Mange besætninger oplever udfordringer med brok blandt grisene.

I løbet af de seneste år har Københavns Universitet og Seges Innovation gennemført flere forskningsprojekter, der har undersøgt risikofaktorer for udvikling af brok, og hvilke tiltag på besætningsniveau, der har effekt.

Seges Innovation har derfor opdateret vejledningen, hvor de vigtigste resultater fra de afsluttede forskningsprojekter er medtaget sammen med dyrlæger og rådgiveres bedste råd.

Det oplyses på svineproduktion.dk, hvor man også finder den opdaterede vejledning med de »10 bud« om brok.

Fokusområder i farestalden

Budskaberne i den reviderede vejledning er først og fremmest, at holde farestien ren og tør under og efter faringen og sikre, at faringen forløber uden problemer, at sikre, at pattegrisene får rigelig råmælk, samt at afkorte navlesnoren til mindst tre centimeter, når den er tør.

Et nyt bud i vejledningen er, at flytninger af grise mellem søer skal begrænses.

Resultater fra et forskningsprojekt har nemlig vist, at grise, der ikke flyttes fra soen, har signifikant lavere risiko for at udvikle brok end grise, der flyttes mindst én gang.

Et afsluttet ph.d.-studie har desuden vist, at grise, der er født umodne (med et delfinhoved), er små eller utrivelige og/eller har et rødt og hævet navlested har større risiko for at udvikle brok. Derfor er det anført i vejledningen, at man skal holde ekstra øje med disse grise og behandle dem efter dyrlægens anvisninger.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris oplyser endvidere, at der fortsat forskes i tiltag, der kan reducere forekomsten af brok.

Navlestrengen afkortes til tre centimeter, når den er tør. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Navlestrengen afkortes til tre centimeter, når den er tør. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Nedsæt risikoen for brok

Få kendskab til, hvor mange smågrise med brok du har i din besætning. Gennemgå alle smågrise ved salg eller flytning til slagtegrisestalden, og optæl antallet af grise med brok. Sæt dette antal i forhold til, hvor mange smågrise du har på stald, og udregn en procent. En dansk undersøgelse har vist, at den gennemsnitlige andel af smågrise med brok er 2,9 procent (1,0-5,3 procent).

Sæt fokus på farestien

  1. Farestien skal være ren og tør under og efter faring
  • Skrab stien ren jævnligt
  • Strø med moderate mængder savsmuld eller kartoffelmel eventuelt iblandet et desinfektionsmiddel i og foran pattegrisehulen

Sæt fokus på faringen

  1. Gør hvad du kan for at sikre lette faringer
  • Sørg for rigelig vand til søerne
  • Undgå forceret træk i grisene i forbindelse med fødselshjælp

Sæt fokus på pattegrisen

  1. Sørg for rigelig råmælk til alle pattegrise
  1. Afkort navlesnoren, når den er tør
  • Afkort navlesnoren til minimum tre centimeter
  • Saksen skal desinficeres mellem hver gris
  1. Desinficer navlestedet med klorhexidinsprit eller jod-sprit
  1. Når grisene skal håndteres, løft dem ved at holde under maven
  • Klem ikke grisen på maven under kastration
  1. Minimer flytning af grise mellem søer
  1. Forebyg diarre og hoste blandt pattegrisene
  1. Hold ekstra øje med disse risikogrise, og behandl dem efter dyrlægens anvisninger
  • Umodne grise
  • Grise med et rødt og hævet navlested
  • Små, utrivelige grise
  1. Nogle besætninger har gavn af at sætte bandage over navlen på de pattegrise, hvor brokket kan skubbes tilbage i bughulen
  • Husk at skifte bandage hyppigt

Kilde: svineproduktion.dk