Droner og dyseniveau optimerer præcisionssprøjtning, som kan give planteavleren merudbytter

I præcisionslandbruget bruges satellit- eller dronebilleder til at vurdere variationen i biomassen hen over marken, hvorefter resultaterne efterfølgende anvendes til at graduere tildelingen af for eksempel gødning eller planteværn. Teknologisk Institut har i samarbejde med Seges og Partnerskab om Præcisionssprøjtning undersøgt, hvor præcist afgrødens behov for hjælpestof rammes ved forskellige brugsscenarier.

Thomas Nitschke, faglig leder hos Teknologisk Institut, har undersøgt brugen af satellit- og dronebilleder til at bestemme variation i biomassen hen over marken og muligheden for at tildele eksempelvis planteværn mere præcist. Foto: Teknologisk Institut

I første scenarie er set på hele bombredden. Sprøjten kan graduere i en arbejdsbredde på 24 meter, og det antages, at længden i kørselsretningen er tre meter.

I andet scenarie er set på sektionsopdelt tildeling. Her kan sprøjten graduere i 3 meter sektioner, hvilket giver mulighed for individuel graduering af hver enkelt sektion. Det antages i analysen, at længden i kørselsretning er 3 meter.

Vil du læse mere?

Prøv 30 dage for 30 kr.

Dette indhold er forbeholdt vores abonnenter, men du kan få adgang på få minutter, med online abonnement.

Allerede abonnent?

Læs også