Kun, hvis føret er supergodt, og der er tale om kraftig lerjord, kan det være rimeligt at efterafgrøden nedmuldes eller nedpløjes nu. – Og brug kun glyphosat, hvis der er kvik eller græsukrudt i marken, råder landskonsulent.
Efterafgrøderne står flot, tæt og også højt i år. Så kraftige er planterne, at nogle landmænd med vanlig sans for at gribe bekymringerne så tidligt som muligt, allerede nu ser tyngende omkostninger ved at få efterafgrøden fjernet, nedmuldet, nedpløjet -eller hvad der skal til for at kunne etablere en ny afgrøde.
Med græsudlæg i majsen som eneste undtagelse, må efterafgrøderne uanset hvilken ordning - frivillige, husdyr-, pligtige, målrettede eller MFO – tidligst destrueres 20. oktober.
- Generelt er der dog grund til at nævne, at jo længere tid efterafgrøderne står, jo mere næringsstof kan de opsamle, lyder det fra landskonsulent Carsten Fabricius, Seges.
Lettere jordtyper skal vente
Det er næsten altid en fordel at vente med at nedpløje eller nedmulde efterafgrøderne til foråret, hvis der er tale om lette jorde samt lerjorde i tørre områder, for eksempel Djursland, Samsø og Nordvestsjælland.
- Når det gælder lerjorde i områder med normalt eller meget nedbør, er der ikke den store forskel på, om efterafgrøden nedpløjes i efteråret eller foråret, påpeger Carsten Fabricius.
Dermed er den generelle anbefaling fra højeste sted at vente, mens der for de mange lerholdige jordtyper fra JB 5-JB 6 og opefter er frit slaw: Pløj eller nedmuld, når føret er godt eller andre vigtige fordele kan opnås.
Hvornår bruges glyphosat
Carsten Fabricius har dog endnu et forhold, han gerne vil pointere i et år, hvor efterafgrøderne nogle steder er mandshøje.
- Der er intet belæg for at nedvisne efterafgrøderne med glyphosat for derved at få det hele til at falde mere sammen. For det første tager det jo uger, før glyphosat-virkningen rigtigt slår igennem, så det er altså ikke en genvej til at få planten til at falde mere sammen, hvis man vil ud for at pløje de næste par uger.
- Er der kvik eller andet rodukrudt i efterafgrøden er sagen en anden. Her kan der opnås en god effekt med glyphosat her i efteråret, mens der er vækst i planterne og der sker en transport af glyphosat ned i udløberne.
Anvend en stor vandmængde på 180 til 200 l vand pr. hektar, hvis sprøjtevæsken skal trænge ned i en stor plantemasse i efterafgrøden, selv om der normalt anbefales en mindre vandmængde ved sprøjtning med glyphosat. Den første nattefrost er ikke til hindring for fuld effekt af glyphosat mod kvik. Efter en normal vinter vil kvikken ikke være i vækst til behandling med glyphosat i det tidlige forår.
Kun til græsukrudtet
I marker med tabsgivende forekomster af græsukrudt eller pletter af græsukrudt i for eksempel forlandet, og det samtidigt er vanskeligt at udføre en god pløjning på grund af svær lerjord, kan det være nødvendigt at nedvisne med glyphosat inden pløjning.
- Men det skal være på grund af græsukrudtet, og det kan man måske ikke ramme med sprøjtevæsken, hvis efterafgrøden er meget kraftig, siger Carsten Fabricius.
- Så vil det være bedre at udsætte behandling til efterafgrøden er sunket sammen til foråret eller efter første frost.
Pløjefri strategi
På de lettere jordtyper kan en god, ensartet pløjning fjerne alt græsukrudt, men det kan overvejes at nedvisne sammenpløjninger, hvor det kan være vanskeligt helt at dække ukrudtet.
- Ved pløjefri dyrkning skal glyphosatanvendelsen mod ukrudt og efterafgrøde på lettere jordtyper afvente forår, for at udnytte efterafgrøden bedst. På lerjorde, hvor der planlægges en vinterharvning, må behovet for glyphosat vurderes inden harvning, da der igen skal ske en behandling i foråret inden såning, lyder rådet fra Seges.