Rådgiver: Det skal du tænke over, inden du bruger foderadditiver
- Der markedsføres til stadighed mange nye tilsætningsstoffer til svinefoder, og hvis vi ser historisk på det er mange af dem kun på markedet i kort tid, hvilket kan være et tegn på, at de ikke er nær så gode, som sælgerne lover, lyder det fra Velas-konsulent.
- Uanset hvilket produkt, man bruger i sit svinefoder, så skal det kort og godt give et større afkast end den omkostning, der er ved at tilsætte dem, understreger svinekonsulent Peter Mark Nielsen fra Velas. Arkivfoto
- Tilsætningsstoffer er stoffer, der skal påvirke enten foderstoffers egenskaber eller egenskaber i produktionsdyrene. De skal være godkendt i EU, og de må kun bruges til det, de er godkendte til.
Sådan lyder det fra svinekonsulent Peter Mark Nielsen fra Velas, der giver en række råd og anbefalinger i forhold til brugen af foderadditiver.
Der findes en lang række forskellige tilsætningsstoffer, blandt andet vitaminer, aromastoffer, mikroorganismer, enzymer, syreprodukter og en hel del flere.
- Men uanset hvilket produkt, man bruger i sit svinefoder, så skal det kort og godt give et større afkast end den omkostning, der er ved at tilsætte dem, understreger Peter Mark Nielsen, der samitidig minder om, at der laves mange grise med gode produktionsresultater på gode foderblandinger uden en hel masse tilsætningsstoffer.
- Derfor er anbefalingen herfra, at du grundigt overvejer, om det er den rigtige vej at gå for at løse et problem eller øge produktiviteten, inden du lader dig friste til at bruge en masse penge på additiver.
- I hvert fald er det vigtigt, at du følger op på, om du når den ønskede effekt.
Ifølge Peter Mark Nielsen har Seges samlet mange forsøg på deres hjemmeside, hvor man kan se effekten af rigtig mange forskellige tilsætningsstoffer til smågrise og slagtesvin. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Se effekten i forsøg
Ifølge konsulenten koster mange tilsætningsstoffer i omegnen af 5 kroner pr. 100 FE, så det er nemt at beregne omkostningen.
- Den værdi, der kommer den anden vej, er noget sværere at beregne, da man jo af gode grunde ikke ved, hvad der sker i besætningen, før man har prøvet det. Men en klar anbefaling er at overveje grundigt om det problem, du vil forsøge at løse med et tilsætningsstof, er stort nok til at betale omkostningen. Derefter skal man se grundigt på de forsøg, der er lavet – husk at uvildige forsøg vil veje noget tungere end dem, sælgeren selv har fået lavet, påpeger Peter Mark Nielsen.
Han gør endvidere opmærksom på, at Seges har samlet mange forsøg på deres hjemmeside, hvor man kan se effekten af rigtig mange forskellige tilsætningsstoffer til smågrise og slagtesvin.
En so er en langtidsinvestering
- For søernes vedkommende er det noget svære at finde gode forsøgsresultater. Men ligesom ved de andre dyregrupper, skal du forholde dig til omkostningen og den mulige indtægt. For eksempel kan du blive tilbudt BioPlus2B for at reducere dødeligheden. Her vil omkostningen være i omegnen af 75 kroner pr. årsso, lyder det fra Peter Mark Nielsen.
Han forklarer endvidere, at en procent so-dødelighed under normale prisforhold koster cirka 50 kroner pr. årsso. Altså skal so-dødeligheden sænkes med 1,5 procentpoint, før udgiften er betalt.
- De nuværende prisrelationer er langt udenfor normalområdet, men en so er en langtidsinvestering, og derfor skal et so-liv værdisættes ud fra en gennemsnitsprisforhold, slutter Peter Mark Nielsen.
