Der er mange gode støttemuligheder, siger Dansk Gartneri.
Dansk Gartneri har mange lovord til overs for EU’s landbrugsreform.
- Der er nogle rigtigt gode elementer i landbrugsreformen, fortrinsvis i den danske, politiske aftale for den. Virkeligt mange gode ting, siger seniorkonsulent i Dansk Gartneri Bjarne Pugholm Johansen om den nye reformperiode for årene 2023-27.
Bjarne Pugholm Johansen fremhæver en tilskudspulje for »Miljø- og Klimateknologi« under Landdistriktsprogrammet.
Det er en eksisterende en støtteordning. Men den var regeringen i første omgang ikke indstillet på at videreføre. Og det protesterede Landbrug & Fødevarer – som Dansk Gartneri er tilsluttet – voldsomt over. Regeringens forlig med et stort folketingsflertal i oktober om de kommende års landbrugspolitik medførte dog, at Folketinget har afsat 440 millioner kroner til den støttepulje i den nye programperiode.
Gartnerierne har fået især fået tilskud til klimastyring i væksthuse og andre klimabesparende foranstaltninger.
- Politikerne har lyttet til vores ønsker. Investeringerne på det område er meget vigtige for den grønne omstilling i gartnerierhvervet.
Hvad er det for teknologier, som gartnerne håber på at få adgang til tilskud til?
- Nu er der jo ikke truffet nogen endelig politisk beslutning om, hvordan pengene skal bruges. Men der er fremlagt nogle eksempler i CAP-planen. Og det, vi gerne vil, er jo at få tilskud til klimacomputere i væksthuse, som kan styre energiforbruget og nyudviklede gardintyper. Det er noget, som vi vil sætte pris på at kunne få tilskud til, fordi det både kan gavne miljøet og indtjeningen og konkurrenceevnen for væksthuse.
- Selv om der ikke er truffet endelige beslutninger, så er der i hvert fald sat penge af til noget, der ligner sådan nogle projekter. Det er noget, som der bliver truffet beslutning om fra år til år for forskellige puljers vedkommende. Men grundlaget er skabt for sådan nogle puljeordninger fremover, som vi hidtil har haft. Det er en vigtig landvinding.
Også i gartneribranchen vil tilskud til investeringer i robotteknologi være ønskelige, sådan som også landmændene vil have.
- Der, hvor robotteknologi kunne komme ind i gartneribranchen i forhold til miljøstøtte, er inden for præcisionsjordbrug for ukrudtsbekæmpelse og dosering af næringsstoffer. Det kunne godt blive aktuelt på lidt længere sigt i frilandbrug.
- Jeg tror, at præcisionsjordbrug får en stor plads i fremtiden. Også inden for gartneribranchen, siger seniorkonsulenten.
Stor gevinst for planteskoler
Politikerne har i tråd med klimaindsatsen lagt vægt gennem årene på en anden af Landdistriktsprogrammets støtteordninger, nemlig for privat skovrejsning. Formålet er at afhjælpe problemerne med klimagasser, grundvand og biodiversitet. Her er afsat 613 millioner kroner for årrækken 2022-2030. I 2021 var der afsat 70 millioner kroner til formålet.
Og indsatsen styrker de planteskoler, som leverer skovplanter til de kunder – mange landmænd, især – som vil få tilskuddet til at plante skov.
- Det tager to-tre år at producere sådan en skovplante. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvordan markedet udvikler sig. Nu passer skov jo vældigt fint ind i klima- og miljødebatten. Og der er øget interesse for skovtilplantning blandt landmændene. Så samtidig med, at der bliver sat nogle penge af til skovrejsning, så er det rigtigt positivt for planteskolernes omsætning, siger Bjarne Pugholm Johansen.