Det er uansvarligt og spild af ressourcer at bruge glyphosat, når det ikke er nødvendigt. Derfor opfordrer FRDK sine medlemmer til at undlade at bruge glyphosat som høsthjælp.
Det kan være fristende at nedvisne alle sine marker med glyphosat i år, hvor det er sidste år, det er lovligt. Men det giver ingen mening, og det er uansvarligt at nedvisne sine marker fra en kant af.
Det mener formand for FRDK, Henrik Terp, som i foreningens ugentlige nyhedsbrev opfordrer medlemmerne til at lade sprøjten stå og i stedet tage andre metoder i brug.
Er det rapsen, der er uens modnet, kan det klares med skårlægning, og er der uens modning i kornet langs læhegn eller skovkanter, så kan der laves et opsamlingsheat til sidst, hvor det resterende korn høstes for sig, når det er modent.
- Der er ingen, der ønsker at miste tilladelsen til at bruge glyphosat til ukrudtsbekæmpelse, og derfor er landbruget nødt til at vise omverdenen og politikerne, at vi er ansvarlige og håndterer det fornuftigt og med respekt og kun bruger kemi, når det er nødvendigt. Jo mere ansvarlige vi er, jo nemmere er det at argumentere for, at vi skal beholde det, og jo sværere er det for politikerne at sige, at de er nødt til at forbyde det, siger Henrik Terp.
Der kan dog være undtagelser, hvor det kan give mening af bruge glyphosat før høst. For eksempel hvis afgrøden er så ukrudtsbefængt, at der er risiko for at hele afgrøden går tabt, hvis ikke den nedvisnes. Men også her kunne skårlægning overvejes.
Spot-sprøjt efter høst
Hvis der er problemer med ukrudt i marken, opfordrer Henrik Terp til, at man venter til efter høst med at bekæmpe det.
Og det skal, ifølge formanden, gerne foregå med spotsprøjtning eller med hjælp fra andre præcisionsværktøjer.
- Man får ikke en bedre ukrudtsbekæmpelse ved at give sprøjtningen en ekstra skalle i afgrøden, fordi man tror, at man så rigtig får ryddet op. Det giver ingen mening, siger han.
Hvis man har alvorlige problemer med ukrudt, anbefaler Henrik Terp i stedet, at man kontakter sin konsulent.
Bedre økonomi i andre metoder
Formanden vurderer, at ikke bare imaget, men også bundlinjen vil lide under en glyphosat-sprøjtning fra en kant.
- Det er ikke dyrere at skårlægge fremfor at nedvisne med kemi, og man får ikke valuta for sine penge ved at nedvisne. Det koster tid og midlet oveni, siger Henrik Terp.
Han vurderer, at det også kan være en fordel at bruge en halv dag til sidst på at høste de kanter, man har ladet stå langs læhegn og skovbryn med mere.
- Det kan i nogle tilfælde være en fordel at holde det korn adskilt fra det andet, så det er en bedre måde at bruge tiden på end med sprøjten, siger han.
Og det er alligevel tid til at vænne sig til, at der skal andre metoder i brug fremover.
- Vi kan godt håndtere høsten uden glyphosat, slutter han.