Klassisk og bæredygtigt ladebyggeri: De ligger ikke på den lade side i Osted

Bondeskovgaard Savværk i Osted på Midtsjælland leverer klassiske lader af træ, og der er bæredygtighed i de klassiske ladebyggerier.

Det er ikke kun designet, der kan minde beskueren om en gammel Morten Korch-film, der er i fokus. Det er ellers den primære association, man får ved et besøg på Bondeskovgaard Savværk i Osted mellem Ringsted og Roskilde.

Her har indehaver Palle Nielsen og hans 12 medarbejdere indtil videre solgt fire lader flere steder i Danmark, og ved selve savværket er der også indrettet en bygning ud fra de samme principper. Opskriften har været klar fra start.

- Byggeriet her var et forsøg på at genskabe en egnstypisk lade, ligesom i gamle dage, hvor man kørte i skovene, tog tømmeret, huggede det og rejste laden. På samme måde er alt det træ, der er brugt til laden her, taget fra en radius af tre-fire kilometer omrking laden, siger Palle Nielsen til LandbrugØst.

Kun dansk træ

Og det giver en klar miljømæssig fordel, pointerer Palle Nielsen.

- Vi skærer kun dansk træ på savværket, og du kan ikke få et bedre miljøregnskab, end ved at hente det ved siden af, bygget med lokale kræfter, og den passer ind i et landskabsmiljø, der er egnstypisk, siger han og tilføjer, at den fremgangsmåde, man bruger, tidligere har givet priser, og i det hele taget har betydet meget for Bondeskovgaards Savværks-DNA.

- Bygningen er beklædt med cypres, som er en træsort, der har naturligt lenin i sig, så den stort set er uforgængelig og meget stabil. Den er så ikke olieret og står helt uden olie, og den er opvarmet indeni. Det er en fantastisk bygning at være i, siger Palle Nielsen.

Bondeskovgaard arbejder med kendte træsorter som douglas, cypres og sitka, oplyser Palle Nielsen.

- I dag, tilføjer han, bruger vi blandt andet bygningen til møder med arkitekter, og vi har også holdt konferencer for arkitekter, hvor vi gerne vil sætte dem ind i brugen af træ, og konstruktuv beskyttelse af træ.

Brugbar i alle miljøer

Det at bruge egnsnært træ til de bygninger, han og kollegaerne konstruerer rundt omkring i Danmark, kræver viden og god forberedelse. Men det er også noget, der er et stort fokus på i virksomheden.

- Træet skal også være styrkesorteret. Derfor har vi selv ansat skovfogeder i firmaet, og det betyder, at alt det træ, vi tager ind, er udsøgt af os selv i skovene. Vi tager altså ikke fremmed træ ind og skærer i det, for vi kender ikke herkomsten af det, siger Palle Nielsen og fortsætter:

- Vi leverer også rådgivning omkring træet, så vi har også knowhow til at aflevere det her som korrekte bygninger og styrkesotreret træ. Vi har meget kompetente medarbejdere på det område, siger han.

Byggeriet af den flotte bygning i Osted har taget et halvt år at få på plads. Den bygningsmetode, man bruger, giver også en stor fleksibilitet i forhold til omfang og brug af andre materialer, blandt andet til taget. 

- Vi holder os nogenlunde til de standardspær, vi har, men den kan leveres i forskellige længder med fem spær eller 10 eller 20 spærfag, og så kan man også trække den i forskellige retninger, så den kan gøres mere eller mindre mondæn, siger Palle Nielsen, der selv har stået for byggeriet af bygningen.

- For at eftergøre den gamle lade, der var der, satte vi ståltag på. Man kunne også have brugt tegl, men så bliver den mere eksklusiv. Men den kan passe ind i alle miljøer, forklarer han.

Næsten som et samlesæt

Det kan også give mening for en landmand at investere i en trælade, selv om der findes byggematerialer, der er billigere i indkøb, og at en lade med stålspær kan være mere effektiv, mener Palle Nielsen.

- Vi sætter noget fokus på udsmykningen, som det er kendt fra gamle lader. Men det kan også have betydning for en landbrugsejendom, hvor man bygger til. Og hvis man har en trælade, så vil den kunne bruges som Bed & Breakfast, fortæller Palle Nielsen og fortsætter:

- Man vil også kunne lave boliger af den ene halvdel, eller man kan have høns i den. Eller grise, køer eller traktorer. Den kan det hele. Vi har snakket med Nykredit om den her slags lader, og de er meget begejstret for den type bygninger. De har tit landbrugsejendomme, de skal ud at finansiere, og den bygningsmasse er med til at bestemme, hvorvidt en landbrugsbygning er omsættelig bagefter.

Bondeskovgaard har solgt flere lader, hvor det netop har været den fleksible brug af ladebygningen, der har været i fokus.

- Vi har solgt en lade til en gård i Vestjylland, hvor man har indrettet den ene halvdel som bolig, og en masseovn midt i, og så er det forreste rum et aktivitetsrum, og det skal bruges som et Bed & Breakfast. En stålbygning skal isoleres utrolig meget, men en ladebygning i træ er meget lun, og har også god akustik, fortæller Palle Nielsen. 

Selve opsætning af spær foregår på en ganske effektiv måde, oplyser han videre.

- Det handler også om at betale de ekstra penge, det koster at bygge i dansk træ.

Palle Nielsen

- Spærene på vores lade tog nøjagtig syv timer at rejse. Det er meget effektivt at bygge på den måde. Og så er de samlet. Vi leverer det hele tilhugget med trænavler, og så er de nummereret. Man samler det på stedet og rejser det. Det kommer næsten som et samlesæt, lyder det fra ejeren af Bondeskovgaard. 

Mange teorier om træ

Politisk er der kommet et større fokus på byggeri med brug af træ. I november meldte boligminister Kaare Dybvad (S) ud, at det i forhold til den grønne omstilling er afgørende, at man bygger mere i træ – i stedet for at bruge beton. 

Palle Nielsen peger på, at det det at bygge en trælade også rimer på grøn omstilling.

- Det handler også om at betale de ekstra penge, det koster at bygge i dansk træ. I det prisniveau, jeg har, er også inkluderet løn til en meget dygtig skovfoged, og det er med til at øge den viden, vi arbejder ud fra, siger forklarer han.

- Der er mange teorier om træ, men det er praktisk viden, der batter noget i forhold til træ. Det træ, vi skærer, er næsten forskelligt fra stamme til stamme, fordi vi skærer efter, hvad det skal bruges til i den sidste ende, lyder det fra Palle Nielsen.

- Skovfogeden ser på alt det træ, vi får ind på savværket, og der sorterer vi det efter, hvad det skal bruges til. Så vi har øje for alle kævler, også dem der går til at bygge lader med, slutter han. 

Læs også