Afrikansk svinepest truer branchen
Hobbylandbrug udgør den største risiko for smittespredning, hvis der konstateres Afrikansk svinepest i Danmark. Vet-Team beskriver i deres nyhedsbrev de danske forsøg, overvågning, risici og symptomer.
De kliniske tegn ved afrikansk svinepest er opkast, blødninger, nedstemthed og feber. Ved obduktion ses blod og væske i bug- og brysthule, samt blødninger i lymfeknuder. Arkivfoto
Løbende kommer der meldinger om nye udbrud af afrikansk svinepest (ASF), og det kan hurtigt konstateres, at truslen nærmer sig Danmark.
Hvor udviklingen i Kina, som er ramt af udbrud, kunne tænkes at få positiv indflydelse på afsætningsmulighederne for svinekød til Kina fra Danmark, så er udviklingen i Europa til gengæld foruroligende.
Der er fundet svinepest i Rumænien, Polen, Ungarn, Tjekkiet og i De Baltiske Lande, og senest omfatter udbrud i Kina fire besætninger. I alt 25.000 grise er ifølge de kinesiske myndigheder slået ned indtil nu, og i Ticans seneste nyhedsbrev vurderer specialkonsulent Karsten Ambrosen, at vi næppe har hørt om det sidste fund af afrikansk svinepest i Kina.
Også hos Vet-Team er man bekymrede, fremgår det af deres seneste nyhedsbrev:
- Det ser ud som om, at spredningen af ASF sker med to hastigheder. Enten langsom spredning med vildsvin der vandrer, eller hurtig spredning i hop med transport af dyr og mad/madaffald.
Smitterisiko og overvågning
Hvis ASF kommer til Danmark, regner man med, at hobbylandbrug udgør den største risiko for smittespredning. Der er registreret mere end 2.500 »baggårdsbesætninger« med under 10 grise i Danmark. Herudover er der et ukendt antal meget små besætninger, der ikke er registreret.
Ifølge dyrlægerne hos Vet-Team, så føres der i Danmark en løbende overvågning af svinepest. Dette sker både ved mistanke i danske besætninger, ved smitte i udlandet og ved rutinemæssig kontrol.
Hver gang der opstår en mistanke om svinepest i Danmark, undersøges prøver fra den pågældende besætning på DTU Lindholm. Der er årligt 6-8 danske tilfælde af mistanke om svinepest på baggrund af sygdom hos grise i danske besætninger. Det tager 16-18 timer at få svar på disse prøver.
Der testes ligeledes et antal besætninger, som har eksporteret grise til udenlandske besætninger, hvor der efterfølgende er konstateret svinepest. Herudover udføres en løbende rutineovervågning af transporter og levende dyr med cirka 250 tests årligt.
Smitteforsøg
Ved smitteforsøg på DTU Lindholm er der både lavet undersøgelser af sygdomsudvikling ved smitte og af risiko for smittespredning fra et inficeret område.
Ved smittespredning fandt man syge dyr allerede 2-5 dage efter smitte af rene dyr, og døde grise så man umiddelbart efter dette.
De kliniske tegn ved sygdom er opkast, blødninger, nedstemthed og feber. Ved obduktion ses blod og væske i bug- og brysthule, samt blødninger i lymfeknuder.
Der er desuden lavet smitteforsøg, hvor rene grise blev indsat i »inficerede« stier. Det vil sige tomme stier, hvor der havde gået smittede dyr, og som ikke var gjort rent inden indsættelse af nye usmittede dyr. Indsættelse en dag efter at de syge grise var væk, medførte sygdom og dødsfald. Hvis der gik mere end et døgn, efter at de klinisk syge grise var væk, medførte det, i dette forsøg, ingen sygdom.
Det har også været undersøgt, om smitten overføres med fluer og andre insekter. I disse forsøg har det været svært at overføre smitte direkte ved bid/stik. Til gengæld har det været muligt at overføre sygdom ved grise, der æder døde smittebærende fluer.
Risikofaktorer
Ifølge dyrlægerne hos Vet-Team, så er de vigtigste tiltag for at holde svinepest ude af Danmark fortsat følgende:
1. Vask/desinfektion af lastbiler. Det er et EU-krav, at biler vaskes ved destinationsbesætningen efter aflæsning
2. Jægere, der har været i kontakt med vildsvin skal oplyses om risiko ved trofæ og kød. Der bør IKKE tages trofæer og kød med hjem fra jagtrejser i områder/ lande med svinepest
3. Madaffald fra chauffører, medarbejdere og turister må ikke komme i kontakt med grise i Danmark
Kilde: Vet-Team Nyt, september, Årgang 8
