Hvor meget der end bliver presset på fra dyrevelfærdsorganisationer, kan landmænd ikke undgå døde dyr i griseproduktionen.

Det pointerer projektchef Søren Jacobsen fra staldfirmaet Danish Farm Design.

- Men, tilføjer han, vi kan sørge for at have ordentlige og hygiejniske forhold til opbevaring af døde dyr, så de ikke udgør en utilsigtet smittefare, indtil de bliver afhentet af Daka.

Projektchefen understreger, at det aldrig er rart at se på døde dyr, der ligger oppustede, og som samler fluer og andet kryb. Dels giver disse dyr erhvervet et dårligt image, og dels udgør de en stor smitterisiko for egen og andres besætninger.

På køl

Men situationer med døde dyr, smidt ud gennem diverse udgangsdøre, kan helt elimineres med et rum til døde dyr.

- Både i bestående og nye anlæg er det en god ide at indrette et opbevaringsrum til døde dyr. Her kan døde grise opbevares på køl, indtil de bliver transporteret til Daka, afhentningsplads eller kølebrønd, forklarer Søren Jacobsen.

Rummet indrettes ifølge projektchefen med fordel med et sænket område, så døde dyr nemt kan tippes ned i en stålkasse. Stålkassen skal kunne tages direkte udefra – f.eks. med snapkobling på en frontlæsser eller andet læssegrej, råder han.

Regn på pladskravet

Pladsen i rummet kan der selvfølgelig regnes på.

- Størrelsen beror mest på, hvor tit »kassen« skal tømmes. Ved produktion af f.eks. 10.000 slagtegrise om året, kan der forventes cirka fire døde grise om ugen og to-tre døde søer om ugen med en besætning på 1.000 årssøer. Herudover kommer døde pattegrise, lyder erfaringen fra Søren Jacobsen, der fortsætter:

- I det sænkede område skal der etableres afløb, som i de fleste tilfælde skal ledes til en pumpebrønd for at få fjernet vaskevand. Ved at bruge epoxy på vægge og gulve fås et meget rengøringsvenligt rum. Skal der være lidt luksus, bør der være lidt ekstra plads til aflivning af dyr.

- Selve køleanlægget etableres ganske enkelt med et helt almindelig lille air-condition-anlæg, slutter projektchefen fra Danish Farm Design.