Fermenteret protein giver benhårde avlssøer
Hos Molsgaard Svineavl gik de målrettet efter en større stabilitet hos besætningens avlssøer med nyt sofoder, men fik til deres overraskelse bedre bentøj oveni.
Besætningen på Molsgaard Svineavl består i dag af 800 Landracesøer og 300 Durocsøer, hvor grisene eksporteres som avlsdyr til det meste af verden. Fotos: European Protein
På Mors, mellem vand og vindmøller, ligger Molsgaard Svineavl.
Gården drives af Allan Gade Nielsen sammen med hans far, Jørgen, og lillebror Søren, der siden 1987 har haft avlscenter for DanBred.
Besætningen består i dag af 800 Landracesøer og 300 Durocsøer, hvor grisene eksporteres som avlsdyr til det meste af verden.
Udfordret af manglende ædelyst og PRRS
Ifølge Allan Gade Nielsen, er renracede søer sværere at få til at æde foder end krydsningssøer. Et højere foderoptag var derfor den altoverskyggende årsag til, at far og søn spejdede efter en ny foderløsning.
Først skulle besætningen dog totalsaneres for PRRS for anden gang.
Valgte et holistisk foderkoncept
Efter et besøg fra European Protein, besluttede familien sig for at prøve EP-produkterne og fodringskonceptet »De første 175 dage«. Konceptet går ud på at fodre først søerne for bedre sundhed under drægtighed og laktation, efterfulgt af pattegrisene frem til 15 kg.
Det nye foderkoncept »De første 175 dage« er opstartet i samarbejde med Porcus-dyrlægerne og mineralleverandøren, Nutrimin.
Løsningen omfatter fodring af sojaproteinet EP200 og rapsproteinet EP100i i smågrisefoderet, mens sofoderet får tilsat EP199, der indeholder fermenteret rapsskrå og tang.
Søerne holder nu huld bedre – en udfordring, som tidligere har voldt store problemer særligt ved Landrace-søerne, der har ædt for lidt, fortæller Allan Gade Nielsen
Måtte sænke proteinniveauet med 15 procent
Men de nye proteiner blev ikke ubetinget en succes fra starten. Det var nemlig nødvendigt at ændre en hel del på blandingerne undervejs:
- Renracede søer er lidt anderledes end krydsningssøer. Med EP udnytter søerne foderet bedre, og derfor har vi været nødt til at sænke proteinindholdet med 15 procent. Ellers blev proteinniveauet i mælken for højt – og pattegrisene fik proteindiarré. Men da vi først fik passet til, så har det kørt godt lige siden, fortæller avleren.
»Det koster at reparere i stedet for at forebygge«
Søerne holder nu huld bedre – en udfordring, som tidligere har voldt store problemer særligt ved Landrace-søerne, der har ædt for lidt, fortæller Allan Gade Nielsen:
- Søerne er mere aktive og står op og spiser. Lige så snart vi trykker på foderautomaterne, er de oppe at stå. Det er nu os, der sætter begrænsningen for, hvad søerne skal spise, og det har været en af vores største udfordringer med de renracede søer.
Allan Gade Nielsen er også overbevist om, at sofoderet har givet et bedre huld og haft indflydelse på, at flere søer nu går i brunst til tiden:
- Cirka 98 procent af vores søer kommer i brunst på klokkeslættet – og det er vi meget tilpas med. Vi har ikke et huld, der skal repareres i starten, i forhold til før, hvor vi var nødt til at presse dem meget i starten, og hvor vi rent faktisk mistede nogle på grund af benene. Det koster at reparere i stedet for at forebygge.
EP199 har også bidraget til en bedre malkeevne hos søerne.
- Søerne malker lige efter faring, og de fravænner flere grise. Vi har ikke de der små »mus« og variationen i størrelsen er blevet mindre, fortæller Allan Gade Nielsen.
Molsgaard Svineavl drives af Allan Gade Nielsen, hans far, Jørgen, og lillebror Søren, der siden 1987 har haft avlscenter for DanBred.
Sidegevinst til bentøjet
Da Molsgaard Svineavl begyndte på EP-produkterne var motivationen et større foderoptag, en bedre mælkeydelse og større egenfravænning, men særligt én ting overraskede.
Selvom Allan Gade Nielsen ikke kan sammenligne direkte med sin tidligere besætning, kan han se, at EP-produkterne har givet bedre ben:
- Benene er utroligt vigtige for alle vores kunder, og det er én af de ting, folk lægger allermest mærke til. Det er også en af de nemmeste ting at vurdere, når dyrene ankommer. Vi har siden, vi startede med EP, set en ret stor forbedring på benkvalitet på vores dyr og også på den generelle sundhed.
Smågrisene æder mere hjemmeblandet foder
Førhen blev smågriseblandingen indkøbt fra foderstoffen, men nu blander de selv blanding 1 til smågrisene, der også bruges i farestalden.
Fra dag 10 fodres pattegrisene med EP200 og EP100i, og den sidste uge før fravænning tildeles cirka 1,5 kg foder pr. faresti.
Ligesom ved søerne, har Allan Gade Nielsen oplevet en større ædelyst:
- Efter vi begyndte med EP200 og EP100i er der fuldstændig slikket, og dyrene ryger ikke fra foderet, når vi fravænner dem. De går direkte på foderet.
Ingen investering – men flere fordele
Når Allan Gade Nielsen skal gøre regnskabet op, går selve investeringen rundt regnet i nul på grund af sparet foder. Men oveni regnskabet skal lægges alle fordelene, så som bedre sundhed, mere mælk og den helt store post – flere solgte avlsdyr.
- Når det hele er gjort op, så kræver det faktisk ikke nogen investering, så går det mere eller mindre i nul – men man får stadig alle fordelene af produktet oveni.
