Driftsskov og diversitet går hånd i hånd

Det er en fremsynet ejer, Carsten Følsgaard, der har bragt Skovdyrkerne Øerne og København Zoo sammen for at være et forgangseksempel.

Visionen er at vise, hvordan der kan opretholdes en produktionsskov samtidig med, at man får skabt et netværk for biodiversiteten ude i skovene. Det kræver samarbejde og flid, men succeserne står i kø til glæde for skoven, biodiversiteten og dem, som arbejder i den.

- Vores mål er at øge biodiversiteten samtidigt med, at produktionen af kvalitetstræ opretholdes. Det skaber vi ved at planlægge målrettede tiltag på et overordnet skovniveau, så arbejdet med biodiversitet får en mere opmærksom plads i den daglige drift, fortæller skovfoged Bjørn Krüger Veng, der sammen med skovfoged Frederikke Kongslev fra Skovdyrkerne Øerne står for den daglige drift.

Området hedder Vesterskoven I/S og ligger nord for Ringsted og omfatter 565 hektar, hvoraf 477 hektar drives forstligt.

Siden 2021 har Vesterskoven I/S samarbejdet med Skovdyrkerne Øerne. Ejernes interesse består i at videreudvikle mosaikskovens kvaliteter med stor artsdiversitet inden for træer, planter, dyr og insekter.

Plads til det hele

Men hvilke tiltag arbejder man så med i skoven?

- Et helt konkret tiltag er blandt andet at efterlade mere dødt ved, da mange af de truede arter skal bruge dødt ved i deres livscyklus. Derudover arbejder vi med at skabe mere plads til naturlig hydrologi ved at pleje vandområderne, herunder åbne dem op, fortæller Frederikke Kongslev og fortsætter:

- Vi arbejder på at anvende mere græsning på vores arealer ved eksempelvis at have geder gående til at holde opvækst af ahorn nede. Vi arbejder på at skabe lysåbne arealer og grønne korridorer, der sammen med korrekt slåning er til gavn for blandt andet sommerfugle.

I det hele taget bliver der tænkt biodiversitet ind på alle mulige måder. Samtlige overvejelser handler om at finde en balance mellem skovdrift og natur.

Skub i nye tiltag

Og tiltagene har gavnet. Det hjælper København Zoo med at dokumentere. Dét samarbejde begyndte for et par år siden, da zoologisk have bidrog til at øge bestanden af grøn pragttorbist i skoven.

København Zoo opsatte i den forbindelse billekasser i skoven med det resultat, at billen nu er i fremgang. Samarbejdet mellem både Skovdyrkerne Øerne, København Zoo og Vesterskoven I/S tog samtidig fart, og nu kortlægger, styrker og videreudvikler de i fællesskab biodiversiteten i hele skoven.

- Vi er rigtig glade for samarbejdet med København Zoo, siger skovfogederne, der virkelig har sat skub i naturforbedrende tiltag. Og det er målet og tanken at skoven skal være forbindelseskorridor mellem vores naboer, Naturstyrelsen på den ene side og Danmarks Naturfond på den anden. Det gavner biodiversiteten og giver samtidig godt naboskab.

Råtræ til fremtiden

Efterspørgslen på træ til fremtidens bæredygtige byggerier m.v. er stigende, hvorfor presset på produktionsskovene også er tiltagende, hvis vi skal have lokalproduceret træ fra de danske skove.

- Vi står i en biodiversitetskrise. Samtidig mangler vi produktionstræ til fremtidens byggerier. I Danmark er cirka 3.000 arter truet. Krisen skyldes, at mange arters levesteder er blevet mindre, fragmenterede eller udryddet i takt med, at vi er blevet mange flere mennesker, der kræver plads og øger forbruget af naturens ressourcer, forklarer Frederikke Kongslev.

- Det er, fortsætter hun, en stor opgave, der skal løftes, og her er de private skove en del af løsningen, hvor tiltaget artsrig driftsskov skal medvirke til at sikre en sammenhængende natur på tværs af de danske skove.

- Hvis vi skal i mål med både at producere kvalitetstræ og skabe bedre vilkår for mangfoldigheden af liv, skal fagligheder på tværs af profession og ejendomsskel være bedre til at samarbejde.

Projektet er, ifølge Bjørn Krüger Veng, et glimrende bevis på, at når alle er åbne for partnerskaber og respekterer hinandens fagligheder, kan der gøres en stor forskel.

- København Zoo og Skovdyrkerne Øerne har et rigtig godt samarbejde, hvor vi lærer af hinanden til gavn for skoven og artsrigdommen. Og der er brug for både godt samarbejde og alternative løsninger, siger han.