Fokus på pattegrisenes fødselsvægt.

Der er ingen tvivl om, at det er en fordel, når den nyfødte gris kommer fra start med en fornuftig vægt. I forbindelse med sæsonafslutningen i Porcus-gruppen Fokus 35 Vital var der fokus på pattegrisedødelighed. Og det var med et indlæg af lektor Anja Strathe fra Københavns Universitet.

- Det er helt vildt kompliceret og svært at øge fødselsvægten, fordi der er mange ting, man skal forstå og der er mange mekanismer, som man sikkert ikke helt har forstået endnu omkring det, men der er nogle potentialer i noget af det, som vi har kigget på, påpegede Anja Strathe.

På baggrund af en række forskellige forsøg inden for fodring af søer med henblik på at øge pattegrisenes fødselsvægt gennem fodring, gav hun en opsummering på de muligheder der er for at påvirke fødselsvægten.

De små og underudviklede grise

I mange kuld ses enkelte grise, der er meget små og som i nogle tilfælde også er meget underudviklede og derfor skal have rigtig meget ekstra hjælp for at overleve og for at komme i gang med at gro ordentligt frem til fravænning.

Ifølge Anja Strathe er der rigtig mange teorier om årsagen til de små og underudviklede grise, hvor den ene teori er, at soen nok har nogle usynlige ubalancer i kroppen, som for eksempel oxidativt stress og inflammation, hvor det ikke er sådan, at man kan se, at soen er syg. Niveauerne er bare højere, end de bør være.

Der kan være flere forskellige årsager til, at soen kommer i ubalance. Det kan for eksempel være ved forstoppelse, varmestress, høj rygspæktykkelse, sen drægtighed og under laktation.

Vejen til en so i balance

Anja Strathe forklarede nærmere, hvad det så er for ting, vi kan gøre, for at soen kommer i balance.

- I forhold til det her med forstoppelse, så tror jeg de fleste har hørt, at det er en rigtig god idé i den her overgang lige inden faring, at soen får nogle fibre til at holde tarmen i gang. Så er der det her med oxidativt stress. Der er det antioxidanter i foderet. Det er for eksempel C og E vitaminer, selen, zink og polyfenoler og i forhold til inflammation er det mest omega-3 fedtsyrer, som vi har set på i forhold til at forbedre soens immunforsvar.

Anja Strathe fortalte videre, at der er lavet ret mange studier, hvor der er kigget på især foderets styrke, protein og lysin i sendrægtighed, hvor man har undersøgt, hvorvidt det er muligt at »lappe« på problemet i den sene drægtighed. Studier har imidlertid vist, at det ikke er muligt, idet skaden sker tidligt – allerede på dag 45 i drægtigheden er nogle fostre bagud.

Potentiale i omega-3 fedtsyrer

- Vi har lavet to studier med omega-3 fedtsyrer, hvor vi i det ene havde fokus på den tidlige drægtighed, hvor søerne i den tidlige drægtighed fik en høj dosis af en bestemt omega-3 fedtsyre som hedder DHA i de første 45 dage. Det viste, at vi faktisk fik færre grise under 800 gram. Så det var faktisk ret positivt. Men når vi kiggede på fødselsvægten over hele kuldet, så så vi altså ikke den store effekt. Vi så kun lidt på de helt små grise, påpegede Anja Strathe.

Der blev herefter lavet et andet studie, hvor man valgte at understøtte soens immunforsvar med en lavere dosis af omega-3 fedtsyrer gennem hele drægtigheden.

- Når vi så på soens blodprøver, så kunne vi faktisk se, at soens immunforsvar faktisk gjorde det, som vi forventede, at det skulle gøre. Vi får bare ikke en stor nok effekt, så vi ser noget på kuldstørrelse eller kuldvægt. Så hvis vi skal nå en effekt, så skal vi nok op på en høj dosis med tildeling gennem hele drægtigheden, for at understøtte immunforsvaret hele vejen igennem, forklarede Anja Strathe.

Forskellige muligheder

Når det kommer til antioxidanter, så er der allerede nogle af dem i foderet, men her er der, ifølge Anja Strathe, behov for fintuning og en undersøgelse af, om der eventuelt skal noget ekstra i for at opnå en endnu bedre effekt.

Endelig er der kigget nærmere på perioden for modning af soens æg og muligheden for at gøre æggene mere ens ved løbning.

For i studierne er der kigget rigtig meget på den tidlige drægtighed, men det har ikke rykket så meget. Der er dermed set på, om der måske skal kigges endnu tidligere, for der er, ifølge Anja Strathe, nogle andre teorier om det, som siger, at den her modning af de æg, som skal befrugtes ved løbning, den sker jo allerede før løbning i farestalden.

- Så er spørgsmålet, om vi kan gøre de æg mere ens. For så er teorien, at når vi løber soen, så er der nogle æg, der bare er 100 procent klar og modne til at blive befrugtet, men så er der måske nogle, der kun lige er 80 eller 90 procent modnede, men er modne nok til, at de faktisk godt kan befrugtes, og det så ender ud i de små grise, vi har ved faring.

- Det vi ved omkring påvirkning af æg-modningen, er noget helt lavpraktisk som sukker, idet glukose påvirker de hormoner, som har en positiv effekt på æg-modningen og gøre dem mere ens, påpegede Anja Strathe.