalen. Alligevel klager Peter Buhl, som er næstformand for Vejle-Fredericia Landboforening, ikke:
- Jeg har været med i mange år og har mit på det tørre. Så var 2022 jo til gengæld et rigtig flot høstår, som han formulerer det.
Et had- og kærlighedsforhold til landbrugsstøtten
Landbrugsstøtten er med til at sikre et generelt fint indtægtsgrundlag på Hvilestedgaard. Men gårdejeren erkender, at det er noget af et had- og kærlighedsforhold, han har til det milliardbeløb, som Landbrugsstyrelsen på vegne af systemet i Bruxelles hvert år fordeler til fødevareproducenterne herhjemme:
- Man kan vist roligt kalde det et ambivalent forhold, lyder det.
- Det er et eller andet sted noget værre skrammel, vi er havnet i med et enormt bureaukrati omkring ansøgninger og udbetalinger samt forskellige ordninger, der puttes ind i et i forvejen kringlet støttesystem. Det er et forfærdeligt morads at gøre os landmænd så afhængige af konsulentarbejde, at vi snart ikke længere kan gennemskue vores egne markplaner. Og det er ikke rart, at så mange byboere tænker på os som nogen, der er på støtten og scorer otte milliarder kroner alene på vores glatte ansigt. Men vi er jo blevet afhængige af støtten, indrømmer han.
Peter Buhl forklarer, at EU-støtten er blevet kapitaliseret ind i prisen på landmændenes ejendomme og – på en ganske vist noget ubehagelig facon – giver en eller anden form for tryghed i forhold til indtægten:
- Jeg er jo nødt til at søge om pengene hvert år, selv om det er noget møg. Ja, det er mærkeligt at sige, at jeg gerne vil have pengene, selv om jeg synes, det er noget skidt, at jeg får dem. Men sådan føler jeg. Dem, som har fået mest glæde af støttebeløbene, er dog nok de landmænd, som har forladt erhvervet og takket være udsigten til et fast, årligt støttebeløb tilknyttet bedriften kunne sælge ejendommene for en rigtig god pris, mener han.
Også tilskud til brak
Hektarstøtten var et direkte resultat af prisfaldet på korn tilbage i 1993. Peter Buhl giver derfor ikke meget for argumentet om, at tilskuddet i virkeligheden skal ses som et tilskud til forbrugerne i form af lave fødevarepriser.
- Meningen var at gøre Europa selvforsynende med fødevarer. Det er bare ikke længere en støtte til selve produktionen. I dag får jeg støtten, uanset om jeg dyrker korn eller lader mine marker ligge brak. Jeg får jo også penge for mine fire procents brak, forklarer han.
- Hvis man i teorien fjernede støtten fra den ene dag til den anden, ville ejendomsværdierne med det nuværende renteniveau falde måske omkring 50.000 kroner per hektar, men tiltaget ville ikke påvirke produktionen overhovedet. Enhver landmand ville spørge sig selv, om han eller hun kunne tjene penge på det her, og hvilke arealer der var værd at dyrke med afgrøder. Så hvis der ikke længere fandtes grundbetalingsstøtte, er jeg overbevist om, at der fortsat ville blive produceret korn og fødevarer på de samme arealer som i dag, siger Peter Buhl.
Nej tak til en masse nye ordninger
At politikere i både København og Bruxelles nu igen taler om nødvendigheden af at udfase landbrugsstøtten, kommer ikke bag på den østjyske landmand. Det forekommer Peter Buhl, at en sådan udmelding fra blandt andre fødevareminister Jacob Jensen er en reprise af gamle travere fra de folkevalgte.
- Det er jo ikke noget nyt med forslag om udfasning og forskellige tiltag omkring nedtrapning. Men jeg kan da konstatere, at jeg de seneste år konstant har fået knap 1900 kroner per hektar. Det er nu nok den vej, det går – at vi skal vænne os til mindre støtte og et nyt system. Det er da også ganske fornuftigt, hvis man i øvrigt gør det ens for alle og samtidig iværksætter det i et tempo, hvor vi alle sammen kan nå at tilpasse os. Så er det ok. Jeg finder det dog betænkeligt, hvis man kanaliserer alle pengene over i andre ordninger, som vi så stadig kan søge til alt muligt, for så er vi lige vidt, siger han.
Intet pres på næste generation
Peter Buhl er gift med Ida Marie Søndergaard, og parret har Sara på 14 år plus Simon på 17. Hvilestedgaard har været i familiens eje siden 1782. Selv overtog den i dag 62-årige landmand bedriften efter sine forældre i 1999. Men der er absolut ingen sikkerhed for, at også ottende generation tager over efter den nuværende indehaver:
- Der er i hvert fald intet som helst pres herfra. Vores børn kommer selv til at bestemme, hvilken vej de vil gå. Hvis en af dem får ambitioner om at overtage bedriften, får han eller hun vores fulde opbakning. Men det gør de også, hvis de stiler efter noget helt andet, siger Peter Buhl.
At en eller anden – i eller udenfor familien – på et tidspunkt tager over, håber han dog. For der er brug for fødevareproduktion som aldrig før, både herhjemme og på kontinentet:
- Selvforsyningsgraden i EU er røget under de 100 procent. Alligevel taler man både på Christiansborg og i EU-systemet om, hvor og hvordan man kan udtage flere landbrugsarealer. Som verden ser ud lige nu – og her tænker jeg både på den sikkerhedspolitiske situation samt en voksende verdensbefolkning, der skal mættes – finder jeg udtagningen dybt betænkelig på den lidt længere bane, siger Peter Buhl.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.