Seges Svineproduktion har netop gennemført en afprøvning med slagtesvin, hvor det er vist, at man ved at tilsætte høj dosis af fytase kan nedsætte tildelingen af mineralsk fosfor. Og resultaterne er lovende.

- Det er højaktuel, ny viden. Vi har ganske enkelt ikke kunnet se en forskel på vores kontrolfoder og blandingen med lavt fosforindhold, siger svineproducent Lasse Eriksen, som har været en af to forsøgsværter.

Samme melding kommer fra afprøvningens anden forsøgsvært, Martin Andreasen:

- Jeg har ikke oplevet, at grisene har været påvirket af den høje fytasetildeling og lavere tildeling af mineralsk fosfor, siger han.

Og det er positivt nyt for ved at begrænse brugen af mineralsk fosfor er der nemlig både en økonomisk og miljømæssig gevinst:

- Guleroden er, at vi kan påvise, at vi ikke udleder så meget fosfor. Og dermed kan vi få lov til at bruge mere husdyrgødning på vores marker, siger Martin Andreasen.

Hør mere om afprøvningen i videoen der kan ses på svineproduktion.dk.

Der er mange penge i øget overlevelse

Slås I med en for lav pattegriseoverlevelse?

I nyhedsbrevet »Trynekontakten« peger svinerådgiver Ghita Pedersen, LMO, på nogle af de hyppigste årsager, som rådgiverne hos LMO møder på staldgangen.

Blandt andet oplever de, at grisene bliver flyttet for hurtigt efter faring, så de ikke når at få den nødvendige mængde råmælk. Eller de bliver flyttet for sent, hvilket resulterer i for megen kamp om for få patter.

Rådgiverne ser nogen steder også for lidt fokus på soens velbefindende. Her opfordrer de til, at for kontrolleret om hun har feber, yverbetændelse mm.

Desuden sker der nogen steder for mange byt/kuldudjævninger efter 48 timer efter faring, ligesom nærmiljøet i hulen ikke altid er optimalt. Det kan både være for koldt, for varmt, for fugtigt, og der kan være træk.

Ifølge Ghita Pedersen er der også eksempler på besætninger, hvor de er ved at drukne i tiltag og mister overblik.

Mere varme gavner de mindste ved faring

Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, har gennemført en ny afprøvning, hvor de har tilført ekstra varme på begge sider af den farende so.

Forsøget viste, at tilførsel af ekstra varme i forbindelse med faring gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede 900 gram og derunder. Rektaltemperaturen er en indikator for grisenes chance for overlevelse, det vil sige jo længere væk fra den nedre kritiske temperatur grisens rektaltemperatur er, desto større chance har pattegrisen for at overleve.

Andelen af små kolde grise blev reduceret fra 25 procent i kontrolgruppen til 16 procent i forsøgsgruppen. En kold gris er her defineret som en gris, der havde en rektaltemperatur på 35 grader celsius eller derunder. Forskellen var signifikant (P=0,028) og svarer til, at 0,28 grise i hvert kuld overlevede.

Ved en prissætning på 200 kroner pr. marginal pattegris og en investering på 600 kroner i to terrassevarmere var det muligt at få en fortjeneste på 12 kroner pr. kuld, når udgifter til strøm, afskrivninger og arbejdskraft blev medregnet. Alternativt vil halm omkring soen ved faring sandsynligvis være en god løsning og et billigere alternativ til den valgte varmekilde.

Hvis der udvikles nye varmekilder, der har den samme varmeeffekt som terrassevarmere, har et lavere strømforbrug samt en god holdbarhed, vil det på sigt være muligt for svineproducenten at kunne tjene mere på at opsætte ekstra varmekilder på begge sider af den farende so.

Læs mere om forsøget i meddelelse nummer 1176 via svineproduktion.dk.

Svin