SLAGTESVIN - Det går fortsat rigtig fornuftigt i de syv besætninger. På tværs af besætningerne har vi haft fokus på at øge aminosyreniveauerne til det økonomisk prisaktuelle niveau.

Sådan lyder status fra Jakob Nielsen, svinerådgiver i VKST, når det handler om besætningerne på østlige øer, der er med i Produktionskoncept Slagtesvin.

Ifølge svinerådgiveren anvender alle vådfoderbesætninger konceptfoderkurven med enkle småafvigelser.

- Vi har siden 2. kvartal 2019 løftet slutstyrkerne i takt med den stigende notering fra 2,95 til mellem 3,2 til 3,4 FE pr. dag på so og galte og 3,3 til 3,7 FE på hangrise.

- Resultatet har generelt været positivt med uændret eller faldende foderforbrug, formentlig på grund af færre foder-vedligeholdelsesdage. Desuden højere tilvækst med øget slagtevægt til følge. I en enkelt besætning har det kostet én procent kød, fortæller Jakob Nielsen. 

Restmængder i vådfoder

Flere af besætningerne har flere ejendomme og fylder derfor den enkelte ejendom over tre-fire uger. Restmængden er dermed større, når ejendommen fyldes, da der opblandes mindre pr. fodring når grisene er små. Med nedenstående graf giver Jakob Nielsen et eksempel fra én af besætningerne.

- Som grafen viser, stiger restmængden i takt med at sektioner slagtes, og der indsættes nye grise. På denne ejendom er foderet optimeret til 25 procent restmængde, og som det ses er der reelt 32-42 procent restmængde, når ejendommen fyldes, hvilket betyder færre aminosyrer lige præcis der, hvor grisene er små og behøver dem, forklarer rådgiveren nærmere.

Løsningen i denne besætning blev to promille syre på foderet de første 35 dage fra indsættelse, for at undgå tab af aminosyre. Omkostningen er tre kroner pr. gris.

- Opgørelsen viste en øget effektivitet ved metoden, dog er der samtidig indført andre tiltag, påpeger Jakob Nielsen.

Svin