Kunstig intelligens skal nedbringe antallet af døde søer og pattegrise

Fremtidens landmænd skal assisteres af kunstig intelligens (AI), så endnu flere søer og pattegrise kan overleve.

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal skabe en innovativ løsning til overvågning af drægtige søer, der skal øge søernes velfærd, reducere antallet af døde søer og øge overlevelsen af pattegrise.

Det oplyser Innovationsfonden i en pressemeddelelse

Et kæmpe potentiale

En investering på 6.7 mio. kroner fra Innovationsfonden muliggør udvikling af avanceret teknologi, der vil bidrage til en mere bæredygtig industri med bedre sundhed, produktivitet og dyrevelfærd.

Med en so-dødelighed på 16 procent og en pattegrisedødelighed på 23,6 procent er der, ifølge Innovationsfonden, et kæmpe potentiale i at reducere risikoen for, at søer dør eller sættes ud af produktionen på grund af dårlig trivsel. Det vil give et markant løft af velfærden i de danske grisebesætninger.

Der peges endvidere på, at kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare ude hos landmændene, og her skal den innovative løsning, der udarbejdes i projektet SOS, assistere medarbejderne til at opdage og behandle søerne tidligt i deres sygdomsforløb og derved forbedre deres sundhed, velfærd og evne til at passe deres pattegrise.

Sensorer (accelerometer, temperatursensor), placeret i øremærker, indsamler data hele døgnet rundt. Det er data, der ved hjælp af algoritmer, kan omsættes til vigtig information om søernes adfærd og velfærd, og derved sikre en langt bedre overvågning end det vanlige daglige tilsyn.

Nyt og unikt værktøj

Overvågningsværktøjet skal kunne detektere sundhedsproblemer såsom halthed og varmestress hos søerne - og give landmanden besked om, hvilke dyr der kræver tilsyn og behandling.

- Projektet er unikt, idet der i dag ikke findes kommercielt tilgængelige produkter på markedet, som kan overvåge velfærden hos drægtige søer. Med de nye sensorbaserede algoritmer kan projektet bidrage til, at so-producenterne får et nyt og unikt værktøj, der automatisk overvåger og varsler ved behov for interventioner, som kan sikre søerne velfærd, siger Lene Juul Pedersen, Professor ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab – ANIVET.

BioCV er startup-firmaet bag de sensorbaserede elektroniske øremærker, der allerede nu kan hjælpe landmanden med at detektere brunst og forudsige, hvornår faringen begynder. Projektet videreudvikler derved allerede lovende og afprøvet teknologi.

Algoritmerne trænes og valideres ud fra kameraovervågning kombineret med vision-algoritmer, og derved skabes et toptunet og valideret system. Her kommer Teknologisk Instituts erfaring og viden med modellering af vision-data i spil. Teknologisk Institut er den største teknologiske serviceudbyder i Danmark og gavner den danske griseproduktion gennem kompetencer i udvikling af teknologier indenfor Precision Livestock Farming (PLF) og omfattende videnskabelig og anvendt viden indenfor sundhed og velfærd hos dyr.

I sammenspil med Aarhus Universitet opnås en fuld pallette af kompetencer, der skal sikre et gennemtænkt og succesfuldt innovationsprojekt indenfor husdyrproduktionen. Aarhus Universitet, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab er nationalt og internationalt anerkendt inden for dyrevidenskab med en mission om at udføre grundlæggende, strategisk og anvendt forskning samt innovation indenfor kerneaktiviteterne; sundhed, velfærd og ernæring.