Majs kan muligvis betale sig

Årets lave høstudbytte har tynget foderlagrene hos flere af de danske svineproducenter, og for en del vil det være relevant at kigge efter alternativer til både hveden og byggen.

Og ifølge Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent med speciale i fodring hos LMO, kan det alternativ nemt være majs, da prisen på eksempelvis hvede lige nu er relativt høj.

- Bytteforholdet er lige nu der, hvor det kan betale sig at købe majs frem for hvede. For at det kan betale sig, vil vi umiddelbart sige, at majsen skal være mindst 10 kroner billigere pr. 100 kg end hveden. Og det ser vi flere steder lige nu, siger Jonas Bøge Breinholt.

Højt energiindhold

Ifølge Jonas Bøge Breinholt ligner majsen utrolig meget hveden i foderegenskaber og fordøjelighed. Det samme gør sig gældende for grisens tilvækst ved fodring med majs i forhold til hvede.

Synligt ligger majsen dog højere rent energimæssigt, og derfor skal energiindholdet tilpasses i fodercomputeren.

- Derudover er der også behov for at skrue lidt på mineralblandingen, fordi aminosyresammensætningen er anderledes i majs kontra hvede, fortæller Jonas Bøge Breinholt.

Han understreger derfor også, at man skal have gjort sig nogle tanker, inden man kaster sig over at fodre med majs. Eksempelvis er der en forskel på maksimalnormerne for iblandingsprocenten i foderet.

Hvor der må være op til 70% hvede til søerne og slagtesvinene og 80% til smågrisene, må der maksimalt være op til 50% majs til søerne, 40% til slagtesvin og 70% til smågrisene.

- Det betyder jo immervæk noget, og det skal man have kalkuleret med, siger han.

Betyder mere fosfor

Jonas Bøge Breinholt peger også på, at majs har den miljømæssige ulempe, at fordøjeligheden på fosforsiden er dårligere i majs end hvede, når man måler ud fra de samme fytaseniveauer.

Eksempelvis skal der i majs tilsættes 300% fytase for at ligge på niveau med hvede med 100% fytase i forhold til fosforudledningen.

- Vi har jo lige nu særligt fosforfølsomme områder rundt om i landet, og der er majs ikke synderligt attraktivt lige nu. Det skyldes, at producenterne i så fald næste år vil have problemer med at opretholde deres fosforkrav, hvis de er nødsaget til at bruge den nødvendige mængde fytase, siger Jonas Bøge Breinholt og opfordrer derfor til, at man kontakter sin rådgiver, hvis man er interesseret i at bruge majs i sin blanding.

- Om man bruger majs eller hvede har en betydning for markerne, og hvordan man ligger rent geografisk. Hvis ikke man har problemer med fosforgrænser, så er der ikke noget til hinder for at gøre det. Men det vil være en god idé at tage sin rådgiver med på råd for at være helt sikker på, man ikke overskrider nogle grænseværdier eller forringer tilvæksten.

Skal males groft

Jonas Bøge Breinholt understreger også, at det er nødvendigt at male majsen mere groft end eksempelvis hveden.

- Når majs bliver kørt gennem fodermøllen, får man en meget fintmalet struktur, fordi majsen nærmest pulveriseres. Derfor får man en færdigvare, hvor en stor del af den er under 1 mm, og det er til tider et problem, siger han og henviser til, at en stor mængde fintmalet foder kan give mavesår hos grisene.

- Så majsen skal males grovere end eksempelvis hvede og byg, og derfor er det vigtigt, at maleblandeanlægget kan håndtere flere formalingsgrader, siger han og uddyber, at der også skal tilsættes mere vand til majs i forhold til andre korntyper for at opnå den vante suppe. Ellers er der risiko for, at vådfoderet kan få foderanlægget til at stoppe til.