Produktionen af flis er ikke nogen økonomisk guldgrube.

- Det er svært at give en pris på en rummeter flis, men den ligger et sted mellem 100 og 160 kroner, fortæller skovfoged Klaus Kristensen fra Skovdyrkerforeningen Øerne.

Prisen varierer alt efter hvilken træsort, der er tale om, og hvor meget vand, der er i flisen.

- Flisen giver ikke nødvendigvis økonomisk overskud, men den er et vigtigt biprodukt, som er med til at minimere omkostningerne fra vi planter skov, og til vi står med det færdige gavntræ. Med flisen kan vi realisere lidt af den omkostning, som de nødvendige udtyndinger i skoven medfører, påpeger den fynske skovfoged. 

Målet er kvalitetstræer

Udtyndingen er et vigtigt element på den lange vej fra plantning til den høstklare skov. Når skoven anlægges, starter man typisk med 4000-5000 planter pr. hektar, men når skoven står færdig, høster man kun mellem 200-250 træer pr. hektar, hvis der er tale om nåletræer, og kun mellem 70-80 træer, hvis der er tale om egeskov.

- Når vi planter så mange træer i starten, er det fordi, det endelige mål er kvalitetstræer. De mange træer gør, at vi i løbet af produktionsperioden kan tage de dårlige træer ud. Er det en bøgeskov, vi taler om, så går vi typisk ind og tynder fem-seks gange i løbet af skovens levetid, fortæller Klaus Kristensen.

Brænde er blevet til flis

Tidligere blev udtyndingstræet i stor stil brugt til brænde, men brændemarkedet er gået stærkt tilbage på grund af alternative varmekilder som jordvarme, stokerfyr og centrale varmeværker.

- I dag er brænde blevet til flis. Så vi bruger bare energien på en anden måde. I stedet for at fyre brænde af i tusindvis af brændeovne med en ikke særlig høj udnyttelsesgrad, fliser vi i stedet træet og sender det til kraftvarmeværkerne, så det bliver til centralfyring med en væsentlig højere udnyttelsesgrad end i hr og fru Jensens gamle brændeovn, siger Klaus Kristensen.

Ifølge den fynske skovfoged er der cirka 10 kraftvarmeværker på Fyn, og størrelsen på den fynske flisproduktion harmonerer fint med det behov, som de fynske værker har for flis. 

Endemålet er gavntræ

Efterhånden som skoven vokser sig større, kan der høstes lidt gavntræ i mindre størrelser, der kan anvendes af virksomheder som eksempelvis Junckers, der producerer parketgulve.

Senere i skovens vækstår kan der leveres nogle småkævler til møbelindustrien og til en masse konstruktionstræ, som har fået en væsentlig større markedsandel end tidligere.

- Tidligere var opfattelsen, at træ var for brandfarligt til at bygge huse med. Men forsøg og den rigtige brug har vist, at det faktisk er et særdeles godt materiale. Derfor bliver der nu benyttet træ i meget stor stil til husbyggeri, fortæller Klaus Kristensen.

Men skovens endemål er hverken flis eller småkævler.

- Hvis det er en egeskov, vi taler om, så står vi til sidst med de fantastisk flotte egetræer, som kan bruges til noget helt specielt knastfrit møbeltræ samt en lang række specialprodukter. Og det er i virkeligheden det færdige gavntræ, det hele drejer sig om, siger skovfogeden. 

Debat om flisproduktion

Når det gælder markedet for flis, har det været voksende de senere år.

- På det fynske marked har vi cirka 40-50 procent af flisproduktionen, og vi er generelt blevet en større og større spiller på området, fortæller Klaus Kristensen, som tilføjer, at der de seneste år også har været en debat om hele produktionen af flis.

- Der er folk, som mener, at vi fjerner for meget træ fra skovene til skade for biodiversiteten. Men det er faktisk ikke rigtigt. Vi fjerner ganske vist noget træ, men der har aldrig ligge så meget træ tilbage i skovene som nu. Vi er certificeret og i certificeringen indgår der, at vi skal lade noget træ blive liggende i skoven. Der er også en del træ, som simpelthen er for dyrt at oparbejde, fortæller den fynske skovfoged.

For 50 år siden, tilføjer han, var der mangel på træ til brænde, så der blev skovene støvsuget fuldstændigt for træ, Sådan er det ikke i dag. I dag er der plads til både skovdrift og biodiversitet. 

Stadig brug for flis

Ifølge Klaus Kristensen vil der blive brug for flis mange år endnu. Men på et tidspunkt vil flisen blive presset af alternativer som eksempelvis vind.

- Der kommer et tidspunkt, hvor vi skal bruge det produkt, vi i dag anvender til flis, til noget helt andet, og der skal nok komme en eller anden opfindelse, vi kan bruge vores træ til. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger skovfogeden.

- Vi gik fra brænde til flis. Næste gang bliver flisen afløst af noget andet. Sådan er udviklingen, slutter Klaus Kristensen.